Browse Month

September 2021

Mathias’ fødselsdag – part 2

Basse havde en dejlig fødselsdag i skolen. De gør ikke ligeså meget ud af fødselsdage herovre, som det lyder til de gør i de små klasser i Danmark. Men da vi spurgte, hvem der havde sagt Happy Birthday, sagde han “EVERYONE! All day long!”.

Og fejringen forsatte naturligvis da han kom hjem. Alle billeder fra resten af dagen er tilføjet til albummet her.

Moren havde tænkt sig at lave kagebord, lidt som vi gjorde for Jakob. Men Mathias sagde helt forundret “But what about your delicious strawberry cake?” og så måtte moren jo i gang med at bage lagkagebunde og lave sin berømte jordbærlagkage.

Og når hun nu var i gang tænkte hun at hun ligeså godt kunne bage fødselsdagsboller. Super mum. Basse var helt lykkelig!

Der var ovenikøbet flere gaver. En fra moren, og en fra Davids ven Ned’s familie. Så sødt af dem.

Vi havde lidt svært ved at finde ud af, hvad der ville være sjovest at gøre til dinner. Det er jo lidt kedeligt bare at spise hjemme, men på den anden side er Basse ikke super interesseret i at gå ud og spise fint.

Så kompromiset endte på vores lokale Nando’s, som er en rigtig familiefavorit, og hvor højdepunktet for Basse er, at man får “bottomless soda”.

“I’m having TWO cokes!”

Basse havde en rigtig dejlig dag. På fredag fejrer vi ham (og Jakob) lidt mere, og i næste weekend holder vi stort party og movienight for hans venner. Det bliver så sjovt.

Mathias’ fødselsdag – part 1

Så blev det endelig dagen, som Mathias har ventet på så længe. Tænk engang at vores lille Basse er 7 år nu. Det er vildt som tiden flyver.

Vi spreder fødselsdagsfejringen ud over de næste par uger, men i dag er naturligvis den vigtigste fejring. Det er en almindelig skolemandag, så vi skulle starte tidligt med morgenmad og gaver, men moren havde gjort det hele så fint!

Alle billederne er her.

Der var naturligvis et bjerg af gaver, for Basse har arbejdet på sin “birthday list” i flere måneder. Heldigvis har vi kunne få de fleste af tingene på listen, så fødselsdagsmorgenen var en stor success!

Startede med fødselsdagssang og familiekrammer på sengen.

Og stuen fyldt med balloner var et pænt stort hit.

Vi havde en rigtig glad lille Basse, som vi glæder os til at fejre mere i eftermiddag og aften. Og på fredag med “familien”. Og om halvanden uge med alle skolevennerne. Det bliver stort!

Lærkes konfirmation i Danmark

Vi er allerede gået glip af en konfirmation i Danmark her i sensommeren/efteråret på grund af Covid-restriktionerne, så nu hvor reglerne er lempet en smule mere besluttede vi, at i hvert fald Signe og Jakob ikke skulle misse Lærkes konfirmation i denne weekend.

Vi havde endelig langt om længe Davids graduation party fredag, så det var lidt hårdt for moren at skulle tidligt op lørdag. Og det hjælper jo heller ikke at vi alle er totalt ude af træning med at flyve.

Men det gik nu helt fint. Jakob var især begejstret over at flyve business, så de kunne gå i loungen og få morgenmad. Og second breakfast på flyveren!

Mathias, David og faren fortsatte morgenmads-temaet og gik på jagt efter vafler i Notting Hill. Det sædvanlige sted kunne ikke lave vafler i dag, så turen gik til den fancy Electric Diner på Portobello Road. De havde både vafler og pandekager. Og chokolademilkshake. Til morgenmad…

Resten af drenge-dagen i London blev brugt på movienight. Tre film blev det til, og enighed om, at vi ikke skal lave hjemmebiografen om til et teenageværelse.

Så dejligt at (nogle af os) kunne være med til at fejre Lærke. Vi glæder os så meget til at kunne rejse nemt igen, så vi kan være med til alle de dejlige og vigtige ting i Danmark.

Jakobs fødselsdag – part 4

Jakob havde valgt at udskyde sin fødselsdagsmiddag til weekenden, så vi ikke skulle i byen på en tirsdag. Det var et godt valg, for så kunne vi lave en rigtig London-Sunday-lunch.

Og det skulle være festligt og godt, for det er ikke hver dag Jakob bliver 15 år. Så han fik lov til at vælge lige præcis hvad han ville. Valget faldt på fisk og skaldyr, og selvom der er mange gode seafood-restauranter i London, er den mest ikoniske af dem alle sammen J Sheekey i Covent Garden.

Og da Jakob havde set menuen var han ikke i tvivl. Alle billederne er her.

Vores teenager har fået dyre vaner, og det hjalp ikke at Farmor inviterede på caviar på Ruth’s Hotel i Skagen i sommer, så han havde tilsyneladende allerede bestemt sig for at det var det han skulle have på sin fødselsdag.

Men det er det hele værd, når vi ser hvor meget han nyder det og sætter pris på det!

At han så bestiller hummer og skaldyrsfad til hovedret gør faren lidt bleg. Men igen, det er altså en fornøjelse at se hvor glad han er for god mad.

David var lidt mere skeptisk, men endte på, at han nu var gammel nok til at få en rigtig hummer. Så det fik han! Og han var vild med den. Også selvom det er vildt, så meget sådan en mætter, så han måtte faktisk kaste håndklædet i ringen før han var helt færdig.

