Browse Month

June 2008

Så er vi på vej…

…og vi glæder os til at se jer alle sammen.

Vi er fint ude over stepperne nu, men det var ikke en smertfri start. Jakob og Lasse var jo blevet hængende nede på Glastonbury og tog omkring kl. 23 ned til stationen for at komme tilbage til London. Desværre gik der ingen tog efter kl. 21! Hvorfor skulle der dog også det? Jeg mener, der er jo kun 160.000 mennesker til festival, så hvorfor sætte et ekstra tog ind den aften hvor festivallen slutter? Nå, men det blev til en nat på en mark. Jakob var ikke så glad for valget af at lade telt, sovepose og luftmadras blive på festivallen.

Så vi havde altså hyggeligt besøg i morges, som sinkede pakningen lidt. OK, vi var heller ikke for hurtige i forvejen, så det er nok mest vores egen skyld. Men afsted kom vi.

IMAGE_057 Heldigvis viste London-trafikken sig fra en bedre side, og turen ud af London tog kun 2 timer. Derfor er der blevet tid til et pitstop på vores stam-skod motorvejsrestaurant "Little Chef" 50 km. udenfor Harwich hvor Jakob leger, Signe spiser og Johan arbejder. History repeating.

Om lidt er vi på vej videre mod færgen, som sejler kl. 18. Det betyder at vi lægger til i Esbjerg i morgen kl. 13 og er i København kl. 16. Det bliver dejligt! Vi ses.

Kaotisk start på festivalsæsonen

Det hele startede med at vi ikke fik billetter til Glastonbury sidste år! Vi svor at vi skulle have billetter næste år Og det er i år.

Vi sad i kø på nettet da billetterne blev frigivet og det hele gik faktisk efter planen indtil Jakob og Lasse ringede og nævnte at de ikke helt var kommet til flybilletkøbet endnu! Det var torsdag. Festivallen starter torsdag.

Det vil dog være lidt unfair ikke at nævne at Johan sad i New York på det tidspunkt.

Men det skulle blive værre. Johan landede kl 9.45. Drengene landede kl 11. Kl 14 var de samlet i Bulmer Mews og kl 16 var de på vej. Telt og soveposer var der ikke tænkt over, så der måtte indlægges et stop hos Argos hvor de basale fornødenheder skulle indkøbes.

Og det var dér hvor Johan fik den mail han allermindst havde lyst til at få. Vi skal ikke trætte jer med hvad det var, men 5 sekunder efter var Argos bag ham og taxaen bedt om at køre tilbage til Bulmer Mews i en allerhelvedes fart.

Drengene fortsatte mod vest og ramte Glastonbury sent. Argos-teltet var først slået op ved midnat. På det tidspunkt havde Johan reddet de fleste tråde ud, og kunne nyde en helt uventet aften i familiens skød. Det var en rigtig, rigtig dejlig og uventet bonus på det der ellers var blevet en pænt nedtur dag.

Der blev kørt 12 timers søvn ind på kontoen og en målrettet indsats mellem email og mobiltelefonen betød at de sidste ting blev ordnet på problemet fra dagen før. Tre-dags rygsækken, der skulle dække torsdag, fredag, lørdag blev pakket om til en lille lørdag-aften-til-søndag-eftermiddag taske og nu har Johan vendt næsen mod Glastonbury for en kort bemærkning. Arbejdet er sat i stævne søndag aften og de sidste opkald bliver klaret fra toget mens denne post bliver skrevet.

Vejret har været skønt hele dagen men er nu ved at vende lidt. Det skal nu nok blive godt igen, og hvis du ikke gør, skal det nok blive sjovt alligevel. Der er ihvertfald brug at cleare hovedet lidt ovenpå den omgang.

Når solen skinner

Det er virkelig rigtigt at enhver by bliver 200% dejligere når solen skinner! Johan er i New York og vejret er skønt, så æblet tager sig ud fra sin absolut bedste side.

Det var faktisk for varmt igår kl 21 på vej tilbage til hotellet af 5th Avenue. Det havde været 25 grader i løbet af dagen, men hen på aftenen stfg temperaturen til 28 grader. Vaskeægte Hot in the City indian summer.

