Signe hoppede på toget fredag morgen, og to timer senere var hun i Paris. Det er altså bare sådan en civiliseret måde at rejse på.

Mette fik en pigetur til Paris i fødselsdagsgave, og Signe sprang på med det samme. Det er også på tide moren får lidt fri fra madpakker, bleer og husombygning.

Hovedtemaet er hvidvin og shopping, så det skal nok blive en succes.

Vi har haft rigtig meget glæde af fodbold i parken i weekenden, og nu er det endelig blevet Basses tur. Vi har tænkt os godt om i forhold til ikke at starte ham for tidligt, for han kan jo ligesom ikke tale så godt, men efter i lørdags var det helt klart at det ikke er et øjeblik for tidligt.

På trods af et nyt sted, nye trænere, ingen andre små på holdet (til at starte med) og en ret våd bane, var Basse bare klar. Han hyggede sig helt vildt, og var forbløffende god til at gøre hvad trænerne ville have. En lille fodboldstjerne på vej, tror vi.

Påskeugen var dedikeret til arbejde i Vedbæk. Johan skulle arbejde, fordi det var almindelig hverdag i London, og resten af familien blev sat i sving fordi vi havde vores fantastiske håndværker på besøg hele ugen.

Vi er godt klar over at vi har et problem, for vi kan ikke lade være med at sætte byggeprojekter i søen, men nu er vi endelig kommet i gang med terrasse-projektet i Vedbæk. På tide. Men der var faktisk næsten ikke tid til det, for der var så mange andre ting der skulle laves. En emhætte, hylder i badeværelse og på Davids værelse, et skab, en trappe der skulle understøttes, tagsten skulle skiftes, døre rettes, et udtræk skulle mures i badeværelset, toilettet skulle affugtes og males, røgalarmer skulle op, småskader skulle fixes og vi skulle teste forskellige løsninger til at tætne vores utætte vinduer.

Så nu kommer Marcin tilbage i maj og bygger terrassen og sætter køkken op i kontoret. Og så regner vi med at der kommer en dør fra Bøjsø inden sommerferien, så han kan hakke hul hele vejen gennem væggen og have det på plads inden vi kommer igen.

Men udover arbejdet havde vi en skøn uge med familie og venner og masser af mad og hygge. Bare så dejligt.

Johan er blevet klippet af Jan siden han var 6-7 år. Det er alligevel pænt længe, så det kan man jo ikke bare lave om på selvom man flytter til London. Så det er fast tradition, at Johan bliver klippet når vi er i Danmark.

Men vi har haft lidt udfordringer med at få drengene ordentligt klippet i London. Det kulminerede ligesom med at David blev smidt ud af Signes frisør da han flippede ud over at alt hans fluffyness blev klippet af. Eller halvdelen af det, for længere nåede de ikke.

Så Jans frisør, Viola, er nu fast klipper på Boserup-drengene, så hun klipper samtidig med at Jan klipper Johan. Og de får det lige som de vil have der. Man kan stort set ikke se at David er blevet klippet, og Jakobs pandehår går ned til næsen. Moren er lidt knotten, men drengene er super glade.

Vi hygger os i Danmark. Johan har masser af arbejde og Signe knokler med at få byggeprojektet i London på sporet. Men for at det ikke skal blive for kedeligt for ungerne har vi fundet en god rytme med at tage op til Kokkedal i det fantastiske, kæmpestore legeland Eventyrfabrikken, hvor ungerne kan tonse rundt i timevis mens moren og faren kan arbejde med en kop kaffe. Johan tager conference calls fra parkeringspladsen. Det fungerer perfekt for alle mand – især fordi ungerne stort set har det hele for sig selv, når alle de danske børn er i skole.

Vi har en skøn påskefrokost-tradition i Dyekjær-familien, og i år var vi exceptionelt heldige med vejret i forhold til, hvordan det ellers har været de sidste par uger – well måneder, faktisk.

Skøn frokost, høj sol, æggejagt i haven, tur til stranden og morfars gækkebreve (han gættede forkert på dem ALLE sammen!). Virkelig en dejlig dag.