Esbjerg ligner sig selv, ærgerligt for Esbjerg. Regn, regn, regn! Trafikprop på Fyn, men heldigvis kunne GPS’en advare os i tide, så vi kom lige akkurat udenom. Froko var naturligvis fiskefillet med remoulade, men på Monarch, så skuffelsen var vi selv udenom.

Nu er næsen vendt mod familien i Ølstykke, som holder åbent hus i anledning af Vibekes fødselsdag. Gad vide hvem hun har trådt over tæerne for at fortjene det her vejr? Vi satser på at det bliver bedre senere og glæder os til at se familien.

Så er vi på vej, og denne gang går vi besluttet at spise i den gode restaurant i stedet for at få mikroovnsfrikadeller i cafeteriaet. Og det er faktisk forbløffende godt. Men dog en smule stressende med du Dumfeldyr, der går siddet i en bil hele dagen.

Men efter at have frygtet det værste med oversvømmelser i England og storm i Danmark, er vi ultralettede over at det klarer op uden for netop nu, som vi lægger fra land.

Og der er dansk tv i kahytten, så lige så snart vi går spist er jeg sikker på at vi finder en undskyldning, der mest hviler på Jakob, for at resten af aftenen foregår under dæk. :-)

Så er vi på vej til Danmark. Huset er lukket ned og alting er pakket. Og når vi siger alting er det faktisk næsten ikke engang overdrevet. Man skulle tro vi flyttede tilbage til Danmark! Men på den anden side er det god terapi for Johan, for det er svært ikke at være en smule lettet over ikke at skulle forsøge at pakke 6 kubikmeter ned i en Aston Martin!

Da vi næsten fik hjertestop af stress sidst vi kørte turen til Harwich sidste gang har vi denne gang valgt at komme den ualmindelig lunefulde London-trafik i forkøbet og kører godt 4 timer inden vi skal checke ind til færgen. Og det er da også gået langt mere smurt end sidst, så selvom vi overhovedet ikke tangerer hvad ‘for tidligt’ betød da vi kørte fra Danmark sidste gang, er vi for os i enormt god tid. Så god tid at vi fik set lidt af Harwich. Og det er så ikke lige et sted vi kommer igen. Nogensinde. Nøj, hvor var der bare nedtur. Kun små damer med blåt hår og sådan en Stephen King-agtig stemning. Brrr…

På vej ombord har vi nu svært ved at tænke på andet end at vi i de næste 18 timer skal ryste de sidste måneders travlhed af os ved at være sat helt ud af spillet. Det bliver skønt!!

Det værste ved tuben er sådan set, at det er den hurtigste måde at komme rundt på. Det er det det mest nedtur, fordi man så føler sig som en tåbe, når man vælger ikke at tage den. Men problemet er, at man for det meste føler sig som en lige så stor tåbe, når man så tager den.

Altså, når Signe har slidt og slæbt klapvognen op og ned af alle trapperne på Notting Hill Gate er der ikke meget hurra tilbage over at spare 5 minutter i forhold til at tage bussen. Og når Johan, som i dag, bliver mødt af en horde af dampende, regnvåde mennesker, der har samlet sig tæt på perronen over de sidste 15 minutter, fordi Central Line som sædvanlig er forsinket, er det svært at mønstre et rigtig stort smil over de 4 pund der blev sparet i forhold til en taxa.

Men når vi så lader være med at tage tuben er det selvfølgelig umuligt ikke at fokusere på det ekstravagante tilsæt af enten tid eller penge. Sikke store problemer vi har, herovre i London, hva’? :-)

Vi har haft lidt svært ved at få Lillesen til at tage flaske. Signe prøvede at holde op med at amme ham, men så blev han først lidt syg og spiste ikke så meget og derefter fik han tænder, hvor det er normalt, at de heller ikke rigtig vil spise. Så vi er blevet fanget i dilemmaet mellem at han ikke får kalorier nok, hvis han ikke ammer men på den anden side heller ikke skal være afhængig af at mor er i nærheden hele tiden. Signe vil gerne til Barcelona om en måned, så motivationen har ikke fejlet noget.

