Fra vores liv i London
Signe og Snif har mødt Anna og Alexander i lufthavnen og er nu ombord, klar til at flyve til Danmark.
Johan og Jakob kom sent ud af døren og har i følge GPS’en nu tilbagelagt 9 km. på den første time! Jakob er gået middagslur-kold i sin autostol og faren stresser lidt over at skulle nå en færge i Londons fredagstrafik. Men det skal nok gå. Der er faktisk masser af tid. 
Behøver vi virkelig at have 3 par underbukser med til Danmark?
Signe flyver til Danmark med Snif i morgen, og selvom tøjet tilen lille fis på kun 5 måneder er mindre, skal man altså have enorm meget med, så det er stadig som at pakke til to personer.
Johan skal jo køre med Jakob, men dem, der har designet Aston Martin’en (i øvrigt en dansker ved navn Henrik Fisker) har fuldstændig glemt at lave plads til bagage, så det ser i virkeligheden ud til, at Signe kan have mere i sin kuffert end Johan kan have i bilen.
Vi har aldrig sagt at det ville være praktisk, men forhåbentlig bliver det sjovt!
Færgen er bestilt. Flybilletterne klar. Der er blevet storvasket. Pakkelisterne er så småt begyndt. Vi er på vej til Danmark!
Som sædvanlig tyder meget på at Johan ikke kan holde en ordentlig sommerferie, men som sædvanlig vil vi få det bedste ud af det. En god start er, at han sagt at han desværre ikke kan være i Dublin til et stort kundemøde fredag – ikke en populær beslutning på kontoret, men heldigvis derhjemme.
Fredag midt på dagen tager Signe og Snif i lufthavnen, mens Johan og Jakob pakker Aston Martin’en og kører mod færgen i Harwich. Signe ankommer fredag eftermiddag, mens Johan først er i København lørdag sen eftermiddag. Så skal vi lige til Carolines fødselsdag og så til Skagen. Så Rosklide (for Johans vedkommende) og så et par uger i Virum og Charlottenlund. Vi glæder os helt vildt!
Der er ikke planlagt hjemtur endnu, men vi regner med at blive i 3 ugers tid. Johan må lidt frem og tilbage for at arbejde, men sådan er sommerferie i vores familie desværre. Af samme grund kan det være vi tager tilbage lidt tidligere, og kommer igen i august, eller måske forlænger vi bare lidt i den anden ende. De føles rigtig godt ikke at have en specifik slutdato for ferien.
Vi glæder os meget til at se jer alle sammen.
Vi har jo faktisk allerede haft en dejlig sommer i år. April var fantastisk, maj var i orden, og juni har indtil videre været skøn! Det er godt nok overskyet lige nu, men dejlig varmt, og der er lovning om mere sol resten af ugen.
Det har betydet masser af turen i parken med ungerne og tøsefrokoster i solen. Og som I har kunne læse, har vi allerede trukket i tydeligt spor til Little Sweden i Barnes.
Vi glæder os til at have højsommer i Danmark fra slutningen af denne uge, og selvom det går den forkerte vej, tyder meget på, at vi kan få en helt forrygende juli måned.
Når vi kommer tilbage er det sensommer i London, og den har det jo med at vare det meste af september, så alt i alt er vi meget fortrøstningsfulde.
Johan blev bedt om at komme til San Francisco – som sædvanlig med hele to dages varsel. Og som om det ikke skulle være nok, måtte han en tur forbi New York på vej hjem. Det betød, at natten mellem mandag og tirsdag blev brugt på flyet til San Francisco, natten til onsdag på flyet til New York – efter heldagsmøde med en kunde – og natten til fredag så på tilbageturen til London.
Det er ikke den fedeste måde at rejse på, og udover at sove dårligt, sover man også alt for lidt, når turen er superoptimeret og hvert stræk kun er 5-6 timer. Men det er det hele værd, når man kan forene familien en hel dag tidligere, og se hvor meget et lille Grumfeldyr nyder at være sammen med både mor og far i en hel weekend uden arbejde.
Endnu en dejlig weekend i London! Vejret var skønt, så det var endnu mere fantastisk at have fået en åben bil.
Lørdag mødtes vi til frokost i solen med Ane, Morten, Kalle og Nicka. De skulle i Harrods og shoppe, så vi valgte at tage til Chelsea til frokost på terrassen på Blue Bird ud til King’s Road. Og når man skal sådan et fancy sted hen bliver man naturligvis nødt til at køre i sin Aston Martin. Så Jakobs bilsæde røg fra Range Roveren over på passagersædet i Aston Martin’en og både søn og far havde det store smil på. Mor og Snif sad i en taxa lige bagved.
