Browse Month

December 2008

Julechauffører

Michael og Elisabeth – Johans kusine – har været ved måske at flytte til Abu Dhabi så de har ingen bil i øjeblikket. Eftersom at vi jo har en bil, men har valgt ikke at bruge den i julen, lå det jo ligesom lige for at de kunne låne den mens vi var væk. Der var så nogle praktiske ting der lige skulle ordnes, så Michael kom og mødte Johan på arbejdet og kørte med hjem til Bulmer Mews. Da Johan og Signe havde pakket helt vildt og Michael havde skaffet en parkeringstilladelse kørte Michael os i lufthavnen! Det var bare fedt! Vi har selvsagt pænt meget med, og selvom toget er nemt skal man altså gå ret langt ude i selve lufthavnen, men når man bliver kørt, bliver man sat af lige uden for.
 
Flyveturen var helt fin. Jakob charmede både stewarder og stewardesser, og i den anden ende ventede anden halvdel af vores chauffør-team – farmor og farfar. Efter at have knoklet alle taskerne og hele familien ned i parkeringskælderen måtte Johan dog lige tilbage og en tur den forkerte vej gennem tolden (jo, det kan man faktisk godt) for at hente klapvognen, som var blevet glemt. Men vi endte på Kratvænget med alt hvad vi havde medbragt, og vi er meget taknemmelige for chaufførservicen. Det gjorde altså det hele meget nemt.
 
Julefreden skal snart sænke sig, men inden da skal julegaverne lige købes. Vi har meget godt styr på hvad der skal ske, men da vi jo ikke gad at slæbe mere end højst nødvendigt med fra London, har vi lige et par indkøb der skal overståes. Men det hører jo julen til…

10 år i dag

Roses heartVi fejrer ikke rigtig Valentine’s Day. Vi har nemlig vores egen dag, der tjener samme formål. Bevares, vi har da også vores bryllupsdag, men det er som om at denne dag er mere speciel. I dag er det nemlig præcis 10 år siden vi blev kærester.

Vi havde kendt hinanden længe, men havde aldrig rigtig været på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. I hvert fald ikke samtidig. Men d. 18. december 1998 kom Signe hjem til Johan på Nordre Frihavnsgade til fest. Johan boede sammen med Morten og Jesper. Signe havde Christina med. Det var en god fest. Signe blev hele weekenden, og faktisk lige siden…

Trains, planes or automobiles?

Det tog sin tid, men endelig har vi besluttet os for hvordan vi kommer til Danmark til jul. Det var måske også på tide..

Vi ville jo egentlig gerne køre, for det er den eneste måde vi kan få alle gaverne med frem og tilbage. Og vi kan jo godt lide at tage færgen (når det ikke stormer), men det vil være lidt uheldigt at sidde midt i Nordsøen og pludselig skulle føde. Især hjemturen begynder jo at nærme sig den tid, så det er en satsning vi ikke rigtig har lyst til at tage.

Så kunne vi jo køre hele vejen, men Signe har svært ved at sidde i en time i sofaen uden det bliver ukomfortabelt, så 15-16 timer i en bil er ikke lige det der står øverst på listen. Vi overvejede at stoppe i Amsterdam, og lave en tur ud af det, men vi vil egentlig hellere bare se at komme til Danmark og se alle jer. Og på vej tilbage har vi travlt, for vi skal til Neil’s fødselsdag d. 3. Sidst, og nok mindst, vil det være lidt skønne spildte kræfter for Johan at køre i 15 timer og så sove 15 mere i Danmark.

Vi kiggede også på toget, men tre skift og en vanvittig price tag sagde at det ikke var en særlig interessant mulighed.

Men derfor har Signe undersøgt hvad reglerne for at flyve egentlig er, når man er gravid. Der er nemlig rigtig mange historier og meninger om, hvordan det forholder sig, men sandheden er, at man må flyve lige så tosset man vil indtil to uger for termin. Mellem 4-2 uger inden skal man have et brev fra lægen om at der ikke er komplikationer, men det ser ikke ud til at være noget problem lige nu.

Så vi flyver til Danmark på fredag. Og det glæder vi os meget til. Så må vi låne os frem til biler og give Dumfeldyret meget små julegaver!

8 dage til jul? Hold nu op. Ej, seriøst, hold op!!

14 dage

Hvad i alverden mener du med at der kun er 2 uger til jul? Du skal vist spise lidt mindre stærk ost inden sengetid, min ven!

