Fra vores liv i London
Og pludselig blev Signe også ramt, og er nu lige strøget ud af døren for at sidde med til en af pigernes interview i vuggestuen.
Det kan være den hovedopgave ikke er så langt væk alligevel? Følg med når vi følger udviklingen i sagen her på bloggen! :-)
Signe har ondt i maven, kvalme og er i det hele taget uoplagt. Lillesen har rigtig dårlig mave, er skidt tilpas og meget ked af det. Johan har ikke haft det så dårligt siden han var lille med det hele ud af alle ender, febervildelser og ondt, ondt, ondt!
Det hele startede med at Signes veninde Anna fik det i sidste uge, og nu er det altså nået Boserup’erne. Det er ikke særlig sjovt…
Men det er i virkeligheden overhovedet ikke det mest internationale i London. Det entydige bevis på, at vi nok har med verdens mest internationale by at gøre skal findes på fortovet lige uden for Marble Arch stationen. 12 forskellige gratisaviser i hver deres lille stand. Og kun 2/3 er engelske. Den lader vi lige stå lidt mens I tænker over hvor meget polsk man kan finde i Storkøbenhavn!
Traditionen tro er vi på Notting Hill Brasserie. Det er den der fine, men enormt børnevenlige, restaurant, som vi stadig næsten ikke kan begribe. Virkelig fantastisk mad i særdeles fornemme omgivelser med høflige og opmærksomme tjenere. Som velkommer små børn og Legoklodser, vel at mærke. Ikke noget man oplever meget i København. Og det kan faktisk undre. Det er helt forrygende!
Med 8,7 kg og 72 cm er han stadig ingen sværvægter, så der er ingen fare for at folk ikke kan gætte, hvem der er Kermit og hvem der er Miss Piggy, når han leger med Lea.
Lillesens fødselsdagsfest var en stor succes hos både børn og voksne. Der var forbløffende lidt gråd og skrig, og selv sengelægningen af fire børn senere på aftenen gik stort set smertefrit. Fædrene stødte til og rødvinen fik diskussionen om Danmark mod Sverige i Melodi Grand Prix til at udvikle sig til Gry og Herrey’s på storskærm og Video, Video fællessang. Alt i alt en rigtig god dag.
Faren er glad for at han blev hjemme, selvom populariteten i fædregruppen var lav, da Pia højt proklamerede at det jo satte standarden!
Lillesen har fødselsdag i dag, og så skal traditionerne videreføres. Nu er det ikke fordi vi har vildt mange fødselsdagstraditioner, men fødselsdagsmorgenmaden med hele familien og masser af gaver, skal da holdes i hævd. Så Lillesen har fået grød og gaver, og forældrene har fået Starbucks kaffe og croissanter. Meget, meget hyggeligt. Og nu har Lillesen kastet sig over sit nye parkeringshus. Et stort hit. Den nye udgave, af det faren selv havde da han var lille! Og vejret er rigtig dejligt her, men det er jo ingen overraskelse på englebarnets fødselsdag. :-)
Der er mange "første gang" når man er en ny familie, men en af de største "første gang" er jo nok den første børnefødselsdag. Signe har inviteret 14 børn og deres mødre til ægte dansk børnefødselsdag i eftermiddag. Så fødselsdagsmorgenmaden er blevet lidt kaotisk med lagkager, boller, slik og varm kakao op til begge ører. Men hvor er det hyggeligt.
Og så har vi allerede balladen. Hvem skal have og hvem skal ikke, for man kan ikke redde hele verden. Man starter med at se på, hvor usle de er, for så må de virkelig have brug for det, men man finder hurtigt ud af, at det meste bare er skuespil. Så virker det bedre, at kigge efter dem, der faktisk gør en lille indsats for at få lidt. F.eks. de to rødder bag Marble Arch, der altid hilser enormt pænt – helt uanset om man giver dem noget eller ej. Eller ham, der spurgte om lidt penge til en øl, i stedet for en historie om hans syge moster eller forestående nyreoperation.
Men prisen bliver alligevel taget af ham der her til aften sad på Oxford Street med et skilt, hvor der stod:
"Ninjas killed my family. Need money for kong-fu lessons!"
Det er god underholdning. Han fik et par pund! :-)
(Bare rolig – dem der ikke har energi til underholdning får også.)
To gange i dag, men det er jo også deres åbningsdag. Det bliver helt anderledes i morgen, ikke? :-)