Mathias 8 år

Så blev vores lille dreng 8 år. Det er altså vildt. Men han er stadig vores lille, så vi går naturligvis lige så meget op i fejringen som vi plejer.

Se alle billederne fra morgenen her og fra fødselsdagsmiddag her.

Og traditionerne bliver holdt, selvom det er i Danmark og på Wernersvej nu. Vi startede selvfølgelig med at synge fødselsdagssang på sengen.

Moren havde lavet det sædvanlige fantastiske morgenbord, som bugnede med gaver.

Der var så mange, at vi måtte skynde os at komme gennem dem inden school run, så Mathias fik vist ikke engang en af de croissanter, som moren havde bagt. Der var for mange gode gaver.

Og den ubetinget bedste af dem alle sammen var det oppustelige dinosauruskostume, som faren havde fundet til ham. Vi har stort set ikke kunne få ham ud af det siden han fik det.

Selv gaming computeren, som han fik af mor og far (han skal jo til at bruge computer i skolen) vakte ikke lige så meget jubel som dinoen. Det var der ikke noget der kunne. Men han var nu også ret glad for computeren.

Der blev uddelt flere gaver – og lige så mange tak-krammere.

Inden det var skoletid, hvor moren havde arrangeret goodie bags til klassekammaraterne. Det var et hit.

Efter skole havde Mathias udbedt sig hindbærsnitter. Det var vist i øvrigt det første ord han lærte at sige på dansk, i sin tid. Det har altid været et familiehit. Men der skulle jo blæses lys ud, selvom det ikke var lagkage.

Flere gaver, og så på med dinosauruskostumet igen, og ud og vise det til Karim, som maler vores hus.

Dinosaurus var med til den spontane middag med morfar og farmor. Vi havde egentlig ikke tænkt os at lave noget særligt, for det var jo en almindelig skoledag, men da Mathias bestilte smash (med beans og bacon, men kun til ham) lavede moren en dejlig gryderet, som der var masser af, og så ville det jo være synd ikke at dele både gryderet og aftenen med de dejlige bedsteforældre.

Stadig flere gaver, og endnu flere krammere.

Og meget mere dinosaurus, naturligvis.

Mathias havde sådan en hyggelig og dejlig dag! Og selve dagen var ikke engang hovedbegivenheden for hans fødselsdagsfejring.


Leave a Reply