Men han har altså ikke ville tage flasken, og det har de nye forældre været lidt bekymrede over. Ikke kun fordi Barcelona hænger i en tynd tråd, men vigtigere fordi han ikke tager nok på. Han vokser sådan set som han skal, men han er ikke fed ligesom alle de andre babyer. Og selvom det jo ikke er ønskværdigt at være overvægtig er det ret godt for små Dumfeldyr at have rigeligt at stå imod med.

Men så pludselig i dag vil han gerne tage den! Hurra!! Nu bliver han bollefed og moren kan tage på pigetur. :-)

Vi er til Skt. Hans hos den Danske Kirke i London. Et fantastisk arrangement med smørrebrød, hotdogs, Haribo, bål og Carlsberg. De har virkelig gjort sig umage for at få den danske fornemmelse i højsædet – selv vejret er dansk! Desværre så dansk at vi nærmest regnede væk da det var på sit højeste. Lidt ærgerlig, men det ville også være en skam ikke at vågne dagen efter Skt. Hans med tømmermænd og influenza!

Slænget er samlet: Lisbeth og Simon er her med Anton. Elisatbeth og Michael er her med Klint. Andre har ikke undskyldningen med børn, så de må indrømme, at de er kommet for de røde pølser.

Det er meget hyggeligt og vi er meget glade for, at kirken sætter rammerne for lidt hjemlig hygge. Selvom vi havde været monzumregnen foruden, hvis vi havde kunne vælge.

Billeder her: https://www.boserup.info/billeder.html.

Vi har passet Lea i dag, og selvom alt er gået nærmest forbilledligt er vi godt nok lidt flade her til aften. Det er ikke utænkeligt at der lige går lidt før vi får en mere.

Feriesæsonen sætter snart ind, så det er faktisk vores sidste weekend i London inden sommerferien i Danmark. Og den bliver flittigt udnyttet.

I går var Anna og lille Lea på besøg. De blev hængende til mad og senere stødte Stefan til. Det resulterede i vanlig stil i, at klokken blev 2 og flaskerne blev tømt. Men som sædvanlig var det også superhyggeligt.

I dag skal Anna og Stefan til et fint tennisarrangement, så de har netop afleveret Lea hos os. Hun er jo heldigvis meget vant til både Signe og huset, så vi regner ikke med at det bliver det store problem.

Omkring kl. 18 bliver hun hentet igen, og så stormer vi videre til Skt. Hans arrangement i den Danske Kirke sammen med Lisbeth og Simon, og Elisabeth og Michael. Vi ved ikke rigtig hvad det er for noget, men vi tror det bliver sjovt. Når man er udenlands er det forbløffende hvor meget selv en dårlig imitation af de danske traditioner kan betyde.

Sikke en frygtelig tur til Düsseldorf. Det sidste arbejde i lufthavnen sørgede næsten for at Johan ikke nåede flyet, men efter at have løbet ud i flyet med telefonen hængende på øret og Tablet PC’en under armen (var der nogen der sagde superkikset wannabe yuppie?) blev vi bænket i et over-airconditioneret fly i en time inden vi kom afsted. Men det skulle blive meget værre, for taxachaufføren kørte fra lufthavnen uden at vide hvor han skulle hen, så efter at have kørt i godt en time af en 20 minutters tur, og have stoppet og spurgt om vej omkring 10 gange, måtte Johan tage over ved at prøve at lede vej ud fra Google Maps på mobilen.

Nå, men alt det betød at Johan gik glip af indendørs ski! Jep, det er 30 grader udenfor her og jeg står i sne til anklerne. Det er ret syret. Og de andre siger det var sjovt. Oh, well. BBQ i solen er et anstændigt plaster på såret.

I morgen er præsentation for den tyske ledelse, og jeg har lige fået at vide at de er skeptiske, så det skal nok blive spændende. Jeg glæder mig bare mest til at komme hjem til Dumfeldyret og Signe!