Roskildeeeeeeeee! :-)

Så er vi i Danmark. Signe har været her siden i går, men jeg er netop landet fra Paris. Det er dejligt at være her, for det betyder, at det er tid til ROSKILDE FESTIVAL!! :-)

Af indlysende grunde skal Signe ikke med, men ellers er det fuldt hold. Og vejret ser ud til at blive rigtig dejligt, så det kan næsten ikke være bedre.

Signe har været til jordemoder i dag, og alt er som det skal være. Hendes plukveer er bare fordi hun ikke kan finde ud af at slappe af. Det er måske også lidt svært i en ny by, hvor man prøver at bygge et nyt hjem, men nu står den på ferie i Danmark i en god uge før vi skal lægge sidste hånd på pakningen af vores ting, og sige farvel til lejligheden Nordre Frihavnsgade.

Det er trist at skulle af med lejligheden, men det er det hele værd. Vi har jo fået et kanon hus i London, og samtidig har vi lejligheden i Amaliegade at komme hjem til, når vi engang når der til.

Men i første omgang står den på Roskilde Festival, og så lejlighed være lejlighed!

Det er helt utroligt. Man tror faktisk ikke det kan være muligt at gøre det SÅ besværligt at bruge en bank. Men det kan det. I første omgang har det taget mig halvdelen måned at nå hertil, og jeg er ikke færdig!

For at få en bankkonto skal man – udover at vise 3 måneders bankudskrifter fra Danmark, 3 måneders lønsedler, sit danske kreditkort (dansk VISA er ikke et kreditkort, men det ved de så ikke) og sit pas – også have "proof of address". Det betyder, at man skal kunne bevise, at man bor hvor man siger man bor. Fair nok. Men proof of address er ikke en lejekontrakt, som skulle tro! Det er en el-regning!!

Nu er det jo ligeså svært at få en el-regning, når man lige er flyttet ind, som at få 3 lønsedler, når man lige er startet nyt arbejde. Så i stedet måtte vi få en udtalelse fra mit arbejde om, at jeg skam er den jeg er, og bor hvor jeg bor. Problemet er bare, at de var så sløve, at vi nåede at flytte inden de havde registeret det, og så duede den jo ikke mere. Men i mellemtiden havde jeg fået en opgørelse fra el-selskabet, med en begyndelsessaldo osv., som jeg selvfølgelig tog med t banken.

Men det er jo ikke en regning! Jo, den er god nok. De ville ikke tage et personligt brev fra el-selskabet til mig, med måleropgørelser og registreringer på, for det var jo ikke en rigtig regning. At den har flere informationer end en regning var der ikke rigtig nogen, der kiggede på.

Nå, nyt brev fra arbejdsgiveren, og så ser det ud til at lykkes – efter 5 ture i banken. Bare for en få lov til at sætte en mindre formue ind til en ekstremt dårlig rente.

Så vil jeg gerne åbne en såkaldt off-shore account hos dem. Men det er en anden afdeling, så vi skal have proof of address igen. Nej, det er ikke gas. Og den afdeling godtager ikke et brev fra arbejdsgiveren. Og de skal have to proofs…

Nu var jeg ved at miste tålmodigheden. Men jeg nåede lige at få en lille griner over, at de godtager en bankudskrift fra dem selv som den ene! :-) Så skal jeg bare vente på at få en el-regning før jeg kan åbne min bankkonto.

Og de fleste ting er sådan herovre. Mere bureaukrati-bashing følger. Nu tager jeg Eurostar-toget til Paris.

Vi har lejet en bil, så vi kan komme lidt rundt. De havde ikke andet en en Fiesta, så det bliver en anden gang vi kommer til at føle glæden af de lave bilpriser herovre. Men den kører nu meget fint, og det er dejligt den ikke er større i den temmelig tætte London-trafik.

Johans kusines søde datter Lykke er au pair i London. Hun blev indlagt på hospitalet i tirsdags, og blev opereret for bindtarmsbetændelse onsdag. Vi besøgte hende på hospitalet i torsdags, og det var så besværligt med toget til Kingston, at vi besluttede at leje en bil.

Lykke er kommet hjem, og har det meget bedre. Vi kørte ned til Wimbledon for at besøge hende hos den familie hun bor hos. Det var dejligt at se, at hun har det bedre!

På vej til Lykke benyttede vi os så af at have en bil til at forsøge at hente en projektor i Fulham, købe en seng i Wembley og en støvsuger et sted midt i mellem. Desværre fandt vi også et sted der sælger nyere ‘gamle’ Mini’er. Nu skal vi have sådan en! :-)

Så røg jeg over de kr. 20.000 man må hæve på sit VISA-kort om måneden! :-( Det er pænt irriterende og umyndiggørende at stå i London og ikke kunne hæve penge på sit kort, selvom der står masser. Og selvfølgelig sker det op til en weekend, hvor man ikke kan få fat i banken.

