Mormor har været her en uge og morfar i en lang weekend. Der er blevet
passet børn, ordnet skabe og skraldespande, bagt småkager, lavet
adventskranse, julepynt og ikke mindst den tranditionelle marsala-
kylling!

Og resultatet er ikke udeblevet! Signe og drengene er blevet raske og
glade. Vi har fået et dejligt skud familie og den der julehygge man
kun kan få med bedsteforældre. Johan arbejder stadig for meget men
det har været lidt lettere at holde ud for alle mens Ulla og Gunnar
har været her.

Nu kan vi ikke vente til vi kommer til Danmark til jul og ser jer alle
sammen. Det bliver dejligt!

Når alle er syge, og Johan ikke er hjemme, er det rimelig hårdt at være moren i huset. Især når man bor i udlandet og ikke har bedsteforældrene lige om hjørnet til at hjælpe. Derfor tilbød Mormor at komme over allerede mandag i stedet for fredag som ellers planlagt. Morfar kommer fredag og hele familien bliver weekenden over. Det bliver hyggeligt.

På den korte bane betyder det at Signe kan slappe lidt mere af, når der er et par ekstra hænder. Og så er det jo ikke så tit at mor og datter bare er sammen alene, så der er lagt op til en rigtig hyggelig uge.

Signe var på legepladsen med ungerne igår og Snif gyngede for første gang. Vi er ret sikre på at billederne taler for sig selv.

   

Jakob var som sædvanlig så sød og hjalp lillebror med at få gang i gyngen. Men selvfølgelig skulle han også lige selv prøve. Det manglede da bare!

Når man rejser så meget som Johan gør er noget af det værste der kan ske at man bliver forsinket. Specielt når det er 2 en halv time til kl. 22.30 og flyveturen tager 8 timer! Og især når man har pisket rundt hele dagen for at nå alt det man skal – og måtte gå på kompromis med pakningen, for der var bare ikke tid. Og ikke fik set ungerne. Og ikke har sovet særlig meget i nat. Og så videre.

Prøv i øvrigt at spørge Johan om han i det hele taget kan lide at rejse!

Lille Snif er ved at få tænder. Igen. Og han er også ved at blive vænnet af med at blive ammet om natten. Det betyder at forældrene stort set ikke har sovet i nat! Det er godt nok godt at han er så megasød, den lille!!

Altså kun en meget lille del af den: Planen var at familien skulle mødes og se dem tænde julelysene i Bond Street her til eftermiddag. Det var noget Signes veninde Christina havde fundet og det skulle eftersignede være en meget populær event.

Desværre blev det tidligt tydeligt at Johan ville have svært ved at nå det, for han blev bedt om at komme til New York i dag. Samtidig havde Signe vist lidt glemt det, så hun var kommet til at invitere Anne og Therese til tøsemiddag i dag. Det blev dog kombineret, og tøserne skulle mødes i Bond Street med ungerne og se lysene.

I mellemtiden fik Christina at vide, at der ville være oceaner af mennesker i Bond Street i eftermiddag. Så mange, at hun mistede modet om at have en 1 årig (Paula) og en 3 årig (Max) løbende rundt blandt alt for mange mennesker. Signe fulgte trop og tøsearrangementet blev igen henlagt til Bulmer Mews.

Og helt aflyst er julen ikke. Jakob er proklameret at vi skal have TO juletræer! Et indenfor og et udenfor. Signe har gravet julepynten frem!!

Det er ingen hemmelighed at Signe og Johan ikke ligefrem har 20/20 syn. Signe skjuler det med kontaktlinser, men tag ikke fejl: Hun er blind som en muldvarp! Så det bliver nok svært for drengene at undgå briller mår de bliver lidt ældre.

Jakob er allerede gået i gang med at prøve!

Johan er vel hjemkommet fra Singapore – med både en ordentlig røvfuld
jetlag og airconditionitis i bagagen. Og Signe er ikke meget bedre med
dårlig mave på anden uge og snifles. Ungerne har det heldigvis fint
men påkræver sig jo en hel del opmærksomhed, men alt andet lige er
Signe glad for at Johan endelig er tilbage.

Det er Grumfeldyret også, skal vi hilse at sige. Han har sagt "far
kommer snart!" hver dag siden Johan tog afsted, og forleden på vej
hjem fra nursery udbrød han spontant "far elsker mig!". Det gør han i
hvert fald og der var ikke et øje tørn i hverken London eller
Singapore!

Der er lidt hårdt for begge dele af familien at være på hver sin side af jorden. Især fordi lille Sniffelaf stadig er ret syg og det er tungt at være alenemor. Jakob er meget tålmodig, men han har heller ikke helt på toppen endnu, så der er også brug for lidt ekstra opmærksomhed. Så når faren ikke er der har moren virkelig hændene fulde.

Johan har det ikke meget bedre. Singapore er jo "den forkerte vej" så direkte på kontoret betød at denne nats søvn er blevet helt sprunget over. Men der er deadlines der skal nås så der må blive sovet senere. Flyveturen var ellers lyspunktet på turen, for Singapore Airlines business class på den nye Airbus A380 er top notch (man ved det er noget særligt når man får en bænk i stedet for et sæde. Seriøst – bæltet går fra den ene side til midten af sædet!) men ikke engang det kan gøre en 14 timers flyvetur tålelig. Slet ikke når man flyver kl 11 om formiddagen så det er umuligt at sove. Heldigvis fylder bio-aktuelle film på ens egen 23" skærm tiden ud OK.

Nej, seriøst: Rigtig, rigtig dårlig vært!! Morten, Mette og Clotilde kommer og besøger os i weekenden. Noget vi har glædet os til længe. Men desværre er verden lidt uforudsigelig når man arbejder internationalt, så Johan sidder nu på flyet på vej til Singapore og kommer ikke tilbage før gæsterne er taget hjem igen. Det er både ekstremt ærgerligt, lidt tarveligt og meget, meget irriterende.