Browse Month

July 2009

Johan til Paris

Johan har møde i Paris mandag, så det vil være lidt smart ikke at tage over London fra København. Til gengæld vi vil jo gerne have bilen med hjem, og det er lidt meget at lade den stå og blomstre i Virum for at komme tilbage bare for at hente den.

Så kompromiset er blevet, at Johan kører til Paris i dag, søndag, og tilbage til London derfra efter mødet i morgen. Og så er det jo en meget sjov tur i Aston Martinen.

Faktisk så sjov at da onkel Jakob hørte om det i onsdags sagde han straks "Jeg tager med!". Så han bookede en billet fra London tirsdag og er nu med på turen. Spontant og superhyggeligt.

Aston Martin og åbne motorveje er kanon. Men desværre virker det som om Merkel har besluttet sig for at sparke gang i økonomien ved at grave samtlige autobahns op, så det har ind til videre taget ca. 4 timer længere end forventet.

Vi ankommer nok omkring kl 02, så Paris må opleves kort i morgen. Det skal nok blive en mindeværdig tur alligevel.

Fødselsdag med fiskemenu

Signes fødselsdag blev fejret i Virum som sådan en bør. Hele familien Dyekjær var samlet og Signe havde arrangeret den vildeste fiskemenu på grillen.

Vejret holdt. Maden var fantastisk og Signe blev fejret. Det var en rigtig hyggelig dag.

Tusind tak for alle hilsenerne.

Frem og tilbage er jo lige langt

Snart skal familien samles igen. Dejligt og hyggeligt, men det har vist sig at være et logistisk mareridt! Signe og drengene er i Danmark. Johan er i London. Bilen er i Danmark (men kan jo ikke have familien med hjem). Johan skal til Paris mandag. Signe skal fejres lørdag…

Efter megen frem og tilbage trådte Signe i karakter og besluttetde, at Johan skulle komme til Danmark fredag aften, så han kan fejre sin søde kone. Han kører så til Paris i bilen søndag, og hjem til London derfra mandag efter mødet. Signe flyver med drengene, men til London City Airport, så der ikke er så langt at gå på den anden side, inden man kan smide sig i en taxa.

Alles gut. Men da onkel Jakob hørte, at Johan skulle køre til Paris i Aston Martin’en meldte han sig straks som underholdning. Før vi kunne nå at sige noget havde han fri fra arbejde og en returbillet booket fra London tirsdag. Så søndag kører Johan og onkel Jakob til Paris, overnatter på et godt hotel, spiser en god frokost mandag og kører så til London.

De 1.200 km til Paris tager vel en 8-9 timer. Det meste er jo gennem Tyskland! :-)

Johan gav op

IMAG0133Med en tur til Paris planlagt tirsdag, forberedelse til nu tre enorme pitches, to kæmpepræsentationer i næste uge mandag og onsdag og en totalt fyldt inbox valgte Johan at kaste håndklædet i ringen søndag og tage tilbage til London for at arbejde. Der er ingen grund til at prøve at kalde det ferie, når det så åbenlyst ikke er det.

Så vel hjemkommet til Virum søndag efter barnedåb i Sverige, tog Johan tilbage til London. Dejligt gensyn med Bulmer Mews – udover at vandvarmeren var stået af (og blevet utæt), men der kommer en mand i morgen, så forhåbentlig bliver det fikset. De rider dog ikke helt samme dag som de sadler herovre, så det er tvivlsomt om det bliver fikset lige med det samme.

Det er dejligt at være tilbage i London, og selvom der er blevet arbejdet fuld tid fra Danmark, er det noget andet at være på kontoret igen. Ikke mindre stressende, dog, men det hænger vist mere sammen med presset i øjeblikket. Gad vide om det nogensinde bliver anderledes?

Forhåbentlig bliver familien samlet igen på fredag aften, så vi kan fejre Signes fødselsdag lørdag og have en hyggelig weekend i Danmark. Vi trænger til at være lidt sammen. Bare den lille familie…

Barnedåb i Sverige

Vores svenske venner fra London har købt et lille sommerhus i Halmstad, hvor de holder barnedåb for lille Alexander i denne weekend.

Vi kørte op i går – 2,5 timer over Helsingør, nemt og hurtigt. Det er helt sikkert noget vi gør igen.

