En sætning vi hører meget herhjemme for tiden. Helt forventet og også helt i orden, for han er så sød til at gøre ting selv. Og så selvom det nemt bliver lidt nasset når han selv vil smøre sin smøreostemad!

Men hans finmotorik fejler jo absolut ingenting, så det går fint at smøre en ostemad selvom man kun er tre år. Også uden at få resten af køkkenet smurt ind, faktisk.

Det blev faktisk en del bedre fordelt end billedet antyder.

De skulle egentlig have været nede og se på det sted, hvor Max skal holde sin fødselsdag, men der er sådan lidt indian summer over vejret i London i øjeblikket, og da man ikke kan regner med at der er mange vejrmæssige lyspunkter i de næste måneder er det om at udnytte dem vi har.

Så i stedet blev dagens udflugt for det sædvanlige hold (Signe, Jakob, Snif, Christina, Max og Paula) til Battersea Zoo for at fodre kaninerne!

 
Jakob og Max i Battersea Zoo

Alle jer, der ikke har børn, kender helt sikkert de kollegaer der insisterer på at pynte deres kontor op med frygteligt børnehavetidsfordriv. Ikke noget der hverken pynter eller skaber en professionel atmosfære, men det er da hyggeligt.

Så da det er Halloween-uge herovre, er Johan sprunget på vognen og har hængt det pumpkin, som et stolt Grumfeldyr har lavet i Art Class specielt til far.

Faren er lykkelig.

Den ene dag tager bare den anden i øjeblikket. Vi hygger os fint, og drengene er glade, men vi synes bare det hele bliver lidt gråt og hverdagsagtigt. Dagene går for hurtigt og vi når ikke alt det vi gerne vil.

Men det er nok bare efteråret. Dagene bliver jo kortere og vejret dårligere, så det er mere begrænset hvad man kan lave. Rutinen tager over og før man får set sig om er der lidt “stå op, gå i seng, stå op, gå i seng” over det. Vi mener… Oktober er snart gået! Hvad sker der??

Vi må hellere se at få lagt nogle oplevelser ind i kalenderen!

Nu bliver vi jo nødt til at købe sådan en til ham!!

(Lightning McQueen elbil i Disney Store)

Det er ikke kun taget på bilerne der fortæller at efteråret er kommet. Grumfeldyret har fået sig en rigtig grim influenza/ halsbetændelse/hoste som han ikke rigtig kan komme af med igen. Han samlede den allerede op da vi var i Danmark i sidste uge, og selvom det begyndte at gå meget bedre i weekenden og starten af denne uge, har han fået et hårdt tilbagefald nu.

Når han er vågen går det fint. Han er ovenikøbet så sød til at holde sig for munden når han hoster (det er vildt nuttet at han holder hostet tilbage, tager sutten ud og så holder sig for munden). Men når han sover og hoster, virker det som om der går noget rigtig galt nede i halsen. Det er ihvertfald helt tydeligt, at det gør bankeondt, for han bliver helt ulykkelig. En tår vand og en stor krammer får tingene til at blive OK igen, men det er unægtelig lidt hårdt for hele familien at blive hevet op 5 gange hver nat. Vi håber han snart får det godt igen.

I vores familie definerer vi efteråret efter, hvornår man begynder at køre med taget oppe. Og derfor er det nu efterår. Det blev til mere end 4 måneder og 4.200 km med taget nede på hver eneste tur.

Ævs. Vi glemte at købe McDonald’s pommes frites sauce med fra Danmark! Tag venligst rigelige mængder med når I besøger! :-)

Så er vi landet i London efter en uge i Danmark. Johan arbejdede, men Signe, Jakob og Snif fik en ordentlig bedsteforældre-indsprøjtning. Og det var bare rigtig dejligt for både unger og bedsteforældre. Nu er vi tilbage på engelsk grund, og det føles egentlig meget godt, selvom vi allerede både savner dem vi så og dem vi ikke nåede at se. Vi håber at tage tre uger til jul så vi kan se jer alle sammen.

(På det kørende fortorv i Heathrow lidt for sent om aftenen)

Vi hygger os i Danmark. Eller det vil sige at Johan har arbejdet uafbrudt siden vi kom, Jakob har været influenzasyg, Signe har været småstresset over alt det der skal nås og Snif har været i fuld gang med at få tænder… Men udover det har det været kanon!

Johan har hentet Mini’en efter 5 måneder på værksted og Jakob var helt vild for at vi skulle køre i den. Så turen til Lyngby for at kigge på Grumfeldyrs-sko var i med taget nede i fars Mini. Jakob var helt vild. Efter vi havde kigget på brandbiler, S-tog og racerbiler i legetøjsbutikken havde Jakob dog det vildeste forslag: "Far, lad os prøve at køre med taget oppe på vej hjem – Lige som i et telt!". Når en lille mand på 3 år synes det er fantastisk at køre med taget oppe, er faren tryg nok ved at han har fået åben-sportsvogn- opdragelse nok. :-)