Browse Month

August 2019

Sidste feriedag

All good things… Den sidste feriedag var også en af de allerbedste.

En rolig morgen gled over i basketball i haven, inden vi gik ned til Social Foodies og fik den sidste is.

Dejlig gåtur i skoven med farmor og farfar, hvor drengene og farmor blev helt fascineret af “poppere”. Afslutning med sushi på terrassen til sent.

Det er svært at tro på at det er september fra i morgen.

Skybrud

Så snart Johan var ude af døren kom der skybrud i Vedbæk, så Signe stod med oprydningen alene.

Til gengæld havde Johan en fantastisk Road Trip med Onkel Morten hjem til London.

Og Basse fik pålægschokolade med ost…

Aaah, ferie!

Vi tager tilsyneladende også ferie fra bloggen, for det er ikke mange af vores oplevelser, der er blevet delt på det sidste. Men det er kun fordi vi hygger os så godt.

Signe har knoklet med huset, og der er kommet så dejligt styr på en masse ting vi har sprunget over de sidste par år. Og Johan har balanceret arbejde og ferie, og det er egentlig gået fint.

Men i dag tog vi fri fra det hele og tog på stranden!

Frilandsmuseet

Vi har en dejlig tradition med at tage på Frilandsmuseet med familien Møller, og den skulle naturligvis holdes i hævd i år. Det er et fantastisk sted!

Sidste sommerdag?

Jakob fik besøg af sin gode ven Viggo fra Sverige. Johan er i London til en stor pitch, og fik lige sneget en koncert med Onkel Morten og Andreas ind, så Signe holder skansen alene. Det gør man i Eventyrfabrikken for at få brændt krudtet af, og så på stranden til aftenbadning for at køle ned igen.

Farmors fødselsdag

Vi har ikke været helt aktive nok på bloggen denne sommer, men vi skal nok få postet om vores dejlige oplevelser på et tidspunkt. Kronologien kommer nok bare til at lide lidt, for vi prioriterer fødselsdagene.

I dag var det farmors tur, så vi havde skøn brunch i solen på Kratvænget, hvor farmor fik de fineste gaver. På trods af udsigten holdt vejret og det var faktisk for varmt til at sidde i solen til sidst.

Basse byggede tårne af bøgerne til at sidde på, når han skulle se iPad. Det er altid noget at han bruger bøger…

I aften skal vi spise middag i havnen og fejre farmor lidt mere. Det er dejligt vi er så tæt på at vi kan fejre op til flere gange på samme dag.

Endnu en fødselsdag

Så blev det Johans tur, og det gør slet ikke noget at blive 46 når man har sådan en dejlig familie.

Det meste af dagen gik godt nok med indkøb til sommerfest lørdag, men man kan jo nærmest gå på vandet når man starter med at blive vækket med fødselsdagssang, får dejlig morgenmad og så fine kort og gaver, og så ender med improviseret, dejlig, afslappet middag i havnen og Signes fantastiske lagkage til kaffen.

Vi er gode til fødselsdage. Selv dem, vi egentlig slet ikke troede vi skulle sådan rigtig fejre.