Browse Month

February 2010

Sygesen

Anna og Stefan aflyste vores playdate i aften for Lea havde været syg hele natten. Godt det samme, for i løbet af morgenen blev Grumfeldyret mere og mere stille og pivet, og da de nåede ned til Gym Class var han helt flad. Han sov på vej derned, på vej hjem og da de var kommet hjem. Nu har han det vist bedre, men har stadig feber og er slatten, så vi tager bare en stille familieaften i aften. Det bliver dejligt.

Daglig trummerum

Vi har nok været lidt forkælede. Den daglige trummerum har i den grad sat ind og det hele er lidt kedeligt. Det er forkælet fordi det jo er sådan de fleste har det hver dag, og fordi vi jo lige er kommet hjem fra Danmark. Og snart kommer tilbage igen.

Men vi tillader os at synes trummerummen er lidt hård. Johan arbejder som sædvanlig en del og Signe har hænderne helt fulde med to meget livlige unger. Måske er det vejret? Vi har det betragtelig bedre end jer i Danmark. 8 grader og nærmest smålunt. Men det er gråt og det regner, og vi trænger til at det bliver forår! Vi har brug for at grille på terrassen, drikke vin i parken, være på legepladsen, gå på Portobello Road, lege i Mews’en.

Ind til da tager vi gerne i mod gode forslag til, hvordan vi kan bryde den daglige trummerum: https://www.boserup.info/gaestebog/

Så er vi hjemme igen

Vi tog jo alle sammen til Danmark i sidste weekend hvor vi skulle til Daniels (Vibeke og Kristians) dåb. Super hyggeligt og i det hele taget en god weekend. Johan tog hjem til London søndag aften, men Signe og drengene blev hos mormor og morfar til en uge med stramt program.

Familien blev igen samlet torsdag aften sent, hvor Johan kom tilbage til Danmark. Fredag og lørdag blev brugt på ren afslapning og shopping (og Johan havde et møde fredag) og søndag var der endnu en dåb. Clotilde (Mette og Mortens) blev døbt og Johan var gudfar. Han er meget stolt. Det var også super hyggeligt, og rigtig dejligt at få set en masse af vennerne som vi ellers har forsømt.

Så efter henholdvis halvanden uge og/eller to weekender i Danmark er vi nu tilbage i London. Det var en lang tur hjem, og barnedåben i morges startede kl. 9.00 i Hillerød, så vi er godt nok godt brugt lige nu. Drengene er gået omkuld for længst og nu gør vi det samme.

Vi arbejder allerede på den næste tur til Danmark om en godt måneds tid. Vi glæder os.

Sniffelaf på spadsertur

Er det rimeligt at mene at man rejser meget, når ens barn tager sine første skridt i lufthavnen? :-)

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=Q5PYVSY_DDo&hl=en]

Det er nok at stramme den, at mene at han ligefrem går, men det er da skridt, og han virker helt bevidst om det. Og så synes han det er skideskægt! Det synes moren og faren også. Og ikke Grumfeldyret, selvom han tilsyneladende synes det er skægere når Sniffelaf falder end går…

Vi skal nok prøve at være klar med kameraet når han begynder at gå rigtigt.

De få fordele

Der er meget få fordele ved at rejse meget. En af de få er, at man kan gå i loungen med hele familien – selv når man rejser monkey class. Det gør altså rejsen med ungerne en del bedre og lettere når man har en god "base", hvor man kan få lidt at spise og drikke, og Jakob kan komme på toilettet uden man efterlader alle sine ting midt i ingenting.

Så det har vi på det groveste benyttet os af i dag – til ærgelse for alle de forretningsrejsende, der var til forretningsmiddag i London i går! Der moderne samfund har fint indrettet sig til den moderne familie. Der er er herligt legerum i loungen, som begge drenge har en fest over.

Så kommer vi igen

Så er vi klar til en uge i Danmark. Vi kommer alle sammen i morgen lørdag og Signe og drengene bliver hele ugen – helt til søndag i næste uge. Johan tager hjem ind i mellem.

Vi har efterhånden gjort det så mange gange at vi godt ved at vi ikke får set jer alle sammen mens vi er i Danmark. Det er ærgerligt, og vi håber vi i hvert fald kan få set nogen af jer, så hvis I har tid må I meget gerne lige melde ind. Vi skal til barnedåb begge søndage men har derudover ikke de store planer.

Signe glæder sig til at få lidt bedsteforældre-hjælp. Det er hårdt at være sammen med to børn 24/7. Helt klart en af de ting vi mangler i London!

Luksus

Man har jo brug for lidt luksus ind i mellem, og det er noget Elisabeth og Michael er gode til! Elisabeth er Johans kusine, som også bor i London. Vi har ikke set dem lige så meget som vi gerne ville på det sidste, så da vi var forbi dem forleden for at møde Alexander – den nyest tilkomne til familien – foreslog de at vi brugte den følgende søndag på en tur i ‘the English countryside’ med tilhørende fantastisk frokost på Four Seasons hotel i Hampshire.

