Man vænner sig jo til at hverdagen ikke er helt lige til når man har små børn og et internationalt job. I går aftes, for eksempel, kaldte Sniffelaf pludselig højt fra sin seng, og dag moren løb op og tog ham op, ørglede han ud over hende. Jakob faldt ud af sin nye seng, men heldigvis kun fra nederste etage. Det var måske derfor han kom ind i mor og fars seng allerede kl. 02. Så der blev ikke sovet meget i nat. Johan havde været i Stuttgart fra tirsdag til onsdag, så han var allerede rimelig træt. Men da Snif havde vild diarré i morges måtte han blive hjemme sammen med ham mens Signe var til cooking class med Grumfeldyret. Det var også dér Johan opdagede at han har et arbejdsarrangement i aften, hvor Emil og faster Caro kommer. Det er ikke særlig smart, som Jakob plejer at sige.

Men alle har det godt, og vi er bare glade for at være sammen. Det går rigtig fint i London – men det går ikke altid liiige som man forventer.

Den sindssyge rejsesaga har nået sin afslutning, og hele familien er igen samlet hjemme i London. Men den sluttede faktisk endnu en dag senere end forventet.

Johan hentede Signe og drengene i lufthavnen lørdag, men i stedet for at tage hjem valgte vi at køre direkte ned til Anna og Stefan for at fejre Alexanders fødselsdag. Signe smuttede i Westfield og købe en gave mens Johan smed kufferten af derhjemme og hentede nattøj til drengene. Signe så ikke engang sin egen hoveddør inden næste punkt på programmet var i fuld sving.

Men det var simpelthen så hyggeligt! Drengene nød at lege med vennerne, og forældrene nød at sidde i haven og fortælle om vores eskapader. Det var så hyggeligt, faktisk, at vi endte med at crashe og først køre hjem ud på eftermiddagen søndag.

Så 17 dage efter vi tog en lille weekendtur til Danmark er vi nu tilbage. Nu, hvor det hele er overstået, har det været ret sjovt, og helt sikkert noget vi vil huske længe. Men der går nok lige lidt inden vi har lyst til at være væk fra drengene igen.

Johan er kommet hjem! Præcis 2 uger efter vi tog afsted på vores weekendtur! Bilen er dækket af et tykt lag støv, hoveddøren til huset binder, vandet i hanerne er brunt – i det hele taget virker det som om vi har væk i månedsvis. Og sådan føles det også.

Nu skal vi bare have resten af familien hjem, men det ser ud til at det bliver på lørdag. Signe har forhandlet lidt med SAS, men de har ikke nogen gode “replacement” billetter, så vi har købt nye og får refunderet de gamle. Og det er efter Johan fløj hjem i et fly med kun 5 personer på business class med plads til 20. Smart…

Vi må huske vi skal pakke til 14 dage næste gang vi skal være afsted i 2. Selvom Signe har ikke klaget over at være nødt til at købe alt det vi havde brug for! Vi har shoppet så meget, at vi kommer hjem med tre (3!) fulde kufferter, mens vi kun tog ud med en enkelt, der kun var halvt fuld! Ugh.

Morfar og Grumfeldyret stod klar da vi kom af færgen. Signe havde givet alle de gamle damer albuer for at komme først ud, og gensynsglæden var rigtig stor på begge sider. Det var bare dejligt.

Nu er vi i Virum, hvor Sniffelaf blev tydeligt forvirret, men rigtig glad for at se mor og far. Jakob hat travlt med at fortælle om alle de ting han har oplevet.

Det er bare så dejligt at være sammen igen.

Så er vi ankommet til en fuldstændig tom Oslo lufthavn. Nu begynder det at ligne noget! Vi er egentlig rimelig friske, så vi overvejer om vi burde leje en bil og komme afsted i stedet for at vente på færgen. Men vi har spildt rigelig med penge på den her tur allerede, og vi kan godt bruge at få hvilet os i nat, så vi holder nok fast i planerne. Så nu skal vi bare have tiden til at gå i Oslo…

Vi sidder i flyet – har ovenikøbet fået byttet sæder med en rar svensker, så vi sidder sammen – og venter på take-off.

Oslo lufthavn er "åben til kl 08 i morgen tidligt, og højst sandsynligt til kl 14 i morgen." I følge prognosen lægger askeskyen sin klamme hånd på Oslo igen omkring kl 12 i morgen, så spørgsmålet er om de lader os komme ind til landing kl 9.35.

Der er en speciel stemning på flyet. Folk taler meget mere sammen end normalt Rygtet er at vi fortsætter til Stockholm hvis de lukker Oslo inden vi når ind. Andre taler om de lempede EU regler, som ingen rigtig ved hvad betyder.

Vi sidder megagodt oppe foran, så nu skal vi bare nyde det Så må vi se hvor vi er når vi vågner i morgen. Efter al sandsynlighed nærmere vores søde børn end vi er nu…

Ingen trafik til lufthavnen. Vi er allerede checket ind. Flyet er stadig listet som "on time". Security gik glat. Vi har super god tid og tager den helt med ro.

Vi har ikke sæder ved siden af hinanden, men hvis det er det eneste problem vi støder på, så er vi egentlig ret godt tilfredse! Vi prøver dog at få det fikset, men hvem gider bytte med et gangsæde?

Alright, here we go again! Vi er nu på vej til lufthavnen for anden dag i træk. Vores ven dørmanden Mike fra Rumænien, som har været på internettet for at finde fly til os, sagde udtrykkeligt at han ikke ville se os tilbage i dag! Signes nye venner fra samme etage som os ønskede os meget held og lykke. Alle receptionisterne havde så mange venlige råd, at vi næsten ikke kunne slippe af med dem igen.

Og dejavu er det sgu, selvom vi skal til den anden lufthavn i dag: Chaufføren er den samme som kørte os i går! Og hans ellers lækre Lexus stinker ligeså meget af wunderbaum som i går…

Fingrene krydset for at lighederne med i går stopper når vi når ud til lufthavnen

Eller: Fly, færge og bil. Vi havde egentlig indstillet os på at skulle være i New York i en uge mere, men nu er der pludselig åbnet op for at vi kan komme med et fly til Oslo i aften! Guldkortet er Signes vægt værd i guld!

Så tager vi Oslo-båden derfra over-night og lander i København onsdag morgen! Hvis alt går godt, vel at mærke! Tror I det sker ofte at folk har Oslo-båden indvolveret i deres New York forretningsrejse?