Heldigvis må jeg jo efter halvanden måned i London have fået en kontrakt fra mit arbejde, og dermed lø, og fået en bankkonto. Ha! Så nemt er der ikke noget som helst, der har noget med administration i London at gøre, der er!!

Så jeg har ingen penge! Godt vi snart skal på ferie i Danmark, hvor folk stoler på hinanden og administrative ting bliver løst hurtigt. Men indtil da er det Signe der gi’r når vi spiser en hyggelig middag på den lokale italiener i Notting Hill.

Det er sjovt som man opdager små ting, når man har været herovre i et stykke tid.

Der er den klassiske med at se sig for, når man skal over vejen. Det tager lidt tid an vænne sig til, at bliver kommer fra den forkerte side. Men når man ligesom logisk har vænnet sig til det, mærker man virkelig, hvor stærk vanen er, for i det første stykke tid giver det et sug i maven at træde ud på vejen uden at se til venstre!

Et givetvis mindre typisk eksempel fra min verden er, at jeg i 13 år har trykket på 0 for at ringe ud af huset på mit arbejde. Men herover – for de skal jo være anderledes – trykker man 9. 0 er til receptionen. Det har resulteret i, at jeg mildest talt ikke er særlig gode venner med receptionisten, for jeg kan simpelthen ikke lade være med reklektorisk konsekvent at trykke 0 inden jeg ringer nummeret.

Og I skal ikke engang få mig startet på computertastaturer!! Nej, det er ikke kun ÆØÅ, der ikke er der! :-) Tak Gud for at man kan blindskrift (på den danske udlægning) så man kan have ÆØÅ og de danske tegnsætninger på et engelsk tastetur.

Og der er meget, meget mere!

Jeg bruger min telefon som vækkeur, hvilket egentlig fungerer rigtig fint. Og i går, da jeg kom hjem fra Danmark (hehe, hjem=London) satte jeg vækkeuret og gik i seng, for jeg var temmelig træt. Det var selvfølgelig noget af forklaringen på, hvorfor jeg så stadig var afsindig træt, da vækkeuret ringede i morges, men alligevel syntes jeg det var lidt meget, for jeg havde jo sovet en rum tid. Da jeg kom på kontoret tog det mig lige lidt, men gik trods alt op for mig, at grunden til, at kontoret var helt tomt var sikkert, at jeg havde glemt at stille uret i min telefon tilbage til UK tid, så jeg var stået en time for tidligt op, og var kommet en time for tidligt på arbejde. En ny og anderledes oplevelse for mig! :-)

Det er underligt, men det begynder allerede at føles naturligt, at tage "hjem" til London. Jeg var i København igår og forgårs, mens Signe var alene i London. Det gik helt fint, og føltes helt naturligt, da jeg skulle hjem igen. Selvfølgelig var det lidt ærgerligt at "spilde" en tur til Danmark, men vi skal snart tilbage på sommerferie, så det går nok.

Jeg fik set en masse af mine gamle kollegaer, og det var rigtig rart! De er jo dejlige mennesker, så det er rigtig dejligt stadig at have undskyldninger for at komme på besøg.

En pudsig ting var, at selvom vi brokker os over, at der er meget larm der hvor vi bor i London, er det tydeligt hvor hurtigt man glemmer. Jeg vågnede i hvert fald tre gange i Ndr. Frihavnsgade igår på grund af larm fra gaden. Det er meget værre end jeg huskede det, selvom det kun er en måned siden jeg sov der hver nat.

Efter en succesfuld tur til IKEA i går til kl. 23, hvor vi fik købt en masse gode basisting – og havemøbler, skrivebord, stole, lamper og lidt andet – er vi igen i dag på jagt efter ting til hjemme. Johan mener bestemt det vigtigste er sikret, for vi har netop købt en tuner til digital-tv. Signer mener at vi skal have nogle håndklæder og lidt andet i posen, før vi kan sige, at vi har haft en ordentlig shoppedag. Vi håber også at blive enig om en seng. Der er et par gode muligheder, og slaget står lidt mellem en rigtig god med 6 ugers levering eller en god med øjeblikkelig levering. Kan vi holde luftmadrassen ud?

Men lige nu står den på frokost på en hyggelig fortorvsrestaurant i Kensington. Der er lidt skyer, men vejret er stadig skønt herovre.

Der er intet som en tur i IKEA, en æggemad på rugbrød og en gang meatballs, til at klare hjemveen! :-)

Vi er ude for at købe de første, og mest basale ting. IKEA er kanon til at købe gode basisting, og så kan Signe jo supplere med lidt designerræs på toppen. Vi har kigget meget på senge, og det er faktisk sværere end man skulle tro. I øvrigt pudsigt, at det i klart overvejende grad typisk er indere, der er sengesælgere herovre. Underligt.

Det er ærgerlig at spilde en hel sommerdag inden for i sengeforretninger og IKEA, men det skal jo til. Heldigvis blev der også lige tid til at kigge lidt på fladskærme, da vi skulle finde en støvsuger! Det er sjovt at indrette et hjem helt fra bunden!