Mormor og morfar er på besøg, og de er blevet sat i arbejde i haven! Drengene elsker at kunne være udenfor, og Johan har taget den hårde tjans at spille fodbold og vikingespil med dem, mens Signe og morfar klipper hele haven ned, og mormor okser rundt med Mathias.

Ser har været ret stille på bloggen på det sidste. Vi har det fint men har meget at se til, så blogopdateringerne kommer lidt nede af listen.

Men her er nogle billeder af ungerne.

Vi siger jo, at Signe går jo hjemme og passer hus og børn. Men det er faktisk ikke helt rigtigt. Hun passer i hvert fald hus og børn, men faktisk arbejder hun mere eller mindre fuld tid på vores hus. Det har vist sig at være utrolig profitabelt, men også utrolig tidskrævende. Blandt andet betyder det en dag om ugen i skole, og det er lidt hårdt at rive ud af en 24/7 schedule, for så er der ikke meget tid tilbage til at være projektleder på de husprojekter, der allerede kører.

Men Signe er sej, så selvfølgelig går det. Faktisk så godt, at hun lige har fået ”Top mark / Distinction” i sit afsluttende projekt! Vi er meget stolte. Og meget spændt på, om vores nye hus får en glasbue til sko, og en væg af planter.

David har informeret os om, at han har en plan. Han vil, sammen med sin ven Ned, lave computerspil. Han vil gå på Oxford University hele året for at lære at lave computerspil, og så vil han surfe i Cornwall hele sommeren.

Så nu er han begyndt at læse en bog om programmering, og han har bedt om at få undervisning, sammen med Ned. Vi kan ikke lige finde en lærer, så han har bedt faren om at undervise dem fra på søndag.

Det er bare så sødt! Vi håber inderligt at han vil blive ved med at være så målrettet!

Vi er så stolte af vores drenge! Og lige i denne weekend er vi særligt stolte af David!

Vi havde jo nok lidt på fornemmelsen, at David stod forrest i køen til en Star Of The Week, for hans lærer har simpelthen rost ham helt vildt. Men vi måtte hente dem tidligt inden påske, så de var ikke med til Assembly, så vi troede lidt bussen var kørt.

Men Davids lærer, Miss Butt, har ventet på den rigtige timing, og i fredags måtte David på scenen og få sit Star Of the Week-diplom.

Vi ved ikke hvem der var mest stolt: David eller mor og far!

Vi har haft to helt skønne uger i Danmark. Vi har virkelig haft god tid, og vi har nået en masse. Vi har ikke set alle, og det er vi kede af, men vi har set mange.

Vi har nydt vores lille hus, og har fået slappet af. Og nu er det tid til at tage hjem igen.

Traditionen tro er flyet forsinket. Vi troede ellers lige vi ville slippe, for vi boardede til tiden, men det var desværre ikke alle der gjorde det, for det nye automatiske paskontrolsystem var vist ikke helt klar endnu. Så vi holder nu på startbanen og venter på at få et nyt landingsslot i Heathrow. De regner med at vi kommer til at holde her i 45.

Vi er jo desværre vant til det, og piloterne skyndte sig at bløde op ved at invitere folk op i cockpittet. Så to store drenge og faren sprang op og var de første derude. Rigtig sjovt.

Så snart vender vi næsen hjemad, og vil savne jer alle sammen indtil vi snart kommer igen.

Bybørnene fra London elsker deres have i Danmark, og finder kriblekrabledyr under træstubbene.

Vi har siden vi købte huset talt om at vi skulle købe friskfanget fisk på havnen. Vi elsker fisk, og havnen ligge lige over på den anden side af vejen. Og vi da også prøvet. Men hver gang har vi enten ikke haft kontanter, ikke haft vores egen plasticpose, eller også har vi misset 15 minutters vinduet mellem at de lander med kutteren og at de bliver trætte af dumme folk og sælger det hele til grossisten.

Men i dag skulle det være. Kl. 10.45 så vi, at Jamik ville lægge til kl. 11, så drengene sprang i tøjet og oksede ned på havnen. Vi var der kl. 11.10, og Jamik gad ikke mere, men heldigvis var der lige landet en anden kutter, som havde skrubber og torsk. Og vi elsker torsk, så vi købte to store dyr til grillen i aften.

Har vi nævnt at vi godt kan lide Vedbæk?

Vestergaard-Poulsen-børnene fra London skal spille violinkoncert i Christianskirken på Christianshavn, og selvfølgelig stiller bedstevennerne David og Jakob op.

De har nu holdt koncentrationen ubrudt i en time. Det er en del mere end hvad vi havde regnet med. Og hvad Johan kan prale af!

Men det er virkelig fascinerende, og de unger er bare sindssygt dygtige.