I det hele taget en helt utrolig hyggelig og lækker fødselsdagsfrokost. Lige som vi håbede det ville være. Og Jakob var rigtig glad!

Vi lukkede dagen med en tur rundt i Covent Garden. Vi bor i en fantastisk by, med fantastiske restauranter, og vi bliver så glade når ungerne har lyst til virkelig at bruge den.

Jakobs fødselsdag – part 3

Vi havde flere forslag til, hvordan vi kunne fejre Jakobs fødselsdag på dagen. Men Jakob havde et lidt uventet ønske: Kan vi ikke bare være hjemme? Han er træt efter skole, og orkede ikke at skulle ud og spise.

Og det er jo hans dag, så det blev naturligvis som han ville have det. Han kunne så vælge, hvad han ville have at spise, og det var næsten mere underligt: Han ville gerne have et “charcuterie board”, så han kunne prøve nogle forskellige oste og skinker. Så det fik han.

Men først var der kagebord og “afternoon tea”, da de kom hjem fra skole. Han havde jo fået lagkage i Danmark, så han bestilte sine yndlings macarons og madelainekager. Moren lavede de fineste agurke- og skinkesandwich. Det var virkelig hyggeligt.

Vi havde farmor med på video.

Jakob fik mange gode gaver, men den mest outragous var nok en 1:1 størrelse assult rifle bb gun. Så er man blive en stor dreng! Vi viste den ikke til farmor.

Vi havde næsten glemt, hvor hyggeligt det er at lave charcuterie board. Det er som om man snakker mere og bedre sammen, når man skal sammensætte sin mad på den måde. Det var en rigtig hyggelig aften.

Men fødselsdagsbarnet ville naturligvis ikke helt undvære at skulle ud at spise, så på søndag skal vi til Sunday Lunch på en af Londons ikoniske (fiske)restauranter, J Sheekey. Det bliver sjovt.

Fødselsdagsalbumet er opdateret med billederne fra eftermiddagen og aftenen her.

Jakobs fødselsdag – part 2

Så blev det Jakobs rigtige fødselsdag. Og det er jo egentlig part 3, for vi holdt også før-fødselsdagen i Danmark, som vi vender tilbage til, når vi har et øjeblik til at gå sommeren igennem.

Men den rigtige dag starter naturligvis med fødselsdagssang på sengen og morgenmad med gaver. Og som altid kan I se alle billederne her.

Det er jo en almindelig skoledag, så det er lidt kedeligt. Og det betyder, at vi skulle tidligt op, så vi kunne nå at fejre Jakob lidt inden han skulle i skole.

Men det var en rigtig dejlig og hyggelig morgenmad som moren havde sørget for! Bestillingen fra Jakob var de gode croissanter fra Pret, the, den gode juice og masser af gaver. Og det blev der leveret. Og han var glad!

Vi fortsætter festlighederne når han kommer hjem fra skole! Og på søndag. Og om to uger. Han kommer til at blive helt træt af at blive fejret.

Jakobs fødselsdag – part 1

Så er vi hjemme igen, og vi skal nok opdatere jer på hele sommeren. Men first things first, og det er som altid Jakobs fødselsdag når vi kommer tilbage til London efter sommeren.

Vi lagde ud med fødselsdagsfesten for vennegruppen i lørdags, hvor Jakob havde valgt at det skulle være galamiddag og casino night. Og så movie sleepover bagefter, hvor de naturligvis så Casino Royale.

Det gik så fint. Jakobs venner er så søde, og vi havde faktisk inviteret forældrene til en drink, så de lige kunne møde os inden de skulle lade ungerne være i vores hænder. Det var hyggeligt, for det gjorde det “lidt større”.

Alle billederne er her, men her er highlights fra aftenen.

Jakob havde selv bestemt, at de skulle have pænt tøj på, så han havde valgt et slips i fars skuffe, og så så skarp ud. Og pigerne havde fundet de finest kjoler frem. Faktisk fik vi at vide at Grace også havde raided sin mors skab.

Han havde også bestemt, at de skulle have mojito mocktails. Vi er ret sikre på, at han håbede til det sidste, at de ville blive til rigtige mojitos, men det kunne vi ikke rigtig gøre med de lidt skrappere forælre herovre.

Vi startede med snacks og drinks som en slags før-forret. De unge mennesker benyttede sig af, at vejret var dejligt så de indtog terrassen, men forældrene fik breakfast-baren.

Jakob havde bestilt tomatsalat til forret og naturligvis store bøffer fra grillen til hovedret. Og det var en vinder og teenagerne støvsugede tallerkenerne.

Og inden desserten kastede de sig over casinobordet – under Johans ukyndige ledelse.

Vi tog den fra rent held i rouletten, over held under lidt mere kontrol i Blackjack, til tilsidst mere psykologi og strategi i poker.

De gik mega op i det. Det var så sjovt. Der var store Toblerone til alle, der havde penge tilbage til sidst, og en TikTok bluetooth højttaler til den, der havde flest. Det endte faktisk med at være Jakob, der vandt. Han var ellers bagud indtil poker, men tog slutspurten da han kunne bluffe. Han gav højttaleren til Daniel, som ikke har sådan en. Han er en god dreng.

Der var dessertpause ind i mellem, og vanilieis med bær og Paul’s gode chokoladetærte er altid et hit.

Og afslutning med film i kælderbiografen med popcorn og masser af slik.

Det var en rigtig god fødselsdag!