Vi synes vi har så meget at være glade for så der blev skruet op for musikken og danset i stuerne, for man skal huske at fejre

Signe skulle til Benedictes polterabend, så Johan trak det korteste strå, og måtte tage børnepasningen i London, mens Signe og Basse fik endnu en tur til Danmark. Men det er fint, for alle har hygget sig! Og drengene har lavet bottleflips og det larmende YouTube-videoer som moren ellers går amok over.

Lørdag blev det ovenikøbet til burgere på vores nye lokale med vores australske venner, og drinks på terrassen bagefter, mens ungerne spillede Minecraft.

Lykken er når der åbner en burger/cocktail-joint lige ovre på den anden side af gaden!

Kender I de ting, der er megafede og ret nederen på samme tid? Atlantis i Dubai er netop det!

Vi fik det lidt dårligt over bare at være på hotellet hele ugen, så vi valgte at tage en dag i Atlantis’ kæmpe vandland, som på lige ved siden af vores hotel. 

Det var super, og ungerne havde en fest, men Faster Caro og Johan var lidt ved at gå ud af deres gode skind, for det var simpelthen så dårligt organiseret. Der var selvfølgelig vildt mange mennesker, for det var påske, men køerne var ikke sat i system, der var ingen skilte, personalet vidste ingenting og maden var super dårlig. Hvis I kender Disneyland, så tag de gode køer, de gode skilte og de superøde medarbejdere ud af regnestykket, og så har I Atlantis. 

Men drengene havde en fest på vandrutsjebanerne, og det er jo det eneste der betyder noget. 

Og akvariet var storslået! Det skulle vi have haft mere tid til.

(Det første billede er en animation. Måske skal I lige klikke på det.)

Johan havde ikke ligefrem tænkt sig om da han bookede tennisbane hver dag kl. 11. Det er det varmeste tidspunkt på dagen, og fuldstændig umuligt at løbe rundt i solen. Vi prøvede den første dag, og Faster Caro holdt i 10 minutter (og det er faktisk ret flot). Drengene 10 minutter mere, men så var det også slut. 

Dagen efter havde vi en meget bedre tid kl. 18, så der blev trænet tennis af Coach Emil, spillet basketball og scoret fodboldmål på farfar. 

Vi havde også overvejet noget af deres vandsport, men der var bare så dejligt ved poolen… 

Vi havde talt om at vi måske skulle ud og opleve noget. Måske en tur op i det højeste hus, eller ud i ørkenen i biler med store hjul. Men da vi så hvor dejligt der var på hotellet (eller “resortet” er nok mere præcist), så brugte vi farmors kørestol og Bobbe som undskyldning, og blev simpelthen bare på hotellet hele ugen. 

Vi fik en cabana ved poolen. Eller nærmest i poolen, for der var en lille privat soppe-pool lige foran, hvor Basse kunne plaske rundt, eller hvor man kunne sidde og med hovedet inde i cabanaen og spise en snack. Den lille pool var i direkte forbindelse til den store pool, som i øvrigt bare var en af de 6 pools på hotellet. 

Og cabanaen var praktisk af mange grunde (ud over knappen, som kaldte på tjeneren med kolde øller) for det var simpelthen så varmt, at det slet ikke var til at være ude i solen i længere tid ad gangen, så det var perfekt med en overdækket familiebase. 

Jakob og David har aldrig rigtig fået lært at svømme. Vi har været på badeferie er par gange, og David har haft en lille smule i skolen, så vi var spændt på, hvordan det ville gå i Dubai.

Men der var ikke skyggen af problemer. David sprang i en gang og fik vand i næsen. Så lærte han at lukke næsen og havde nærmest ikke hovedet over vandet igen hele ferien. Jakob havde lidt sværeer ved at lukke næsen, og det har han fra sin far, som stadig i en alder af 43 år ikke kan gøre det. Men på andendagen så vi er par dykkerbriller i shoppen og efter det havde Jakob heller ikke hovedet over vandet igen. 

Basse havde sin lille pool foran cabanaen, som han plaskede rundt i, og han nød når en af de voksne tog ham med ud på det dybe vand. Vi fik ikke rigtig øvet svømning med ham, så vi må hellere finde noget hjemme i London så han kan lære det. Eller. Han tog er hovedspring da han overså at plaskepoolen sluttede, men det afskrækkede ham ikke. 

De store drenge tog selv vandrutsjebanen. Det turde moren ikke…