Browse Month

February 2007

Aktivitet i gulvhøjde

Der er mange, der bekymret spørger, hvad Signe dog laver når hun sidder herovre i London. Det korte svar er, at hun er på barsel og vænner sig til at bruge det mest at både vågne og ikke-vågne timer på Dumfeldyret!
 
Det lidt længere svar er en hel masse aktiviteter – krydret med en hovedopgave. Den vender vi tilbage til en anden gang.
 
Mandag: Baby-yoga og frokost med yoga-gruppens mødre og babyer. Det er sådan set rigtig yoga, hvor man bare involverer babyen. Man må ikke være med længere, når den begynder at kravle!
Tirsdag: Nogle gange baby-biograf med veninderne fra Kirken eller NCT (se nedenfor). I baby-bio må man gerne have småbørn med. Så er der skruet lidt ned for lyden og lidt op for lyset.
Onsdag: Mødregruppe i Den Danske Kirke i London. Har ikke noget med kirke at gøre, men er et mødested for danske mødre i London.
Torsdag: NCT mødregruppe. National Child Trust er en enorm forening, som stort set alle mødre er med i, hvor man mødes hos en uddannet sundhedsplejerske eller konsulent, som svarer på spørgsmål og underviser i f.eks. baby-massage.
Fredag: Baby-svømning i Kensington Community Center og frokost eller "afternoon tea" med tøserne.
Weekenderne går med at have gæster fra Danmark!
 
Som I nok kan se er der virkelig rigeligt at tage sig til som nybagt mor i London. Og så den dér hovedopgave…

*Klik*

"Klik" er lyden af syvtommersøm, der endnu engang slår fast, at vi bare ikke har held med biler.
 
Vi har jo købt denne her fantastisk Range Rover, som vi i bund og grund må indrømme at vi egentlig ikke har brug for. Det har været dejligt at kunne køre I IKEA og til Danmark, og det giver en tryghed, at man kan komme et sted hen, hvis man pludselig akut har brug for det. Men til daglig har man altså ikke meget at bruge en bil til i London.
 
Derfor har Range Roveren stået stille nede i Mews’en siden vi kom hjem fra Danmark i starten af januar, for vi har ikke rigtig haft nogle steder at køre hen. Så det var ikke overraskende for os, da den – på sædvanlig færgemanér – kun kunne komme med et fladt *klik*, da vi prøvede at starte den for en uges tid siden. Men bevares, det er jo ikke noget vi ikke har prøvet før, og et dødt batteri skulle man da nok kunne overvinde. På nettet og købe en "jumpstarter" og her efter tre dages forsendelse og to dages opladning var forventningerne høje, da vi skulle starte bilen.
 
*Klik*… *Klik*. *Klik*. *Klik klik klik klik*… En hovedrystende nabo, som i forvejen synes at 2,7 tons Range Rover fylder for meget i hendes mews, gjorde ikke humøret bedre.
 
Jeg ville mene "Bil løbet tør for strøm + biloplader = bil der starter" men sådan hænger verden tilsyneladende ikke sammen. Vi må altså være verdens mest uheldige bilmennesker.

Grødhovede

Lille Jakob er begyndt at spise grød. Eller det til sige: Lille Jakob er begyndt at smøre sig ind i grød. Han er ikke helt sikker på, hvordan det er man synker det, så en betragtelig andel ender på ydersiden i stedet. Men det går i den rigtige retning, selvom han ikke ligefrem synes det smager fantastisk.

Hvordan er vejret?

Johan arbejder hjemmefra på et af de strategiske projekter, og selvom det faktisk betyder koncentreret arbejde, er det svært ikke at falde for fristelsen at smutte ud i det gode vejr, over gaden og få en complimentary fairtrade kaffe fra Starbucks. Solen skinner og det selvom det kun er 12 grader i dag er det dejligt!!

Hvordan er vejret i Danmark i dag? :-)

Har man brug for en bil i London?

Et af de mere hyppige spørgsmål til især Johan er, om man i det hele taget har brug for en bil i London. Svaret er naturligvis nej, for hvad skal man bruge en bil til i en by, der har myldretid 16 timer i døgnet og er pakket ind i metrolinier og busbaner, når det ovenikøbet fra idag koster 8 pund at køre ud af vores indkørsel inden kl 18.30?

