Browse Month

January 2015

På landet

Vi har rigtig været på landet i weekenden. Vi har besøgt vores engelske venner Jaq og Neil, som bor i en lille landsby uden for Guildford syd for London. De boede i Notting Hill før, men flyttede ud efter de kom tilbage fra et år i Indien.

Jakob og David var super-excited over både at skulle se deres gamle venner Isabelle og Lorelei, men også over ag skulle se hvor store de tre killinger var blevet. Vi bliver nok nødt til at få en kat på et tidspunkt, men det er bare så upraktisk når vi rejser.

Der var stor middag i deres “party barn” – huset er en ombygget gård – og vi blev og overnattede. Virkelig hyggeligt!

Og selvom et besøg hos Jaq og Neil involverer 8(!) flasker vin til tre personer, har vi det OK i dag. Vi nåede sågar et længe ventet besøg på Zizzi til frokost da vi kom hjem.

Nu tager Johan til Danmark hvor han har møder de næste to dage.

Vi er ikke så skarpe på bloggen for tiden

Det er ikke meget der bliver postet på bloggen for tiden. Vi har travlt og er generelt ret januar-trætte. Davids fødselsdag var en (fire?) stor begivenhed, og han var lykkelig. Vi andre havde det også rigtig sjovt.

Jakob hygger sig med Minecraft over Skype med Henry fra klassen, og multiplayer på servere med store drenge.

Johan var et smut i Las Vegas. Det var kedeligt, selvom vi ikke troede det var muligt.

Signe er begyndt til babymassage og går til “Scream” bio-med-små-børn-men-til-voksenfilm hver mandag.

Alt er godt!

Hårdt arbejde men det hele værd

Vi elsker fødselsdage, så vi går ret meget op i dem. Davids lærer var noget forvirret da David forklarede at han altså havde fire fødselsdage! Men den er god nok.

Først i Danmark med familien og gudfamilien. Dejlig dag i sommerhuset med fest og ballade og masser af gaver.

Så selve dagen i torsdags, hvor der var stort pyntet morgenbord og masser af gaver. Og flere gaver om eftermiddagen mens hele familien byggede og pyntede minilagkager, og Pølsefrands valgte McDonald’s til aftensmad. Faren arbejdede hjemmefra.

Så fredag, hvor hele klassen var til superheroesparty på en restaurant vi har brugt før. Vi er egentlig imod “den engelske model”, hvor man booker et sted og hyrer en entertainer, men vi har fundet sådan et godt sted, der både er hyggeligt og supergodt, og så har vi en entertainer, som drengene elsker, og han er bare supergod. Vi gør så ret meget ud af pynt, tema, kager og partybags, så det ikke føles som en købefest. Ungerne var helt vilde med det. Signe havde kæmpet med kagepyntning og partybags i en hel uge, men det var også bare godt! Faren holdt fri så han var med til det hele.

Og i går var der så skandinavisk aften for vores London-familie: Søren og Maiken, og Anna og Stefan – med hver af deres store familier. David havde bestilt frikadeller, så moren stod i køkkenet igen hele dagen. Der var stort anlagt movienight for alle ungerne med slik og popcorn, og der blev spillet Minecraft til den helt store guldmedalje. Bare en superhyggelig aften for alle. David var lykkelig. Og selvfølgelig endnu flere gaver.

Men nu trænger vi bare til at slappe af. De store drenge har spillet Minecraft med faren siden i morges og moren er i gang med sin anden lur med Bob.

Vi glæder os til næste fødselsdag, men er glade for at der er et halvt år til!

Superheroes party er i gang!

Dragterne er på. David fik sit Captain America kostume til jul, og sagde med det samme at han gerne ville give Jakob et Iron Man kostume til hans party. Vi bestilte det, og det kom med posten i dag, 2 timer før partyet. Alle var lykkelige!

Bob har en super Superman-dragt (doneret af Mette og Morten) så har vi har et helt superhero-hold. David har en fest!

David 6 år!

Så er pølse blevet 6 år. Og det er lige samtidig med at han taber sin anden tand! Han er blevet sådan en stor dreng!

Han blev vækket med fødselsdagssang, og mor og far havde forberedt morgenbord. Men hovedattraktionen var naturligvis den kæmpe stak gaver, der lå klar på bordet.

Vi går op i fødselsdage herhjemme, og det er bare dejligt!

Nu er han i skole, og så fortsætter fejringen i eftermiddag og aften. I morgen er der party for alle skolevennerne, og lørdag har vi familievennerne til fødselsdagsmiddag. Så han skal nok blive fejret!

Mathias

Vi ved godt at I bare vil se ham her, så her er et par billeder af lille Bob!

Han er stadig lidt en umuligus, der kan drive sin mor til vanvid når han skal ammes hver 1,5 time efter kl. 01. Men han er bare så sød, og han bliver stor alt, alt for hurtigt!

Tilbage!

Johan tog direkte til Las Vegas efter juleferie i Danmark (ja, et er et hårdt arbejde han har), men nu er vi endelig alle tilbage. Og tilbage i London på en lørdag betyder fodbold.

Vores seje drenge lod sig ikke skæmme af en ordentlig regnbyge på vej til parken, og mudder galore på banen, så de gav den gas. Jakob blev man of the match, og David scorede et mål for sit hold.

Og traditionerne fortsætter. I aften tager vi til Roehampron til Anna og Stefan, og drikker sikkert for meget rødvin mens børnene leger. Dejligt!

Vi glæder os

Så er hele huset pakket ned igen. Lige nu virker det som en meget stor indsats, at pakke hele huset ud bare for at pakke det hele ned igen for en lille juleferie. Og så tænker vi ikke engang på de mange timer og dage håndværkerne har brugt på at pakke væk, rydde op og gøre rent, bare for at pakke det hele ud og starte igen i næste uge.

Så vi glæder os bare sådan til vi kan komme til Vedbæk, tænde varmen og rede sengene og så bare holde ferie. Og endnu mere til vi bare kan tømme køleskabet og så lukke døren efter os når vi skal hjem igen.

Men! Det har så afgjort været det hele værd. Sikke en skøn ferie! Hvor vi bare elsker vores hus. Hvor har det været skønt at være sammen med både familie og venner. Hvor har det bare været dejligt!

En lykkelig David

David har talt ned til sin fødselsdag hele 2014, og i går fik han endelig den første af sine 4 fødselsdage!

Danmarksfødselsdag er en vigtig tradition. David inden vi tager hjem fra juleferie, og Jakob (og Mathias?) inden vi tager hjem fra sommerferie.

David havde (næsten) alle sine fætre, kusiner, onkler, tanter og bedsteforældre til rigtig dansk fødselsdag med boller og Signes berømte lagkage. Og han var helt lykkelig.