Modsat alle de andre gange i New York er der denne gang indlagt et socialt indslag. Fredrik bor nemlig herovre, og det er blevet til en lyndate i The Village i aften inden han tager hjem til Danmark for sommeren i morgen.

Bedsteforældrene behøver ikke få koldsved over at NY vinder coolness point. Der er ikke noget der tyder på at vi er på vej over på den anden side af dammen foreløbigt.

Glædelig Midsommer

Tænk, at det allerede begynder at gå den forkerte vej…

Skt_Hans_baalVores midsommer blev fejret i New York af Johan og derhjemme på sofaen af Signe og Anne, som er kommet på besøg. Johans mangel på festivitas var forventet – men ikke derfor mindre ærgerlig – mens Signe og Anne havde regnet med at holde traditionen og tage op til den danske kirke. Heldigvis fandt de ud af, at arrangementet i år ikke blev holdt på Skt. Hans Aften, men i stedet lørdagen inden. Så d. 23. var der bare ingenting.

Det passede nu Signe ganske udmærket, men man kunne godt forestille sig at Anne gerne ville have været ude og vifte lidt med ørene.

Lillesen har fået raget en øjenbetændelse til sig, men det lader faktisk til at han slipper billigt. Moren strakte sandheden om, hvor længe han havde fået øjendråber, så han kunne komme i nursery i dag. Ellers ville hun jo ikke have fået skrevet opgave .

Av!

For S…. det gør bare mega nas at skille familien efter en helt fantartisk weekend uden arbejde, gæster, arrangementer og stress og jag!

Johan er i New York til på fredag og tager derefter direkte til Glastonbury festival. Pænt sløj planlægning – især fordi far bare er nummer et hos Dumfeldyrene i Bulmer Mews i øjeblikket, så hverken Dumfeldyr, moren eller faren får det særlig hyggeligt når realiteterne melder sig! Det gør nas i sjælen…

Det kører for familien

Det gør det faktisk – i bogstavelig forstand. Bilen var jo løbet tør for elektricitet – igen – så den måtte en tur på værkstedet. Den kom fikset og vasket tilbage for omkring en måned siden, og har lige siden stået som verdens største brevvægt udenfor i Mews’en. Problemet er jo åbentlyst, at vi ikke bruger den, så med vores brug af bil i London kan være næsten sikre på at vi har et kronisk problem! Plus ingen bil når vi skal bruge en, men tilgengæld en astronomisk værkstedsregning.

Men problemerne stopper ikke engang der. Lillesen kan næsten ikke være i sit bilsæde, og da der er fuldt program helt indtil morgenen inden vi kører til Danmark, var der ingen anden udvej end lørdag at booke tiden i vores egen kalender og kørt en tur.

Bilen kørte som en drøm. London blev set som forbløffende mange londonere vælger at se den hver dag. Bilsædet blev købt, og bilen blev erklæret klar til Danmark om en uge!

Tag toget

Lillesen har fået en pakke. Eller det vil sige at der er kommet en pakke til Lillesen med posten, men den står og venter på at far kommer hjem.

Tidligere på ugen bestilte Johan et par ting på Amazon, men blev grebet af deres udvalg af Brio tog. Det resulterede i, at bestilingen blev ca. 5 stykker Brio tungere end beregnet.

Normalt kan Johan ikke vente på at komet hjem til sine gadgets fra Amazon, men i dag har det klar været tanken om at lege med tog med Lillesen der har trukket. Det kan lige nå at blive til en lille time inden sengetid Og hvis man dømmer efter hvor trætte forældrene ser ud i dag, er det sengetid for hele familien og den lille time.

Hovedet op og benene ned

Det er hårdt at være en moderne børnefamilie med ambitioner. Johans arbejde lader ham stadig sjældent være i fred, men den globale ledelse har tilsyneladende set den værdi der bliver skabt, og anerkendt manglen på ressourcer, for det vælter faktisk ind med ressourcer lige nu, så der er så absolut lys for enden af tunnelen. Desværre vælter det også ind med nye opgaver efterhånden som successen indhenter virkeligheden, så lyset er lille men stadig særdeles velkomment!

