Browse Month

April 2011

Så er der bryllup!

Hele England er lukket i dag. London er på den anden ende. Og her hjemme ser vi bryllup!

Alle ungerne har lavet prins- og prinsessekroner og var meget interesseret i at se prinsessen og kjolen. Efter det var det ikke heeelt så interessant for dem, men da var Signe og Vibeke til gengæld fanget! :-)

Familien Ølstykke er landet

Næste hold gæster er på banen. Signes bror Kristian og Vibeke, Lærke og Daniel er kommet til London.

Jakob har talt meget om at Lærke skulle komme, så det er lidt synd at han har skoldkopper, for radius af hvor vi kan tage ham med hen er noget indskrænket. Men det skal ikke ødelægge at vi får nogle hyggelige dage. Så længe han får sovet, for det er lidt problemet i øjeblikket.

“Det klør, mor!! Gør noooget!!”

Endnu et stikkelsbær

Lige som David er ved at være ovre sine chickenpox er Jalob nu blevet ramt. Vi kunne ikke helt finde ud af om de 3-4 små prikker i går var noget, men her til morgen var der ingen tvivl!!

Det kommer til at klø som ind i helvede!!

Turister i egen by

Det er påske og Londonvejret er stadig fuldstændig fantastisk. Så da vi vågnede søndag morgen og solen skinnede ind på os fik vi lyst til at være turister i egen by. Vi har længe haft lyst til at prøve en bestemt turistbus, der er et amfibiekøretøj, der både kører rundt i Westminster og sejer på Themsen! Så hurtigt på internettet og se om man kan booke. Det kan man, men der er kun en eneste tid tilbage i de næste to dage – og det er om en time!! Og vi lå altså stadig i sengen og så Peppa Pig!

Men når man virkelig skal behøver det ikke tage mere end 10 minutter at få hele familien i tøjet og ud af døren!

Vi har aldrig haft David med uden klapvogn på en længere tur en over til nursery eller rundt om blokken, men man må ikke have klapvogne med på bussen, så der var ikke noget valg. Og godt det samme, for David havde simpelthen sit livs bedste dag! Han gik selv det meste af vejen og havde en fest på både tuben og bussen!

Så vi kom altså ud af døren temmelig hurtigt. Vi vidste bare ikke hvor vi skulle hen, men gudsketakoglov for Google Maps på mobilen. Ned i tuben, ud til Westminster, sparke vej gennem alle turisterne på Westminster Bridge, over til London Eye og dér stod sørme vores amfibiebus!

Selv bussen har en sjov historie. De er fra 1942 (!) og er simpelthen de køretøjer, der blev brugt til landsætninger i 2. Verdenskrig – bl.a. D-Dag i Normandiet! Der er 22 af dem i London der nu kører og sejler turister rundt.

Og turen kan varmt anbefales. Vores guide var megasjov og det var kanon at se turistattraktionerne lidt nærmere end bare at køre forbi i en taxa, som jo er normalt i den by man selv bor i. Vi vidste for eksempel ikke at Westminster Abbey er mere end 1000 (!) år gammel. Og vi vidste heller ikke at der er strøm i statuen af Churchill, fordi han hadede duer! :-)

Turen vel endt fandt vi en legeplads og så en dejlig restaurant. På turen tilbage med tuben gav Snif endelig op og faldt i søvn. Men det havde nok også været den bedste dag nogensinde.

Lidt billeder (Jakob har i øvrigt taget mange af dem):

Turister i London April 2011

Picnic på legepladsen

Det bliver mere og mere sommer i London. Det er 28 grader i dag. Det er næsten for meget så vi har fundet en skyggeplet på den store legeplads i parken hvor vi holder picnic.

Drengene har en kæmpe fest – især på piratskibet, hvor Jakob tager David i hånden og hjælper ham rundt. Det er så sødt. Moren har for en gangs skyld et øjeblik til at læse Alt For Damerne og faren nyder at påsken er over England og at USA ikke er stået op endnu.

20110423-122631.jpg

Voksentid

Så er ungene lagt i seng og det er voksentid! Heldigvis er det stadig megavarmt så vi hænger ud på terrassen med stearinlys og kold hvidvin!

Er sommer bare lige 1000 gange bedre end ikke-sommer, eller hvad?

Grillet laks

“Tag et billede af mig og grillen og send det til farmor og farfar!”

Vi er kommet ind i en god rytme med at farmor og farfar sender videoer til os når de er et sjovt sted, og vi sender videoer tilbage når vi bare hygger os. Så vi fik en video i dag fra Skagen, hvor farmor og Emil gør hovedrent i legehuset mens farfar beundrer at vimplen hænger lige ned mod den skyfri himmel. Det er ikke hver dag det sker i april i Skagen.

Vi har om muligt endnu bedre vejr i London med 25 grader og mega sol. Det er superfedt. Og selvfølgelig skal vi så grille! Jakob er meget betaget af grillen, men ved godt den er lidt farlig, så han følger det hele nøje på en meters afstand. Og det ville han gerne have at vi tog et billede af og sendte til farmor og farfar i sommerhuset.

Som sagt, så gjort, og vi spiste grillet laks efter at have været live til Skagen med Skype!

Mor og Jakob dag igen

David har jo været hjemme med chickenpox, så det er et stykke tid siden det har været mor-og-Jakob-dag. Men vi tog revanche i dag, for faren havde mulighed for at tage senere på arbejde så det udviklede sig til mor-far-og-Jakob-dag – i hvert fald den første del af dagen.

“Pølsebarnet er i nursery” sagde Jakob, og så gik vi på cafe. Vi har en dejlig Le Pain de Quotidien lige ovre på den anden side af gaden hvor Jakob elsker at sidde i det store vindue og kigge på biler. Men først skulle han lige have et par blødkogte æg!

Da faren tog på arbejde blev det rigtig mor-og-Jakob-dag, og når solen skinner betyder det en tur i parken. Over sommeren er der et par karusseller stillet op som Jakob elsker. Alle bilerne er frie og hvilken vælger Jakob?? Den pink pigebil, selvfølgelig.

Stikkelsbærret har det meget bedre

Lille Sniffelaf er ved at komme sig over sine chickenpox. Han ligner stadig et stikkelsbær, men det er bare pletter nu og ikke sår så det generer ham ikke så meget længere.

Han har ikke været i nursery siden de opdagede det sidste mandag så han var ret klar på at komme afsted i dag. Han har en kæmpe kattefetish i øjeblikket, så han ville have sin lille plastikkat med. Han blev lidt hys da han fik at vide det ikke var en god idé, men da moren forklarede at det var fordi så ville de andre børn jo lege med den gav han den modvilligt tilbage og sagde “miav no-no” og løb så ind til vennerne. Han er godt nok nuttet.

Påskevejr

Det er meget svært at være utilfreds med vejrudsigten for påsken i London. Så skal vi bare finde på noget at lave!