Browse Month

September 2019

Mathias’ fødselsdagsmorgen

Så blev det endelig Basses tur til at blive fejret. Verdens sødeste lille dreng har ventet så tålmodigt på at han skulle blive “Number 5”!

Han vågnede tidligt og var fuldstændig klar over hvad der skulle ske. Men moren havde brug for lidt mere tid til at forberede. Vi er jo ambitiøse med fødselsdage i denne familie, så det klarer man jo ikke lige på en gang time.

Men det var det hele værd. Basse var SÅ glad! Han var vild med at sine gaver og at der var pyntet op, bare for ham. Især elskede han en oppustelige dinosaur moren havde fundet.

Vi havde lavet en fødselsdagsbog, som han havde med i skole, hvor han også skulle fejres.

I eftermiddag kommer familien Ned til kage, og i morgen skal vi holde fest for klassen og “familiefødselsdag” med familien Vestergaard-Poulsen. Det bliver en travel weekend!!

Så er Jakob teenager

Det er så vildt, at Jakob er 13 år!! Tænk at vi nu har en teenager i huset. Det er godt han er sådan en god dreng!

Farmor og farfar var kommet over for at fejre ham, så han blev vækket med fødselsdagssang på sengen af en stor familie.

Traditionerne blev holdt, så der var gaver og morgenmad inden vi alle sammen gik i parken. Og vejret var jo naturligvis fantastisk! Frokost var morens lagkage og der kom flere gaver i løbet af dagen.

Vi havde talt meget om, hvad vi skulle om aftenen. Jakob elsker jo mad, og han er ret vild med Gordon Ramsay. Men han elsker også bøf… Så det er jo bare super at Gordon har åbnet et steak house i Mayfair. Jakob gik efter Gordon Ramsay’s signature dish: Beuf Wellington. Og det var mega lækkert!

Vi tror han havde en helt fantastisk dag. Han er god til at være i centrum og vi elsker at fejre vore søde teenager.

Det øverste billede er et link til et album med alt for mange billeder.

Jakob 13 år / Google Photos

Basses lege

Det kan godt være man er startet i skole, men derfor kan man jo godt spise is i sin kano i stuen. Og vi glæder os til at høre hvad det var der fik Cars-bilerne til at ende oppe i træet.

Første skoledag

Så blev det endelig Basses tur til at have første skoledag. Han har glædet sig så meget og han er så klar til at komme i skole.

Vi elsker at han starter på Fox. Det er jo vores familieskole, og David glæder sig sådan til at være storebror på skolen.

Det gik som forventet helt fint med at aflevere ham. Han gik bare ind og gik i gang. Men han har jo også set det så mange gange før, og hans lærere er mega søde.

Det er kun en halv dag i dag, så han bliver hentet allerede kl. 12.15, men vi er alligevel spændt på at høre hvordan det er gået.

EDIT: Han ville ikke med hjem. Han ville blive og lege! Moren var naturligvis en lille bitte smule skuffet over at han ikke lå grædende på gulvet og savnede sin mor, men var alligevel nok ret glad for at han har haft det så godt. :)

Så er vi tilbage

Når der er lørdagssport i parken er vi rigtig tilbage i London!

Tilbage til virkeligheden

De store drenge havde første skoledag i dag, og Johan er i New York, så virkeligheden har virkelig meldt sig. Undtagen for mor og Basse, som nyder de sidste par dage inden også Basse starter skole.

I dag blev der bygget Lego, og der var ingen tvivl om, at Mathias nød at have mor for sig selv efter en lang sommer med storebrødre, der også krævede opmærksomhed. Moren nød det vist også ret meget.