Og lige da jeg havde skrev disse ord på min mobiltelefon klingede højtaleren over rulletrappen på Marble Arch "Ladies and gentlemen. There are severe delays on all Central Line trains. Passengers are advised to change trains or find other means of transportation!" Det er typisk og vildt irriterende…

Så disse sidste ord i denne post er skrevet fra bagsædet i en taxa på Bayswater Road. Vi lader den stå lidt, og så får I historien om bilen man ikke har brug for en dag, hvor vi rent faktisk ikke har brug for en bil.

Forårsagtigt i London

Det er forårsagtigt i London, og forår betyder jo shopping. Eller noget Der er i hvert fald gang i Karolines kreditkort. Men hun skal selvfølgelig også indhente Daniels indsats i går.

Ellers går tiden med at lade som om vi har ferie – og spise. Vi har stort set ikke lavet andet. Det er fantastisk. Vi har købt ind til saltimbocca i aften på Portobello Road, og denne gang skal vi have rødvin, der ikke er gået over!

Daniel og Karoline do London

Kl 02 i nat ankom nordmændene til Notting Hill. Det bliver så sidste gang de tager over Standsted.

Men nu er de her, og vejret er dejligt, så vi priser frokost udenfor på Café Rouge. Det er superhyggeligt, og en god måde at runde Daniels blondineshopping af.

Signe og Dumfeldyret har været til babysvømning, og det gik rigtig godt. Moderen er vist lidt mere skeptisk overfor vandet end ham den lille er.

I aften står den på god mad og rødvin. Resten af dagen skal gå med at finde ud af, hvad vi skal lave! :-)

Johan skal lige tilbage på arbejde men de andre kan fortsætte sightseeing og shopping til de ikke gider mere.

I morgen står den på Portobello Road og mere mad. Mmm!

Velkommen til hverdagen

Så er vi tilbage i London mod regn og fyldte tubes. Hverdagen viser sit triste ansigt igen.

Men hverdagen er heldigvis stadig langt fra trist, og gennem regnen om menneskemængden er det stadig et superfedt London, der kigger frem! Vi er helt sikkert forelskede i Paris, og mon ikke vi også kommer til at bo der engang? Men indtil da er det skønt at kunne kalde London for "hjem".

Demokratisk valgt

Vi er på en lille restaurant i den cool og hyggelige del af Paris’ latinerkvarter, som Mortens kæreste Mette har anbefalet. Nogle af jer har måske set opfordringen i gæstebogen og måske den noget insisterende opfølgning i kommentaren til vores blog-indlæg om, at vi ingen planer har.

Det sjove ved anbefalingen af denne lille restaurant, der ikke engang er på nettet eller anmeldt på Tripadvisor, er at det faktisk er anden gang vi får den insisterende anbefalet. Første gang var for to år siden af Christine Pram og hendes far, der mere eller mindre havde brugt en dag herinde. Så når man får en dobbelt-super-anbefaling af sådan et sted, er der jo ikke noget at gøre. Demokratiet har talt.

Nu er vi her, og – undskyld mit franske – for fanden, hvor er det bare godt! Det er helt vildt! Maden er intet mindre end fantastisk, og de synes bare ham den lille er sød, så han er med ved bordet.

Her er ovenikøbet vildt hyggeligt, selvom det klart ville være mere kanon at være her om sommeren, så man kunne sidde ude i den lille gård! Og stedet hedder sørme La Petite Cour!

Sejle op af åen

Forleden var Johans kollega Paul fra Frankrig i London. Han fortalte om, at han havde været på en restaurant på en båd på Seinen, da hans mor havde været på besøg. Og hurtigere end du kan sige "Orv, det lyder sjovt!" havde han booket et bord til to lørdag aften og sørget for at der var plads til barnevognen.

Og hvor er det bare kanon! Vi sidder og spiser lækker, fransk mad mens Paris glider stille forbi udenfor. Louvre, Eiffeltårnet, Pont Neuf. Det er vildt cool! Og Lille er bare så sød og fredelig, at det er helt utroligt.