Det er så sindssygt varmt herovre i øjeblikket. Vi kan kigge ud af vinduet på et ur og termometer på bygningen overfor, og det fortæller os at klokken nu er 23.18 og det er 26 grader celsius! Det er altså lige i overkanten. Gudsketakoglov for air condition, men vores danske miljøsamvittighed gør det svært bare at lade den drøne som alle andre gør.

Det har været 32-33 grader i dag, og vi har haft fri, så det var ikke særlig svært at vælge hvad dagens plan skulle være. Efter morgenmaden satte vi retningen stik mod legepladsen i Central Park, for den er nærmest et lille badeland med springvand og viadukter som ungerne kan kaste sig rundt i. Det fungerede godt. Alle hyggede sig selvom vi fik forbrændt fodsålerne på den varme asfalt (det glemmer man lige at tænke over når man står med fusserne i vand og skal krydse pladsen).

Det er meget demokratisk, for der er alle typer på legepladsen og det fungerer faktisk godt, selvom det kan være lidt svært at lade være med at grine af de ærkeamerikanske, overvægtige familier på tur.

Frokost i Time Warner bygningen på superrestaurant med trætte unger. Så lige et smut i Crocs’ flagship store på Columbus så vi ikke får brændt fusserne i morgen!

Nuttede fusser.

Vi kan slet ikke følge med på bloggen. Vi prøver…

Johan har nogle usædvanlig søde kollegaer i New York. Vi var jo hos PJ og Nicole i sidste weekend, og denne weekend havde Gianluca – som besynderligt nok havde PJ’s job indtil for et par år siden – inviteret os ud til Maplewood, New Jersey, for at se en rigtig amerikansk forstad.

Det hverken kunne eller ville vi lade os gå forbi, så vi tog toget fra Penn Station mod New Jersey (det er en anden stat, for dem der ikke har været udenfor – eller på, for den sags skyld – Manhattan) sammen med ALLE DE ANDRE Memorial Day Weekend rejsende. Det kan nok bedst sammenlignes med Skærtorsdag på Hovedbanegården. Men det var sjovt – også selvom det var lige før Signe og Laf kom alene med toget, for Johan og Grumfeldyret blev fanget i en trafikprop på rulletrappen.

Men det gik, og 39 minutter senere kunne vi stå af på Maplewood Station – midt i det der bedst kan beskrives som et kryds mellem Desperate Housewives, Twin Peaks og Det Lille Hus På Prærien.

Vi tog derud lidt tidligt for at kunne kigge os om, og da vi gik ud til den ene side fandt vi den mest idylliske park med åer, damme, smukke plæner, blomster og ænder. Det var 30 grader og kunne ikke være mere anderledes end den glohede bymidte vi lige havde været i. Så vi gik en dejlig tur rundt og så SUV’erne med soccermoms parkere ude ved siden og de lokale highschool studerende læse lektier på græsset. Drengene legede med ænderne, blæste mælkebøtter og nød i det hele taget bare stilheden.

Vi gik videre ned gennem hovedgaden, som nok bestod af 10 butikker, inden vi drejede op mod målet. Vi kom ned af Brook Lane (Brook = å) og krydsede åen. Op bag den lokale skole og ned at ærke-hamrende-amerikanske forstadsveje, som ikke kunne være mere chamerende. Vi debaterede om man kunne kalde husene “pæne”, men det er i hvert fald en gennemført stil der passer perfekt til resten.

Og Gianluca og Joanne bor også lige præcis i sådan et hus – med “deck” og kæmpe grill ude bag ved – og trappe ned til haven. De diskede op med den skønneste middag efter vi havde været en tur nede på legepladsen i parken, som ligger i forlængelse af deres have.

De har tre børn: Luca, Massimo og Giulia. Det var muligvis de sødeste børn nogensinde. Det er i hvertfald ikke ofte at vores børn ikke er de roligste, sødeste og mest velopdragne (synes vi jo helt klart selv, selvom det nok ikke er helt rigtigt :-) ) men der var ingen tvivl om at vi var i bunden af ligaen her. Det var egentlig ret sjovt. Og de var helt vilde med David. Også lidt sjovt, for det er normalt Jakob der løber med det meste af opmærksomheden.

Det var en kanon eftermiddag og aften. Og turen hjem blev i en “car service” bil, for vi kunne ikke rigtig overskue toget med to sovende børn, og så er det rimelig rart at blive kørt til døren.

Det var en af de oplevelser som vi virkelig havde håbet vi ville få – at opleve et rigtigt amerikansk hjem i en rigtig amerikansk forstad. Og det skuffede ikke! Samtidig var det skønt fofr ungerne at lege med nogle andre børn. Og godt for forældrene at være sammen med nogle helt vildt søde mennesker.

Vores bygning har en dejlig stor terrasse på 2. etage. Da det regnede den første uge var der ikke meget brug for den, men i den sidste uge har der ligesom været lidt mere træk i den. Signe og drengene var faktisk dernede da det regnede, for det er jo også lidt som at have en lille have, men forleden, efter vi havde trasket over Brooklyn Bridge og rundt i hele Brooklyn havde vi brug for at kunne slippe drengene løs og bare slappe af med et glas kold hvidvin. Det var en af de dage, hvor det var varmt, men ikke vildt varmt – kun ca. 25 grader (det er jo blevet noget værre siden) så det var perfekt til en terrasse.