Det er fuldstændig vanvittigt. Og højst sandsynlig tid til at finde ud af hvordan man bedst fragter en stærkt drægtig Signe fra England til Danmark…

Vi glæder os…

Også til jul i Danmark, men lige nu mest til julearrangement i Lillesens nursery på torsdag. De fortæller at de har øvet en sang og en "routine" og at Lillesen går helt vildt op i det! Han er bare for nuttet!

Nøj, hvor er vi bare blevet forældre, hva? :-)

Hænderne fulde

Mette og Morten kom onsdag og Anna, Jesper og lille Daniel fulgte fredag. Og det skulle egentlig have været endnu større, men onkel Jakob var den eneste der ikke havde fået booket fly så da Counting Crows aflyste deres koncert valgte han at komme i weekenden før. Og det var vist meget godt, for der var fuldt hus i Bulmer Mews.

Selvom vi savnede Counting Crows og vi måtte ommøblere Lillesens værelse, var det rigtig hyggeligt! Og det virkede også på alle shoppeposerne som om gæsterne have nydt London.

Det var så godt nok lige for de alle sammen blev lidt længere! Trafikken til lufthavnen var nemlig værre end nogensinde før – og så på en søndag aften!? Men heldigvis havde det store hold insisteret på at være i god tid, så flyet blev nået, og lufthavnsshoppingen bliver næste gang!

Efter halvanden uge med gæster er familien nu pænt flad. For at sige det mildt. Jul, hvor er du?

Stadig lidt host

Lillesen kan ikke rigtig slippe af med sin hoste. Han havde faktisk fået det helt fint igen efter sidste omgang, men pludselig forleden var hans feber tilbage og igår begyndte hosten igen.

Det betyder desværre at han vækker sig selv hele tiden og gerne vil puttes igen. Det betyder så at han ender inde i sengen ret hurtigt. Og DET betyder at der bliver rullet, sparket og hostet på både mor og far. Sidst men ikke mindst betyder så det at de voksne i Bulmer Mews er lidt klatøjede.

Lillesen skal nok slippe hosten snart. Og så er det jo spørgsmålet om mor og far nu også er helt parat til bare at lade ham sove i sin egen seng? Det er umådelig hyggeligt at vågne op med et lille Dumfeldyr i nærbillede.

I stikken

Onsdag afløste Mette og Morten onkel Jakob i gæsteværelset. Det er dejligt at se alle vennerne – noget man hurtigt tager for givet når man ikke bor 1000 km fra hinanden. Men det os ikke så meget vi får set hinanden når det kommer til stykket.

Bevares, Johan sad da oppe med Morten til kl 4 og løste verdenssituation. Faktisk en rigtig sløj idé på en onsdag. Men udover det skyndte Signe sig i playgroup mens Johan tog på arbejde. Signe kom godt nok hjem igen, men Johans måde at sige velkommen til London var ved at tage til OMD’s julefest.. Og til Dusseldorf i morgen…

Det er egentlig ikke så underligt at folk ikke kommer og besøger os så meget mere. Vi må vist tage os lidt sammen.

Fint skal det være!

Det er jo enormt nemt at spise godt og nemt i London. Restaurantkæderne er over alt, og er forbløffende god kvalitet. Vores yndlings er Café Rouge, som både ligger lige nede af Kensington Church Street fra hvor vi bor, og i James Street rundt om hjørnet fra Johans arbejde (og 117 andre steder i London).

Onkel Jakob er på besøg, og i den anledning havde vi besluttet at genoptage en gammel gæstetradition: At Signe + gæst møder Johan til frokost. Men i kølvandet på Dumfeldyr kommer vi jo ikke så meget ud – og slet ikke særlig fint – så det virkede som om selv ikke Café Rouge kunne stå distancen i dag.

Valget faldt hurtigt på en af storbyens bedste italienske restauranter. Dumfeldyret blev afleveret i nursery, Johan sendt på arbejde, Signe og onkel Jakob på shopping, og kl 12 samledes igen til en tidlig frokost efter Londonske forhold.

Og det var helt vildt godt! Fed stemning og fantastisk mad. Meget voksent! :-)

Jakob tager hjem i morgen. Johan tager til Paris. Onsdag er der ryk-ind igen. Det ku varde sjovt at spise rigtig lækkert igen, men det bliver lidt svært når der er dobbelt op på børn. Men når alt kommer til alt er det faktisk også hyggeligere…