Det hører til historien, at Johan havde brokket sig over aldrig at have tid til at køre i sin Aston Martin, og at Michael fik sin Bentley Continental GT om lørdagen, så det hele var lidt en undskyldning for at give bilerne lidt snoet landevej under hjulene.

Som så ofte før viste det sig dog at være et logistisk mareridt at prøve at få både børn og bil til Sydengland, så vi endte med bare at tage Range Roveren. Værre ting kan da også overgå en. Michael kom i sin nye bil og Johan fik en rigtig god tur.

Men sportsvogn eller ikke, Four Seasons Bistro bød muligvis på den lækreste buffet vi nogensinde har fået! Og i det hele taget det bedste måltid vi har fået lang tid! Der var det hele! Selv en børnebuffet. Derudover 6 andre buffeter, inklusive en risottobuffet hvor man kunne få sin risotto lavet præcis som man ønsker. Lammet var fra baghaven og helt fantastisk. Jakob var særligt betaget af manden, der lavede pandekager til ham. Han opførte sig i øvrigt eksemplarisk. Det er altså en fornøjelse!!

HAM_002_1024x819_watermark

Legepladsen er guld værd

Some de fleste af jer sikkert ved har vi Princess Diana Memorial Playground lige ovre i Kensington Gardens (Hyde Park). Det er en fantastisk legeplads, der er det officielle mindesmærke for Prinsesse Diana og Jakobs absolute favoritsted i hele verden. Så vi bruger så meget tid vi kan derovre, og her er nogle billeder fra de sidste par weekender i parken.


Temaet på legepladsen er Peter Pan, så der er naturligvis et stort piratskib!

Sådan går det i London

Det er i den grad hverdag i London, så det er begrænset hvor meget der er at fortælle. Men når nu vi kan se at I stadig læser med, må vi hellere sørge for at der er noget at læse!

Snif er jo startet i nursery og det går godt. Signe ser meget frem til at få lidt liv tilbage. Det er ikke så socialt acceptabelt at sige, men efter 3½ år med mindst et lille barn på armen er det altså dejligt – og nødvendigt – at kunne gå på Starbucks eller i Selfridges alene. Eller bare sidde i sofaen og læse Alt for Damerne… Det er kun 2 dage om ugen, men det er nok til at give balance.

Johan har skruet markant ned for rejseriet. Det var også blevet alt for meget, så det er rart for alle. Arbejdet er stadig hårdt, men slet, slet ikke i samme grad som i efteråret. Det er ret tydeligt at begge drenge nyder at have far hjemme lidt mere. Og selvom der stadig er lange dage på kontoret sørger Johan for at bruge tid derhjemme hver morgen. Så selv når han undtagelsesvist ikke når hjem inden drengene sover har der været hygge og leg den dag. Det er vigtigt.

Vores engelske venner Jacqline og Neil (Izzy’s forældre) skal måske flytte til Indien, så vi har sørget for at se dem så meget vi kan. Til gengæld har vi ikke set Anna og Stefan (svenskerne, Lea’s forældre) så meget, for de har haft for travlt med arbejde. Anna har startet sit eget firma, der producerer mokkasiner (Moccis) og er overvældende succesfuld. Tyskerne Christina og Mario (Max og Paulas forældre) er i fast rutine med leg torsdag, gym class fredag og fodbold lørdag, så dem får vi rigeligt af.

Vi glæder os til vejret bliver lidt bedre, selvom vi er forsigtige med at brokke os for højlydt når vi ved hvordan det er i Danmark! Men legepladsen, parken og Notting Hill i det hele taget er bare så meget sjovere når det er lidt varmere (og ikke regner), men det kommer nok snart.

Vi kommer alle sammen til Danmark om godt en uge. Signe og drengene bliver hele ugen 12-21. februar. Johan tager hjem ind i mellem, men er der i begge weekender. Der er barnedåbe – Daniel (Vibeke og Kristians) i den første weekend og Clotilde (Mette og Mortens) i den anden. Johan skal bære Clotilde og er meget stolt og spændt!

Sommerferie- og påskeplanerne er så småt begyndt at spøge. Vi vil prøve at få noget tid i England, så vi kan få oplevet landet lidt mere. Men det er svært, for vi vil jo også gerne se jer i Danmark så meget vi kan. Bedsteforældrene bliver jo snydt hvis vi bare bliver herovre. Vi vil også gerne til New York i foråret, men helst uden børn. Der er bare ikke så mange steder man kan dumpe to børn, når bedsteforældre og familie bor på den anden side af Nordsøen. Vi skal også gentage vores “Glamping” (Glamorous Camping) fra sidste år. Håber vi kan nå det med Jaq og Neil inden Indien kalder, men Anna og Stefan skal også med. Det er lidt ambitiøst at tro vi kan nå det hele, men vi vil i hvert fald prøve!

Og vejret…

Det er fint vejr her i London. 6-8 grader med en lille smule regn. Ingen vind. Nærmest lunt. Vi hører I er lidt hårdt ramt i Danmark! :-)

EDIT: Vi får 13-14 grader i weekenden. Hvordan er vejret hos jer?