Jakob brugte hele turen på at tale om at han skulle have en krammer af Lea! Det fik han også!

Det var en kanon fest. Stefan grillede. Drengene spillede fodbold. Vi nød den lyse sommeraften.

Vandrehjemmet var lidt som at være på lejrskole, men det var et sted at sove. Næste gang har Stefan sikkert bygget et gæstehus!

Shopping + børn = ingen shopping

Vi kan jo godt lide at lave alting sammen med vores børn. At vi også er nødt til det, fordi vi ikke har nogle bedsteforældre til at passe ovre i London, er selvfølgelig også en del af det, men det er nu hyggeligt at gøre alting sammen, alle sammen.

Men der er enkelte ting, som ikke er helt kompatible med børn. F.eks. måtte Signe igen i dag konstatere, at det at have børn med til shopping på Østerbro betyder, at der ikke bliver shoppet! Signes mor var dog med til at tage lidt fra, så en enkelt kjole blev det trods alt til, men det er ikke nok.

Derfor har Johan allerede fået udstukket direktiv om at passe unger på fredag, så Signe og Ulla kan få shoppet igennem! Alle glæder sig!

Ferie?

"Det er jo ikke ferie" sagde Signe da Johan spurgte om det egentlig ikke har været en dejlig ferie indtil nu. "Men det har da været dejlige hverdage…"

Og som sædvanlig har hun ret. Johan har arbejdet stort set hele ferien og er nu på vej til Dublin. Han kommer tilbage til Danmark på onsdag, så det er overkommeligt.

Desværre havde vi ikke pakket "mødetøj" til Danmark, da vi jo skulle spare på pladsen, og Johan regnede alligevel med at skulle forbi London inden vigtige møder. Så Onkel Jakob måtte komme forbi med et jakkesæt og skjorten måtte købes i lufthavnen, men det gik også helt fint. Tak til Onkel Jakob (og jo, bukserne er lidt korte).

Det hele er fordi Johans firma er blevet snigløbet af et par store globale pitches op til ferien. De gode nyheder er, at vi kan tage noget rigtig ferie når alt det er overstået (tror I egentlig heller ikke rigtig på det?)

Vi kommer højst sandsynlig tilbage til Danmark i august, men vil altså også prøve at få lidt down-time i UK. Vi taler om en 2-dagstur til Wales og en 3-dagtur til Skotland. Ellers kommer vi sgu tilbage uden at have set noget udenfor London…

Sommeren fortsætter i Virum

Skagen var dejlig! Helt vildt dejlig, faktisk, for vi kan ikke huske at vi har haft sådan et vejr før. Vindstille, sol og >25 grader! Og det fortsatte heldigvis efter helt ind i Roskilde weekenden.

Johan tog Aston Martinen fra Skagen til København fredag sammen med sin far. Signe og børnene fløj senere på dagen sammen med Emil og hans far. Signe endte i Virum hos mormor og morfar – til udelt glæde for det lille Grumfeldyr – mens Johan endte på Dyreskuepladsen i Roskilde – til udelt glæde for ham selv.

Familien var lige samlet i to dage i Virum, men Johan er nu i Paris på en dagtur. Der er hårdt program i resten af ugen, men vi får også holdt lidt ferie ind i mellem.

Farm Fun

P1140893 En af de dejlige, tilbagevendende traditioner når vi er i Skagen er, at tage til ‘Farm Fun’. Det er en slags forlystelsespark på godt jysk, hvor de har en masse forskellige dyr man kan klappe, holde og kigge på. Det ligger et kvarters kørsel sydpå, og er et rigtig godt sted til en lille familieudflugt med små børn.

Heldigvis for faren blev vi nødt til at tage to biler derned, og Aston Martin’en skal jo luftes, så det passede jo fint.

Ungerne havde en fest med dyr, traktorture, pølser og is. Forældrene (Signe, Johan og Caroline) nød solen og at børnene var glade.

Vi glæder os til næste år, hvor Snif forhåbentlig kan få lidt mere ud af det. I år fik han kun en alt for kort lur i en varm klapvogn.

Hvor er det vildt

Vi er i Skagen, og hvor er det dog bare vildt så fantastisk vejret er.