Det går rigtig fint med Bob. Han kan godt lide at være hjemme, og er allerede ved at falde ind i en fin rytme med spisning og sovning. Altså den sædvanlige babyrytme, hvor moren må stå op hver anden time. Men sådan er det jo.

Signe var på hospitalet i morges for at få taget en blodprøve. De har lige ringet og sagt, at hendes blodplader nu er oppe på 116 – altså over den kritiske grænse på 100, og langt over de 75 de var nede på. Så alt tyder på at der bare var graviditeten, der gjorde det. Det er dejligt.

Og Bobbe er stadig nuttet!

Vi har en tradition for at lave en video af drengenes første dag. Der er jo mange, der er langt væk, og som gerne ville være her hos os, så en video, der er som at være der selv, er det tætteste vi kommer. Og så kommer I i øvrigt lidt tættere på, end I ellers ville hvis I var her selv! Men Onkel Morten og Onkel Jakob, bare rolig. Den er redigeret så det ikke er HELT ligesom at have været der selv!

httpvh://youtu.be/1zuq3zYKmB4

Så blev Signe og Bobbe udskrevet og kom hjem til no. 5. Det er dejligt, selvom det har været et fint hospitalsophold, men der er altså ikke nogen der bliver lykkelige af at ligge på 6-mandsstue!

Nu skal der bare ro på. Mormor er her stadigvæk, og morfar kommer senere på ugen.

Vi er klar på Skype, hvis der er nogen der vil møde Bobbe live.

Bob har bestået alle tests. Der var et problem med hans hæreprøve, så han skulle have en mere. Den blev vist forstyrret, så han måtte have en til, men den gik så til gengæld også fint. Alt er som det skal være.

Moren har stadig lave blodplader, så hun skal ned på hospitalet igen i morgen og have taget flere blodprøver. Men det går nok. Vi skal jo ikke andet end at dikke Bob, og mormor er her også til at hjælpe.

Vi tog tilbage til hospitalet, da der rent faktisk var besøgstid. Det viste sig så bare, at det var der altså ikke. Men vi snød os ind, så drengene kunne se Bob (eller Bobbe, som David kalder ham) med åbne øjne. Det er altså to ret stolte storebrødre, der bare har ventet længe på at skulle møde deres lillebror.

Jakob var helt vild for at komme til at holde ham. David var lidt mere tilbageholdende, men ville gerne, da han så at Bob kiggede på Jakob.

Signe og Bob bliver en nat mere på hospitalet, men skulle gerne komme hjem i morgen. Det er stadig Signes lave blodplader, der bekymrer dem lidt. Men Bob har det fint!

Så mødte drengene endelig Bob! Det har de glædet sig til! Og de var så glade, og lige så vilde med ham som mor og far er. De ville bare gerne have have haft at han åbnede øjnene.

Men de får chancen igen senere i dag, for vi gik lidt fejl af tiderne, så Johan og mormor tog drengene med ned til hospitalet for tidligt. Vi fik dog lov til at hænge ud i et venteværelse, så alle mødte Bob. Men vi kommer igen senere, når der er rigtig besøgstid, og så håber vi han åbner øjnene.

Vi ved godt han ikke engang er en dag gammel endnu, men han er godt nok en nem baby so far. Og nuttet. Fik vi sagt det?

Så faldt det hele lidt til ro. Signe fik et bad. Bob fik en dragt på. De fik en god vinduesplads på den mest stille stue. Alt er som det skal være.

Bob ammer allerede, så det er en bekymring vi kan tage af listen. Han sover også, så det er en anden.

Det hele så ud til at gå så godt, at Signe sendte Johan hjem for at få lidt søvn. De er rigtig søde mod mændene på hospitalet, men der er ikke noget sted for dem at sove, og da vi jo alligevel skal have de store drenge og mormor ned på hospitalet i morgen tidlig, kunne Johan ligeså godt tage hjem kl. 03 da roen havde sænket sig.

Her er Bob. Han er 2 minutter gammel. Vi synes han er sød!

Signes veer er nu regelmæssige, så det lader til at hun ikke behøver mere hjælp for at komme i gang. Men der er langt hjem!

Fordi hun er sat i gang har veerne været ret kraftige fra starten, og det er de stadig, men Signe er sej, selvom hun har brug for at stå, ligge og sidde i underlige stillinger.

Efter en dejlig nat (to mennesker i en meget lille seng, 3 timers søvn og regelmæssige veer) er der stadig ikke sket noget. Faktisk har tingene ikke udviklet sig, så veerne har indtil nu været forgæves.

De taler om at tage vandet, men vi ved af erfaring, at hvis de gør det, så kommer der en baby. Og det hele skal lige være lidt mere klar inden det sker!

Men altså intet nyt at rapportere herfra, udover at Signe allerede er pænt træt af veer. Det gør nas!!