Browse Month

September 2016

Rejsehelvede

14.15: Drengene skulle få fri fra skole.
14.30: Drengene er stadig ikke kommet ud.
14.35: Drengene kommer ud og der spænes til staionen. 
14.38: Ser toget køre fra perronen. 
14.42: Tomt tog kører forbi. 
14.51: Kommer endelig på et tog. 
14.57: Paddington rammes to minutter efter Heathrow Express er kørt.
15.10: Heathrow Express.
15.31: Heathrow T5.
15.35: Check-in – “you’re too late”. “Please try!!! [Pointing to gold card]” “OK, but it’s really tricky” [desperately trying to look like we care if it’s tricky for her.]
15.45: Gennem security.

15.55: Alle mand på toilettet. 
16.15: Take off. 
Det var ikke særlig sjovt, men det gik jo egentlig fint. 

Basse 2 år

Så blev det Mathias’ to års fødselsdag. Vi har jo allerede fejret den et par gange, så vi frygtede lidt, at det måske ville være lidt et antiklimaks, men det var det stik modsatte!

Vi havde sådan en hyggelig dag, og lille Basse var bare så glad! Mor og far havde pyntet op, pakket ind og samlet aftenen før, så der var fuldt blæs på da vi kom ned med hovedpersonen om morgenen. 
David havde foreslået at give ham en Little Trikes bil, som han elsker i nursery. Det har også været både Jakob og Davids favorit, så den gik vi med på. Og det var det vildeste hit! Helt fra da han fik øje på den på vej ned ad trappen, og til da vi næsten ikke kunne få ham ud af den, da han skulle i nursery. Så sødt. 
Alle andre gaver var også et hit. Det har ellers været lidt svært, for vi har jo allerede alt hvad en to-årig dreng kan ønske sig! 
Hjem fra nursery til chokoladefødselsdagskage med mor og de store drenge, og yndlings-spaghetti bolognese med hele familien om aftenen. Rigelige mængder Peter Pedal ind i mellem. Falde i søvn i mor og fars seng. 
En rigtig dejlig dag!!

Lørdag i parken

Vi nyder at det stadig er dejlig sensommer i London, men allermest når vi er i parken lørdag morgen til fodbold og tennis. Der er faktisk ikke noget bedre når vejret er dejligt. Vi er meget heldige, at vi har de dejligste parker lige rundt om hjørnet.

Drengenes respektive trænere er fantastiske. Mega god energi og de lærer virkelig noget. Og mor og far kommer ud i solen. Det er rigtig fint.

Party party party!

Det er noget af en udfordring, at skulle holde fødseldagsparty for 18 pre-teen boys, hvis definition af en god fest er at gå godt og grundigt amok! Men der er vist ikke andet at gøre end at læne sig ind i udfordringen.

Jakob er meget interesseret i musik i øjeblikket, så han valgte at have et Music Party, og det passede jo ret fint når vi nu har et ekstrahus, der alligevel skal renoveres.

Det mindede om Davids discoparty, men alligevel ikke. Omdrejningspunktet var at lave en musikvideo. Det var liiidt sværere end beregnet, og der er noget af en redigeringsopgave forude. Men der var også musikquiz og cool-moves konkurrence. Og alle drengene havde ønsket en sang, som blev målt og vejet. Og så var der naturligvis smidt rigelige mængder Pokemon ind i spillet.

Men mest var det bare 18 drenge, der gik amok i et rum. Og en masse slik. Det virkede som om det var lige hvad de ville have, og vi tror det var en stor succes! Jakob nød det i hvert fald, og forældrene fik ros fra de andre forældre, så alle var bare glade. Og trætte!!

Oprydningen får lov til at vente til søndag..

Sådan en dejlig fødselsdag

Det var en skøn fødselsdagsmorgen, men det var jo en almindelig skoledag, så der var ikke så meget tid efter skole og inden sengetid. Men der skulle i hvert fald lige leges med gaverne, og når nu vejret var fantastisk, så gav det jo mest mening at gå på Jakobs yndlingsrestaurant lige rundt om hjørnet.
En stor dreng skal naturligvis have en hel fisk. Og fødselsdagssang fra ejeren selv, for Jakob har gået i nursery med hans datter.
Vi nåede kun lige akkurat hjem i tide til at få morens fantastiske lagkage. Men vi nåede det, og Jakob havde en fantastisk dag!

Den store dreng!

Så blev det Jakobs rigtige fødselsdag, så der blev pyntet op og pakket ind i går aftes til den helt store guldmedalje!

Jakob var så glad og sød, og han var helt vild med alle sine gaver. Der var dælenme også mange.

Når man bliver 10 er ønskerne i krydsfeltet mellem legetøj, tøj og gadgets, så feltet var bredt fra Pokemonbamser og fjernstyrede biler, over tøj og bøger, til en bluetooth højttaler der kan spille HØJT!

Det er skoledag, men mor og far har ryddet dagen til at planlægge party på fredag og hente fødselsdagsbarnet fra skole, så vi har travlt.

Første skoledag efter ferien

Så blev det første skoledag efter en meget lang ferie. Drengene glædede sig, og det glædede vi os over.

Det var lidt en udfordring at få alle mand ud af døren tidligere end vi er stået op i to måneder, men det gik.

Og når det er første skoledag, så skal man have skjorte på.

Tilbage til virkeligheden

er vi tilbage j London, og det er rigtig dejligt. Signe er lidt træt af at varte os alle sammen op hele sommeren, så der blev endelig tid til lidt luksus mens Johan Pokemon’ede med drengene i Holland Park, som eftersigende er et af de aller bedste Pokemon-sted i verden(!), med drengene.

I morgen er det tilbage i skole, på arbejde og i nursery, og så kan moren endelig få lov til at være herre over sin egen tid.

Dejligt at være hjemme igen.

Vi tager lige en sidste sommerdag

I morgen tager vi hjem til London. Hvor har det bare været en dejlig sommer i Danmark. Vi har nået så meget, udover at se venner og familie ligeså meget som vi gerne ville, og vi har heller ikke fået gjort en disse ved huset. Men vi har hygget os.

57 dage er det blevet til. Det er lidt vildt. Især når man tænker på hvor lidt vi har nået. Men vi har hygget os.

I anledning af, at det er vores sidste feriedag har vejret været ualmindelig dejligt, så dagen er gået med spil i haven, i vandet på stranden og middag i haven. Og vi har hygget os.

Vind i håret

De store drenge har aktiv dag i dag. Vi startede morgenen med en sejltur med farfar ned til Tuborg og Svanemøllen, og da solen kom frem på vej hjem røg taget ned og der blev jagtet Pokémon fra Aston Martin’en.

Ferien er snart slut, så vi skal huske at få det hele med.