Drengene legede hyggeligt med de legeting vi har købt til dem herovre, og forældrene nød storbylivet med fødderne oppe.

Det er noget af en udsigt og det giver en helt speciel fornemmelse at sidde midt mellem alle de høje huse.

Det er sjovt at bo midt på Manhattan med alt hvad det medfører. Men vi benytter, at vi er herovre så længe, til også at komme ud og se noget andet end bare heksekedlen. Så i går sprang vi på subwayen til downtown og stod af ved World Trade Centre. Vi så Ground Zero og Johans arbejde (bygningen, i hvert fald). Vi så Town Hall og all de meget høje huse i Downtown, men den virkelig attraktion var Brooklyn Bridge. David var faldet i søvn i klapvognen, men vi andre tre gik hele vejen henover den. Det var virkelig sjovt. Og langt. Og som Jakob sagde: “Det her må være den højeste bro i hele verden!”.

Ovre på den anden side har man den mest fantastiske udsigt til Manhattans skyline. Og man har stadig klart fornemmelsen af New York, men på en helt anden måde. Det minder faktisk lidt om at komme fra Oxford Street til Notting Hill.

Vi fandt en legeplads og en rigtig amerikansk isbil. Så gik vi lidt rundt og fandt en rigtig dejlig cafe hvor vi fik fantastiske burgere, og moren fik sin første New York cosmopolitan. Det var ikke svært at forelske sig i Brooklyn Heights.

Drengene var i Play Group i går formiddags, og det gik over al forventning! Ingen gråd ved aflevering og de ville nærmest ikke med hjem igen da de skulle hentes. Det er bare så fedt.

De har lavet art og spillet bold. Jakob kom vist til at kalde en af teacherne “Silly old bird” (det er fra Pepper Pig, men det ved de jo nok ikke), men det er bare dejligt at de kan få lidt input fra andre børn. Og at moren kan få lidt tid for sig selv i New York.

Der blev dog ikke shoppet så meget som forventet, og det er Johan jo glad for men Signe sværger et come back næste gang ungerne er i Play Group!

Vi tørretumbler normalt ikke vores tøj, så hvis vi pludselig begyndte på det ville det hele nok blive 2 størrelser mindre. Men da vi jo ikke har pakket et tørrestativ har Signe måtte være lidt kreativ med tøjtørringen:

Men det er jo ikke ligefrem en holdbar situation, og da der er en masse andre ting vi ikke kunne pakke ned har vi måtte bestille nogle essentielle ting på nettet, som f.eks. legetøj til drengene. Og et tørrestativ.

Moren var glad for tørrestativet. Drengene var helt vilde med deres nye kasseapparat og tilhørende træmad.

Så blev vejret pludselig godt. Næsten for godt, faktisk!

Jakob har fået badebukser på og idéen var at lege i bade-springvandet på legepladsen i Central Park. Men da mor, Grumfeldyr og Sniffelaf kom derned var den lukket. Skuffelsen var stor, men jagten på en af de andre 21 legepladser i Central Park er startet.

Johan er i Chicago men på vej hjem(!) til New York nu.

Vi har været på jagt efter en play group in New York, både fordi drengene skal have lidt andet inspiration end bare at være sammen med Signe, men også for at Signe ikke skal miste forstanden inden vi kommer hjem igen.

Det har ikke været så nemt at finde noget. Der er for mange muligheder og det er umuligt at se hvad der er pre-schools eller rigtige nurseries, og hvad der “bare” er indendørs legepladser. Det vi skal bruge er noget midt i mellem.

Men i går gik Signe på jagt og fandt faktisk noget der virkede helt vildt godt. Der er “classes” to morgener om ugen, hvor drengene skal lave sang, art, gymnastik osv. Og så er der play group sessions, hvor man bare kan komme ind og lege. De rigtige classes er “drop-off”, så moren kan komme ud og shoppe. Til play groups skal moren vist nok blive, men det er jo stadig en chance for lidt mental afslapning.

Vi håber bare det er intellektuelt nok til Grumfeldyret. Han sagde nemlig, da de var fanget i regnen i Central Park Zoo: “Mor, vi skulle være taget på museum i stedet for!”. Det var nok mere regnen der talte lige der, men vi var lidt overraskede da moren i går spurgte om de skulle tage på legepladsen i dag, og Grumfeldyret svarede “Mnaj, kan vi ikke gå på museum i stedet?” Det synes vi altså er ret cool.

Det er søndag og vi flader ud. Vi sov længe i morges (selvom vi gik tidligt i seng) og morgenmaden var i nattøj og varede flere timer. Dejlig familiehygge!

Men så længe Vi er oppe på 23. kunne vi jo være hvor som helst så vi skulle ud og udforske. Det var 25 grader i går, så vi tænkte at T-shirt var nok i dag. Men vi havde ikke taget højde for det Nordamerikanske fastlandsklima, for i dag er det kun 11 grader. Men vi klarer det.

Vi gik hen til 5th Avenue og nåede ned til 42nd før vi blev for sultne. Heldigvis er det lige der hvor Grand Central Station ligger. David sover og der var lige et bord på balkonen i den enorme og ikoniske forhal, så nu spiser vi frokost på første klasse. Jakob synes det er ret skægt og har taget billeder med sit kamera.