Det er hårdt for moren at faren rejser meget for tiden. Selvom rejersiet ikke er lige så slemt som det har været, er der stadig en hel del. Og når det er mest til USA er det begyndt at skære ind i weekenderne, som det har gjort de sidste par uger. Det er jo der hvor moren normalt får lidt aflastning.

Så det er bare ekstra fantastisk når Christina opdager en ny super-eksklusiv playgroup i Chelsea, hvor ungerne kan lege i 5 forskellige rum mens forældrene kan hygge sig i caféen. Det koster en formue, men det er det hele værd.

Det er selvfølgelig ikke ideelt at faren rejser så meget, men det er virkelig mest et spørgsmål om at arrangere det ordentligt og have fleksibilitet. Johan tager mange hele og halve dage fri, og den fleksibilitet betyder at hverken drenge eller far føler de går glip af noget. Der bliver fulgt i skole og nursery, hentet fra skole og nursery og så er Johan stort set den eneste far i skolen, der pligtskyldigt kommer til (næsten) alle arrangementer.

Og der var netop sådan et arrangement i Jakobs skole i fredags midt på dagen, hvor Johan var den eneste far blandt alle mødrene, der kom for at se ungernes allerførste “offentlige” præsentation (mere om det senere). Det var vildt sjovt, og selvom det kun tog 15 minutter var det det hele værd. Især fordi Johan fik det største skulderklap en far, der er nervøs for at være for fraværende, kan få: Jessica, Ellies mor og Signes veninde, kom op og sagde “Det er helt utroligt at du bare kommer til alting med børnene! Jeg ville ønske min mand havde den fleksibilitet!”

Og lægger man Grumfeldyrets kæmpe smil, da han så faren på skolen, oveni er man lidt bekræftet i at man prioriterer rigtigt.

Men det handlede ikke kun om Grumfeldyret. Fredagen blev i det hele taget superudnyttet. Juletræsindkøb og familiefrokost med Sniffelaf på Portobello Road. Børneskoindkøb. Jakobs skolepræsentation. Laf til høretest som Signe ikke kunne gøre hvis hun var alene (han hører fint, iøvrigt). Og så hentede Johan Grumfeldyret fra skole (igen, den eneste far ud af ca. 40 børn der blev hentet) og gik ned og hentede juletræet. Heldigvis valgte Jakob netop det juletræ der var blevet valgt og reserveret tidligere på dagen. Så hjem og pynte træ og kick-starte julen.

I det hele taget svært at opfinde en bedre dag. Alt sammen fordi vi skaber fleksibiliteten og prioriterer de små ting i familien hver gang vi kan. Så er det bedre til at holde ud at være i grå, regnvåde Detroit på en søndag.

Vi skal rejse en masse i de næste par uger og vi forlader jo London allerede d. 20. december, så for at sikre at vi får en tilstrækkelig dosis jul i London har vi valgt at hente juletræ i dag. David valgte det. Og så valgte Jakob det. Forklaring kan følge! :-)

Med to søde drenge i huset kan man selvfølgelig ikke have et upyntet juletræ, så der kom julemusik på anlægget, nissehuer på hovederne og julepyntningen gik i gang.

httpvh://www.youtube.com/watch?v=avqtCWdt-g8&hd=1

Det tager lang tid at sortere 1339 billeder. Og endnu længere tid at tage sig sammen til det! Men her er de:

India 2011

Så mangler vi bare New York, Sommer i Virum, Sommer i Skagen, Påsken, Sidste sommer – og ca. 50 andre sæt af billeder, som vi mangler at sortere! Suk…

Men kun i en weekend! ;-)

Jennifer – Johans kollega – fylder 40 og holder fest, og vi er inviteret. Det er jo normalt slet ikke muligt at få sådan noget til at hænge sammen, men faktisk skal Johan til New York både ugen før og ugen efter, så det giver enormt meget mening at Signe kommer over. Der er bare lige den lille detalje at vi har et Grumfeldyr og en Sniffelaf, men den har mormor og morfar lovet at tage sig af. De kommer over at babysitter herhjemme. Ret luksusagtigt!

Der har været meget rejseri på det sidste. Især for Johan. Det har desværre betydet at vi har været nødt til at melde afbud til vigtige ting som Jespers fødselsdag og Annie & Chris’ sølvbryllup i Danmark, og det er vi rigtig kede af! Så det er et plaster på såret at vi sådan lidt spontant har mulighed for at kombinere tingene og få en weekend i New York.

Vi skal bo på Standard Hotel i Meatpacking District. Vi har været på Standard Grill og det er meget hipt! Det bliver meget sjovt.

Signe tager gerne i mod shoppe-tips.

Da vi var i New York var vi på massr af ture rundt for at se og mærke byen. På en af dem var vi kommet afsted uden sutter til Sniffelaf, så da han gik kold over et eller andet måtte moren ud og finde sutter. Hun fandt nogle i Duane Reade (New Yorks svar på en blanding af Matas og 7-11) som han måtte klare sig med.

De endte så med at blive totalt yndlingssutterne, så vi måtte købe en pakke mere inden vi tog hjem. Men kærligheden for netop dem er ikke faldet så når faren nu er i New York bliver han bedt om at shoppe sutter. Og der sendes billeder for at sikre at det er de rigtige. Det tog tre forskellige Duane Reade-besøg at finde dem…

Luksuslaf der kun kan bruge New York-sutter. Han slægter sin mor på!