Browse Month

April 2013

Hop på

Jeg er ligeglad hvad du siger. Når en fireårig siger at han vil køre dig en tur i sin trætraktor, så hopper man bare op!

Legepladstid

Af en eller anden grund er David ikke så vild med at skulle i nursery for tiden. Han hygger sig når han er der, men vi tror han synes de andre drenge er lidt for vilde, så han leger mest med pigerne.

Han er nede på to dage om igen, så det er ikke så slemt. Og der er ikke længe til sommerferien og så er det helt slut.

Men i dag havde faren sagt at han ville hente ham tidligt. Jakob skulle på playdate hos CJ, som David også elsker. Men David skulle ikke med, så han skulle også have noget særligt.

Så far hentede tidligt og så gik de på legepladsen. Det er dejlig forårsagtigt i dag og der er altså hyggeligt på legepladsen. Sniffelaf hyggede sig.

Moren hentede Jakob og vi mødes på Zizzi’s lige om lidt. Endnu en dejlig dag i London.

Lego-mesteren

De fleste ved jo at Jakob og David er vilde med Lego – og især Lego Star Wars. Og alle, der har været i vores hjem, ved at de har stort set alt hvad der er at have.

Faktisk har de så meget, at vi stadig ikke har fået bygget alt det de fik til jul! Men i de sidste par dage har David prøvet at komme helt up-to-speed ved at samle en kæmpe Clone Turbo Tank. Det er godt nok egentlig Jakobs, men David har fået lov til at samle den og så kan de begge to lege med den.

Det har nok taget tre hele dage, men David har samlet den fuldstændig selv. Mor og far har ikke sat en eneste brik!! Far har hjulpet meget, men mest ved at sige “kig på tegningen” ca. 10.000 gange (seriøst!). David har klaret det helt selv. Det er ret vildt.

Der står på kassen at det er fra 9 år og op. Måske vi skulle sige til Lego at de godt kan sætte den lidt ned.

Fredagstraditioner

Der var en gang, hvor vi var sammen med vores svenske venner hver eneste fredag. Vi spiste bøffer og drak rødvin. En fremragende tradition.

Men der blev lidt længere i mellem da de flyttede til Roehampton. Det er lidt svært at komme hele vejen derned hvis et af hovedformålene er at smage noget rødvin. Det var lettere bare at rulle ned til Westbourne Grove med klapvognen. Men 20 minutter i en taxa er nu også meget OK…

Men vi holdt naturligvis alligevel fast så meget vi kunne, men i det sidste halve års tid har vi jo mere eller mindre været ude at rejse konstant, så det er ikke blevet til meget fredagstradition.

Men sidste fredag var vi tilbage på sporet. Og det var superhyggeligt. Så hyggeligt, at vi denne fredag var tilbage i Roehampton og traditionen ser ud til at have det godt.

Men når man er på besøg hos Lea er der altid en pris. Denne gang blev ingen klippet, men David fik en tur ind i legehuset og en giga bule med hjem.

En dejlig uge i London

Det var skønt at være i Danmark i weekenden. Det var en super barnedåb og det var dejligt endelig at se vores hus ordentligt.

Men hvor var det dejligt at være tilbage i London. Det var som om hverdagen endelig har indhentet os efter vores tur. Og det er på trods af, at vi faktisk havde gæster fra Danmark mandag og tirsdag, og at vi var til koncert mandag aften. (Vores gamle favoritband Counting Crows var i byen!)

Ellers har vi bare hygget os og ordnet nogle af de ting vi ikke har nået på det sidste. Det har været super afslappende og bare dejligt.

Og koncerten var cool. Og det var fdt at have Jesper, Onkel Jakob og Daniel ivre, selvom de altid har tømmermænd med i bagagen når de kommer.

Albertes dåb

Lille kusine Alberte skulle døbes, og Signe skulle være gudmor. Hun kunne ikke være mere stolt!

Og er der noget mere hyggeligt end en barnedåb med masser af børn, på en skyfri forårsdag i Danmark? Her er altså pænt…

Vi taget hjem igen i aften, for Jakob skal i skole i morgen tidlig. Vi kan ikke rigtig tage ham mere ud i dette skoleår.

Vi har indtaget vores hus

Vi har jo sådan set ejet vores sommerhus i Vedbæk siden 1. februar, men Signe og drengene har faktisk kun set det en eneste gang – da vi var til ejendomsmæglerens fremvisning d. 2. januar, på vej hjem til London. Johan har smugset det da vi fik nøglerne d. 2. februar, men det er også længe siden.

Så i dag var en halvstor dag, hvor vi rigtig skulle “indtage” vores hus.

Vi har talt meget om det, og vi har kigget en del på alle billederne vi tog da vi overtog det, så det føles ikke som om det er 3-4 måneder siden. Det føltes faktisk helt rigtigt allerede.

Haven er blevet ordnet lidt, så der er bare en lille smule styr på den til sommer, men huset trænger altså stadig til den helt store tur. Og nu hvor vi endelig har indtaget det, kan vi begynde at lægge planer.

Det er et fantastisk hus. Alle, der ser det, er enige. Vi tror vi har været ret heldige. Men der er selvfølgelig også rigtig meget arbejde forude, men vi har ikke travlt, så det gør ikke noget. Vi glæder os faktisk.

Farmor og farfar kom med champagne og fodboldbolde og -mål til drengene. Onkel Jakob kiggede forbi, og solen skinnede. I det hele taget en fantastisk start i vores nye hus.

Jakob alene hjemme med far

Signe og David er taget til Danmark. Vi skal til barnedåb på søndag, og da Signe hverken har set vores nye hus, eller mormor og morfar, siden d. 2. januar, tog de i forvejen. Johan og Jakob kommer fredag efter skole.

Så Jalob bliver forkælet i London og har valgt at efter at have haft CJ med hjemme var det tid til at nyde solen på legepladsen. Så skal vi have spaghetti carbonara på Zizzi’s og så gummibears til dessert.

Southbank Art Gallery

Vi er tilbage i rytmen og Jakob nåede lige at lave et lille kunstværk, der kunne udstilles på skolens Art Gallery evening her til aften. De havde godt nok vendt det forkert, men det tager Grumfeldyret meget roligt, og man kan jo bare vende kameraet.

httpvh://youtu.be/l2Qk4W8l0po

Turen i tal

15.604 billeder
7.626 kilometer
2.521 meter over havet
137 blogindlæg
111 vandfald
86 meter under havet
54 dage
44 graders temperaturforskel
39 gigabyte video
27 hoteller
10 nationalparker
8 metropoler
7 kufferter
6 stater
3 smadrerede kameraer
2 store biler
1 fuldstændig uforglemmelig tur