Hovedbegivenheden i vinterferien var en tur til Kolding for at besøge Maja og Rasmus og deres søde børn. Vi måtte flytte det frem en dag, så vi også kunne komme til kobberbryllup, men alt flaskede sig til sidst.

Vi ankom til festmåltid med stenbiderrogn og verdens bedste laks, og Tante Annie og Uncle Crisp kom ovenikøbet også forbi. Så dejligt med familiehygge når vi nu ikke er lige ved siden af til daglig.

Vi fik selvfølgelig drukket lidt for meget af Rasmus’ gode vino, så fredag startede lidt langsomt. Men Rasmus havde besluttet at bybørnene skulle med i skoven og plukke ramsløg, og den friske luft gjorde underværker for alle.

Ungerne havde en fest med ramsløg-plukning, og der blev høstet nok til at Rasmus kunne tage en stor pose med på restauranten.

Da alle var tilbage skulle der så laves ramsløg-pesto. For dem der ikke kender ramsløg kan vi afsløre at det smager af hvidløg, og vi kan godt lide hvidløg! Sara og Jakob stod for pestoen og det smagte fantastisk!

En enkelt learning er dog ikke at køre til Kolding i elbil. Vi har set fremtiden, og den er elektrisk. Det er der ingen tvivl om. Men hvis man ikke planlægger sig ordentligt tager det 5 timer at komme til Kolding. Og 6 timer at komme hjem, selvom man synes man lærte af udturen.

Selvom baggagen først kom onsdag og Johan blev nødt til at tage tilbage til London tirsdag-onsdag, så havde vi en dejlig uge i Danmark. Det er så dejligt at vi har Vedbæk når vi skal have hverdagen lidt på afstand.

Og så er det især dejligt, når vores søde venner inviterer til kobberbryllup. Der er ikke noget bedre end at fejre kærligheden.

Vi kom frem, og selvom vi skulle op før fanden fik sko på, gik det faktisk OK. Altså udover at vores kufferter ikke var med flyet, for IT kaos dagen før betød at “frankly, nobody knows where any suitcases are right now”, som den trætte og derfor ret ærlige BA medarbejder sagde dagen før.

Men vi fik spist stenbiderrogn til frokost og kom til dinner hos farmor og farfar. Så selvom det var i det samme tøj og uden jakker, så var det rigtig hyggeligt.

Nu er Johan tilbage i London og Signe er ude og shoppe med drengene mens vi håber på at få vores kufferter inden vi allesammen skal hjem igen.

Vi sad på Wagamama i Terminal 5 og var klar til at skulle flyve da alt pludselig famlede om ørene på os. Rigtig mange fly var forsinket på grund af stormen, men pludselig begyndte de at aflyse fly uden at give noget information (udover at skyde skylden på stormen, men det viste sig hurtigt ikke at være rigtigt).

Lang historie kort så gik Heathrows IT systemer ned og alt blev kaos. Vi fik en automatisk ombookning til i morgen tidlig, men vi er ret sikre på at vi var de sidste der fik det, for alle andre måtte stille sig op i en kø på i hvert fald 200 meter for at få noget som helst information.

Vi valgte at gøre noget sjovt ud af det, så vi gik i legerummet og bookede et hotel i Terminal 2 så vi ikke behøver at tage hele vejen hjem. Mindre sjovt var det at skulle stå i megakøen bare for at komme ud, for seriøst intet virkede. Ekstremt ringe håndtering, for til sidst endte de med bare at lukke folk ud uden check. Vi endte faktisk ude på startbanen uden at være checket ind eller noget. Interessant.

Vi kommer i morgen i stedet. Johan får så lige 20 timer inden han tager tilbage. Herligt.

I dag er det 7 år siden vi startede vores episke 2-måneders roadtrip i USA. Det var det vildeste familieeventyr vi nogensinde kunne have ønsket os, og vi håber sådan at vi får muligheden for at gøre det igen med Mathias.

Vi så og oplevede ting som vi aldrig havde drømt om, og vi fik så meget respekt for den nordamerikanske natur i de vilde national parks ned ad vestkysten og gennem sydstatsørkenen.

Hvis I nogensinde får muligheden, så gør det!

Vi har haft Mette, Morten og Clotilde på besøg i weekenden, og det har bare været hyggeligt. Anledningen var at Morten skulle med Johan til Bowling For Soup koncert om fredagen, men det var jo alletiders undskyldning for en lille tur til London for alle.

Da ungerne blev trætte af at spille Minecraft fandt de skakbrætet frem og lavede skak-turnering. Lidt sejt.

Signes hjemmelavede burgere faldt på et tørt sted efter pop-punk byturen for de gamle mænd.

Mathias har været til fødselsdag og fået en helium ballon. Nu leger han “the floor is lava” (jorden er giftig) med sin helium ballon og siger: “the balloon is TOTALLY gonna win!!”

Han er simpelthen for nuttet.

Mathias elsker sin skole, og han klarer sig så fint. Fordi han får lidt ekstra hjælp er han på niveau med de andre børn, og det er alt hvad vi nogensinde ønskede os.

I Reception (børnehaveklasse) har de skovskole en gang om måneden. I går var første gang og Signe var med som frivillig. Det var fantastisk! Basse var helt smadret da han kom hjem. Det var moren også. Der var mange børn.

Mathias var mest excited over sine nye vandrestøvler. Moren var glad for at hun havde købt ekstra varmt tøj til sig selv også.

Men det skal jo ikke gå op i natur det hele, så Basse er begyndt til coding (programmering) sammen med sin ven Ryan. Signe har arrangeret det så det er hjemme hos os i lejligheden, og det fungerer rigtig godt. Drengene gør det lige så meget for croissanterne som for at kode.

Først hegnet, nu billeder på væggene! Hvad skal det dog ikke ende med?