Tænderne er komme ud, og Bobbe har fået penicillin for at få bugt med din mellemørebetændelse, så han er glad igen. Signe har det meget bedre, så der er noget mere overskud herhjemme nu. Johan har desværre samlet Signes sygdom op, og han er ikke særlig god til at være syg, så det hele hviler på Signe.  Vi har hele familien Møller på besøg, og vi er ikke de bedste værter. Men vi hygger os! 

Signe var væk i sidste uge, og i denne uge er det Johans tur. Ikke fordi vi skal begynde at måle og dele, for så taber Johan vist så stort som man overhovedet kan. Men der skal lige pakkes nogle ture væk inden sommerferien, så Johan tager en tur i denne uge.  Desværre starter turen tidligere end de plejer, så farvelvinkeriet var allerede lige over frokost, og det er altså for tidligt på en søndag! Især når det er fars dag i England!  Men så er det godt at man har fået det sødeste kort af de sødeste drenge. Det kan man tage med i tasken og kigge på når savnet melder sig. 

Jakob begyndte at spille lidt bordtennis i frikvartererne i skolen, og pludselig havde begge drenge kastet kærligheden på den sport. Vi har jo fodbold, og forskellige after-school-activities, hvor David f.eks. har gået til basketball og tennis, men ellers er vi ikke sådan super sporty herhjemme. Nej, really. Det er vi faktisk ikke. :-)  Så da drengene hver dag i flere uger havde smidt iPadsene og spillet bordtennis op af væggen i stuen, besluttede vi at det var tid til at supporte fysisk aktivitet og give dem et bord. Vi skulle kun have et lille et, for vi har ikke så meget plads, så drengene og faren susede i Argos og samlede et op da mor og Bob var i Danmark.  Og det er et stort hit! Drengene spiller hver dag, og de bliver bedre og bedre. Jakob har købt sit eget bat for sine lommepenge, og faren nyder at bliver jagtet rundt i stuen. Rigtig dejligt. 

Flere af jer har været bekymrede for os efter vi skrev at vi have fået en dårlig nyhed. Det har heldigvis ikke direkte noget med os at gøre!! Vi har det godt, udover at Signe og Bob er syge, og vi andre er udmattede, men det bliver man jo af at have dejlige sommerdage i London.  Vi er samtig lidt frustrede over, at en masse små ting går og irriterer. F.eks. diskuterer vi stadig regninger, for ting der ikke er blevet lavet, med dem der byggede vores hus om for 2 år siden. Men så skal vi bare huske at tænke på, at vores håndværker i Danmark sendte en mail og sagde, at han lige var kørt ud og slået græsset i Vedbæk, for han skulle alligevel have noget frisk luft.  Men bare rolig. Vi 5 har det godt!

Der var den årlige Summer Fair på skolen i dag, og sø sædvanlig for Fox School var det en rigtig god dag. Drengene havde en fest, og vandt bl.a. tre kokosnødder ved at skyde dem ned med tennisbolde. David vandt også en dåse cookies og begge to lavede gingerbreadmen.  Signe og Bobbe er syge, så de var ikke med. Det har været en hård uge for os alle sammen, og ikke alt er som det burde være. Der kom en rigtig dårlig nyhed i dag, men vi tænker på alt det gode vi har, er taknemmelige og vi hygger os. Det er vi gode til. 

Jakob og David får danske “Kids News” som farmor har givet et abonnent på. Og selvom Jakob bare kaster sig ud i det, går det hurtigt op for os, hvor kompliceret det danske sprog er.  “Her skal du sige e’et, men ikke h’et og d’et.” “G er ‘je’.” “Undtagen her, hvor det er ‘ge’, fordi… det er det bare.” “D er ‘the’, undtagen når det ikke er…” osv! Men Jakob er sej, så man skal bare lige forklare reglerne en gang, så pløjer han i gennem avisen. 

Der findes ikke helt almindelige fredage i vores liv. Denne fredag har Johan arbejdet hjemmefra, så efter school-run spiste forældrene morgenmad i solen på en 4-personers café lige nede på Kensington Church Street. Lidt arbejde og udladning senere skulle drengene hentes, og så kunne vi jo lige så godt gå ned og få pandekager og smoothies på Pancake House.  Det er vist i øvrigt ved at være tid til rose på terrassen, er det ikke? Man skal jo finde en måde at klare de 26 grader på. 

Vi har simpelthen haft den skønneste sommerweekend i London i denne weekend. Det har været varmt, solen har skinnet, og vi har været sammen med gode venner.  Weekenden var lang, for vi startede fredag eftermiddag hvor vi var i Holland Park efter skole. David havde en fødselsdag og vi andre spillede fodbold og slængede os på plænen imens. Fredags middag var en steg på grillen, efter vi havde fået et glad hvidvin på terrassen.  Lørdag startede i Holland Park med fodbold, hvor vi mødte en dansker, der har boet her i 47 år. Meget sjovt. Vi spiller fodbold med Milo fra Davids klasse, så vi havde en frokostaftale med hans familie, som vi har set lidt. De er rigtig søde. Og engelske, som der ellers ikke er så mange der er på disse kanter. Efter et kort indslag på legepladsen tog vi op til toppen af Portobello Ross, hvor der ligger en dansk restaurant. Det havde vi lovet at introducere dem for, og i stedet for at prøve selv valgte vi at sikre at det blev gjort ordentligt. Og det gjorde det. Smørrebrød med Aalborg akvavit og Tuborg øl. Megagodt! Og mega autentisk! Videre hjem til os til et glas hvidvin på terrassen.  Søndag morgen startede alt for tidligt. Men det er nu alligevel hyggeligt. Snapsen fra dagen før sad i benene, men der blev alligevel hentet friske croissanter og Starbucks kaffe, og yndlingsflute til drengene, inden vi blev hentet af William og Noah der ville have os med i Holland Park. Hattrick! Det er en skøn park. Fodbold og legeplads inden William og Noah skulle videre, så vi røg på Cafe Rouge og spiste familiefrokost i solen alene. Dagen blev lukket med opladningstur i Aston Martin og homework på terrassen. Vi elsker den terrasse, selvom den er lille. Den er lige perfekt til os. 

Freden er bare så meget forbi herhjemme. Bobbe kravler rundt over det hele, hiver fat i alt, og rejser sig op for at være sikker på at han kan nå de sjoveste ting, der ubelejligt er stillet udenfor hans rækkevidde.  Men det værste er sådan set, at han har kastet sin kærligheden på trapperne, og dem har vi jo nok af. Han spurter fra bund til top på 2 minutter, og er ekstremt selvsikker. Lige indtil verden indhenter hans kun 8 måneder og han får overbalance og falder bagover. Så der skal stå en point guard bag ham hele vejen op. Det er det vi laver i vores weekend nu. 

Vi får rejst noget for tiden. Mest Johan, som er i New York igen igen. Men når det meste rejseri er til Danmark for at se jer alle sammen, så gør det altså ikke så meget. Det er nemt.  Vi prøver også at få planlagt en tur til New York til sommer, men vi er ikke så vilde med at æde for meget ind i vores tid i Danmark, men på den anden side skal vi jo også vise vores drenge verden. Det er list en skandale, at Bobbe ikke har været i New York endnu. Det tætteste var Skype-callet i morges med far, og det var han rimelig vild med.  Billedet er det sædvanlige vinke-farvel-til-far, men David var stukket af da faren fik kameraet op. Men er man ikke bare heldig når man har sådan en familie at komme hjem til?