Dem af jer, der har været og besøge os, kan sikkert huske det lille torv der er udenfor Mews’en, hvor der er en kiosk, en antikvitetshandler og en tom restaurant. Den tomme restaurant har undret os lige siden vi flyttede ind, men eftersigende er dem der ejer bygningen lidt underlige, så derfor har de ikke kunne leje den ud – hvad end det så egentlig betyder.

Men nu er der endelig sket noget for der er åbnet den dejligste italienske restaurant. Totalt istandsat, mega cool med åbent køkken og høje langborde. Den søde ejer var helt vildt for at vi skulle komme til åbningen, men Johan var som sædvanlig ude at rejse. Så forrige weekend tog vi revanche og spiste frokost på vores nye ultralokale. Det var lækkert og det var hyggeligt. Der var propfyldt og stort set alle andre gæster var italienere!

Og når vi siger ultralokalt mener vi det. Bagsiden af restairanten ligger simplethen i Bulmer Mews. Bagindgangen er lige overfor vores hoveddør. Vi er ikke længere væk fra overetagen i vores hus, end hvis vi går ned i garagen. Så vi tænkte at hvis vi tager en babyalarm med på restauranten burde mor og far godt kunne snige sig ud til en hurtig middag når drengene er lidt større. (Madelaine hvemfornoget?)

Mind os om at vi skal en tur der ind når I kommer over.

For næsten første gang i den tid vi har boet i London har vi været kulturelle uden det har været besøgende, der har trukket os med et sted hen, eller noget vi er faldet over ved et uheld.

I søndags pakkede vi Snif i barnevogn og Jakob på sit løbehjul og tog turen langs hegnet til Kensington Gardens, hvor der hver søndag er en mega udstilling af lokale kunstnere. Vi er godt klar over at de kyndige ville have valgt en af de 10 mio. andre kulturting i London, men det er noget vi gerne har ville siden vi flyttede herover.

Det sjove er, at kvaliteten faktisk var overraskende god. Eller i hvert fald ikke så ringe som man kunne have forventet. Der var nogle sjove malerier fra London generelt og fra Notting Hill, som måske kunne være meget sjove at have når vi engang vender tilbage til Danmark. Heldigvis

Frokosten (for det er vi jo blevet gode til) endte i Whiltley’s centreret, da den ellers dejlige forårsdag blev typisk Londonsk med lidt regn. Men det var nu meget godt, for dér mødte vi Elisabeth og Michael, som vi måtte brænde af for et par uger siden da Johan skulle til San Francisco.

Helt improviseret kom Signe forleden ind til Johan på arbejde og vi gik ned på vores yndlings Café Rouge og spiste frokost. Det var bare rigtig hyggeligt at sidde der på en helt almindelig tirsdag eller hvad det nu var, og noget vi gør alt for lidt. Men vi er blevet bedre. Sidste weekend var vi på vores nye ultralokale italienske og i denne weekend endte vi på en Café Rouge (OK, OK vi er ikke så opfindsomme, men det er så nemt med børn og maden er god) i Bayswater.

Til sommer vil vi gøre os rigtig umage for at gøre det noget mere. Så kan det også være Signe kan få shoppet lidt mere. Det er nemlig noget vi er rigtig dårlige til!!

Jakob har altid talt enormt meget – selv før han kunne tale! Det har givet en hel del gode grin i familien. Men på trods af at han er tydeligt sprogforvirret, er han for længst begyndt at mening. På flere sprog!

Han kan tælle til ti. Både på dansk og på engelsk. Han kan alle farverne, og både dansk og englelsk. Og så siger han stadig "Ja tak" og "Nej tak", men har suppleret med "Please". Det er bare SÅ sødt! : )

Og når han stopper på sit løbehjul foran en dame, der skal forbi i supermarkedet, og siger "Sorry" er der ikke et øje tørt!

Men han kan også sagtens sætte sætninger sammen. De fleste omhandler "daddy’s car" eller figurerne fra filmen "Cars". Men på trods af, at han kan sige "bi", "bil" og "ler" bliver "biler" alligevel af uransagelige årsager til "blier"! Han er bare så sød.

Det er 15-16 grader herovre og totalt forår! Og hvis glasset skal ses halvfyldt er Signe og drengene heldige, at playgroup lige rundt om hjørnet er lukket i øjeblikket, så de er nødt til at gå et godt stykke ned til den anden playgroup. Måske var det lige lidt længere end Signe havde beregnet her til morgen, men det var dejligt med sol og frisk luft.