Den nye bil og Grumfeldyret blev luftet lidt, og Ane og Morten mødte os til middag derhjemme.
Kalle var i byen fordi hans Stella Polaris event var blevet eksporteret, og han skulle spille (DJ’e) på en stor klub inde i The O2. For dem der kender noget til sådan noget: Moby skulle også spille, så det var virkelig en stor ting. Signe takkede nej, så Ane, Morten og Johan tog derud og havde en hyggelig aften.
Søndag formiddag blev Aston’en pakket igen og far og Grumfeldyr kørte til Little Sweden. Derfra blev der uddelt ture – først til Signe og så til Stefan – efterfulgt af grillede skaldyr i haven.
Ungerne legede med vand og havde en fest.
Det bliver svært at overgå i næste weekend…
Selvom – eller måske netop fordi – Johan har talt om det i 3 år nu, er der er garanteret mange der ikke har troet det nogensinde ville blive til noget. Men i går hentede Johan vores nyindkøbte Aston Martin DB9 Volante fra 2006 i Reading og grinede stort hele vejen på M4 tilbage til London med taget nede.
Nej, det er ikke praktisk. Overhovedet ikke. Jo, der er bagsæder i, men de er nærmest ubrugelige, hvis børnene har ben (Vi har kigget. Vores har). Bagagerummet er på størrelse med handskerummet i Range Roveren. MEN… Det er verdens smukkeste bil! Det er den uopnåelige drøm, som kun kunne blive til virkelighed fordi vi bor herovre.
Signe har faktisk presset på for at vi skulle købe den! Nej, seriøst. Det har hun. Hun har sagt, at vi skal købe den nu, mens vi har muligheden, for når vi engang kommer tilbage til Danmark er det game over. Der bliver ikke råd til at købe en Aston Martin i Danmark – nogensinde. Og hun gider simpelthen ikke høre på Johan brokke sig resten af livet over ikke at vi ikke gjorde det, da vi havde muligheden.
Vi tager den med til Danmark. Signe og Snif flyver hjem og Johan og Jakob kører og sejler. En rigtig drengetur i den nye Aston Martin. Det bliver fantastisk!
Vi har i et stykke tid vidst at vores nabo, Joanna – som i øvrigt "leder" Mews’en og er søster til hende vi lejer huset af – har en eller anden officiel post i vores Borough (kommunen). Hun er blevet hentet i fine biler og har haft det stiveste puds på adskillige gange i den tid vi har boet her, men i løbet af det sidste år er pudset blevet lidt stivere, bilerne endnu finere og afhentningerne noget hyppigere.
Hun spurgte os for et stykke tid siden, om vi kunne tænke os at komme til et arrangement i Chelsea’s Royal Hospital Garden her i starten af juni. Hun fortalte, at borgmesteren holder hvert år holder et Garden Party – afternoon tea (som er andet og mere end the, i øvrigt) – for at sige tak til alle dem, der har været med til at ‘skabe’ lokalmiljøet i vores Borough. På trods af at vi ikke rigtig ser vores nabo særlig meget, mente hun altså at vi skulle være med til det!
Og det ville vi jo rigtig gerne! En chance for at se en side af London, som man ellers ikke kan se, og møde nogle rigtig interessante mennesker. Det er jo ikke hver dag man kommer til High Tea i Royal Hospital Garden. Med Borgmesteren! Vi mødte ham, og en masse andre med fine hatte og sjove jakker. Der var stærk the og muffins. Klassisk musik og agurkesandwich! Den var lige i øjet!
Det, som ikke var gået op for os i søndags var, at vores nabos hverv sgu var Borgmester i The Royal Borough of Chelsea and Kensington! Eller det vil sige, har været, for hun er tilsyneladende netop afgået. Vi skriver tilsyneladende fordi det faktisk først netop er gået op for os – nu fire dage efter arrangementet, hvor vi altså IKKE fattede, at hun faktisk var den afgående, men undrede os over, hvorfor folk blev ved med at sige, at "Joanna had a very good year".
Det viser sig, efter lidt roden med Google og Wikipedia, at det går på tur mellem "byrådsmedlemmerne" og Borgmesteren er valgt i eet år af gangen. Ham vi mødte var den senest tiltrådte, og vores nabo var altså var den afgåede. Lidt pinligt at vi præsenterede os med "We are neighbours to Joanna Gardner – I don’t know if you know her?". Det gjorde han nok…
Det var virkelig sjovt. Grumfeldyret fik en ballonhund og is. Mor og far fik the og sandwich. Hele familien fik en stor oplevelse.