Signe knokler med opgaven. Det er hårdt når man kun har to dage om ugen, hvor man jo i virkeligheden har brug for at slappe af og være sig selv. Og det bliver ikke det mindste bedre af at man bliver ramt af computernedbrud efter en hel dag uden at gemme! :-(

Sommerferien har lidt hårde udsigter. Signe bliver nødt til at sætte alle sejl til for at blive færdig inden september, og Johan modtager efter al sandsynlighed den største brief i OMD’s historie den dag vi har planlagt at køre til Danmark. Det betyder en rigtig arbejdssommer, men vi flytter alligevel familien til Danmark så vi kan se jer allesammen ind i mellem arbejdet. Planen er at vi kommer d. 1. juli. Vi ses!

Men vi glemmer ikke at hygge os, selvom det måske kun er i en time her og der. :-)

Vi udvider "blind date" konceptet

Fredag eftermiddag sent fik Johan pludselig en email fra en han ikke kendte. Det var Peter Thomson’s kone, som ville holde et surprise party for Thommo, som han bliver kaldt, og ville have os med.

Grunden til at vi skulle med, var fordi det udover at være en fødselsdag, var en "tillykke med at have vundet Estee Lauder i det meste af verden" fest. Thommo er ansvarlig for EL, og har sammen med Johan været de drivende kræfter i pitchen. Thommo har tilsyneladende talt så meget om Johan – og tilsyneladende sagt noget pænt også – at hans kone mente at vi skulle være med til at fejre det.

Johan har kun arbejdet sammen med Thommo på Estee Lauder, så de har ikke kendt hinanden så længe, og selvom de svinger meget godt, er det lidt svært at bedømme hvordan det vil være pludselig at stå i hans køkken, omringet af deres naboer og venner fra universitetstiden.

Vi talte frem og tilbage om det, og efter en tur i Holland Park lørdag formiddag besluttede vi os til at kaste os ud i det. Vi skal ud og opleve lidt, og det her kunne potentielt blive en ret underlig oplevelse.

Vi købte blomster og champagne, og tog en taxa ned til Richmond, hvor der er rigtig dejligt. Det er rigtig forstadsagtigt, men stadig kun 10-15 minutter fra central London. Vi kunne ikke få en babysitter, så vi blev nødt til at tage Lillesen med.

Det var egentlig først da vi ankom det gik op for os, at fordi det var et surprise party ville Thommo jo af gode grunde ikke være der, så da vi trådte ind af døren kendte vi ikke en eneste. Det var ret underligt. Vi var så iøvrigt også de eneste der havde vores barn med, og det var egentlig lidt pinligt, men heldigvis er han jo et englebarn, så alle var helt vilde med ham.

Thommo kom, blev meget overrasket – ikke mindst over at vi var der – og vi havde en rigtig hyggelig aften. Det var lidt crazy…

Hvis tid er penge…

…ville familien være fattig! Og det er nok ret meget Johans skyld.

Der er ikke meget tid tilbage, når de dumme amerikanere skal underholdes til kl 01.30 og der så kommer en bil og bortfører Johan til lufthavnen kl 04.30.

Men hvis tid rent faktisk ER penge, er det til gengæld i bogstavelig forstand fuldstændig som at vinde i lotto, når man så når en tidligere flyver hjem, end den 20.20 man skulle have været med.

Tre forskellige møder i Madrid med forskellige enheder af det samme koreanske firma. Det er lidt sjovt at arbejde med koreanere. De stoler ikke på vesterlændinge, så selvom 90% af virksomheden er europæere, sidder der altid en koreaner med ved møderne, som kan rapportere tilbage til præsidenten – for han er altid koreaner. Normalt sidder han og sover indtil til allersidst, hvor han fyrer en eller anden selvfølgelighed af, eller gentager hvad en anden lige har sagt. Så skal man nikke og sige det var klogt. Så får man lov til at gå.

Og nå et tidligere fly, så vi familien er en lille smule rigere…