Johan gik både til og fra møde og må konstatere, at London bare er en skøn by når solen skinner.

Signe har ovenikøbet været så forårskåd, at køkkenterrassen er blevet skrubbet og er noget så fin nu. Så mangler vi bare at ordne hullet og balkonen ved soveværelset, men heldigvis ser det ud til at det gode vejr holder resten af ugen ud.

Det er blevet forår herovre, og det blev fejret med en weekend helt uden Johan skulle arbejde og med masser af sol. Der var forvirring om, hvem der havde inviteret hvem til hvad om lørdagen, men det lykkedes at få styr på tropperne, så Jacqueline, Neil og børnene mødte os nede hos Anna og Stefan i Barnes til frokost. Vi parkerede os i haven ved siden af grillen, og børnene gik nuts med trampoliner og Cars biler. Det var superhyggeligt, og vi blev i haven hele dagen indtil solen gik ned.

Søndag var det faktisk endnu bedre vejr, så da Jakob var lagt til at sove i klapvognen pakkede vi resten af familien og gik en rigtig dejlig (lang) tur i Notting Hill, med et stop i det enorme – og superfede – stormagasin, Westfield. Frokost udenfor og flere Cars biler fra Disneys Store.

Mandag startede på ambassaden for at få pas til Snif, og efter mislykkedes shopping gik Signe hjem gennem parken og måtte faktisk tage jakken af undervejs, for det er virkelig blevet forår herovre.

Det er bare SÅ dejligt!!

Billeder her

Vores mediecenter, som er hjertet i hjemmets teknologi (TV, video, billeder, musik osv.), gik koldt for et stykke tid siden. Det gjorde sådan set ikke så meget, for vi ville gerne have et nyt alligevel. Men problemet var, at alle vores TV serier, musik og billeder var fanget på det gamle mediecenter, så vi har været lidt bagud med både at se American Idol og uploade billeder til bloggen.

Men nu er der styr på det. Det nye mediecenter er installeret og det gamle er tømt. Så nu kunne vi endelig uploade billederne af Lillesen forklædt som Pingu til fastlavn. De er ikke fantastiske, og næbbet blev ikke helt som ønsket, men hvad gør det når basen er verdens mest nuttede barn? : )

Da han først kom i det, elskede han det!

http://picasaweb.google.com/s/c/bin/slideshow.swf

Billederne i stort format her.

Først og fremmest godt nyt til alle jer, der kommer og besøger os: Det er slut med badebolde forklædt som luftmadrasser i gæsteværelset! Vi har endelig fået en rigtig sovesofa! En pæn og vist rigtig god en, endda! Signes veninde var træt af at den stod og fyldte, og de havde alligevel aldrig gæster, så vi købte en for en slik. Problemet var bare, at den ikke havde tænkt sig selv at gå fra Chelsea til Notting Hill, så Johan måtte på banen med muskler og stor bil. Musklerne ved vi jo godt ikke er der, og bilen havde selvfølgelig smidt al strømmen – bare fordi vi ikke havde kørt i den i en måned.

Man da de bare rigtig gerne ville af med den, så de kunne indrette deres gæsteværelse til kontor, kom Signes venindes mand og hentede Johan i sin Porsche Cayenne lørdag aften, kørte tilbage til Chelsea, slæbte sofaen på cirka 6,4 ton ned fra 3. og kørte tilbage til Bulmer Mews. Det var ret pænt af ham. ("Typical English car. Mario will come for Johan in German car!" sagde Christina, Signes tyske veninde!)

Men der er også godt nyt til alle jer, der ikke gider at komme og besøge os. Vi kommer nemlig til Danmark før og i påsken – i næsten to uger. Onkel Jakob vædder en stor, fed middag på at Johan ikke bliver i Danmark i to uger, og han har nok ret, men i hvert fald er resten af familien der, så i må lige melde jer under fanerne, hvis vi skal nå at ses!

David kan godt glæde sig til at blive større, for der er ingen tvivl om at han har verdens bedste storebror! Dumfeldyret er så tålmodig med både mor, far og lillebror nu hvor alt skal deles. Og delt, det bliver der. Jakob giver lillebror sine bedste biler og bøger med i liften, og skal helst ligge og putte bare ham og lillebror på sofaen.

Men det mest utrolige er næsten at når et træt Dumfeldyr skal have læst godnathistorie, men lillebror græder, sidder han bare så pænt og tålmodigt på gulvet og venter på at det bliver hans tur.

Tænk hvis Snif bliver bare halvt så fuldtændig fantastisk. Sikke en familie vi så har!!