Old FAQ

Q: Har I fundet ud af hvad New Guy skal hedde?
A: Ja, det har vi faktisk! Han hedder David. Han har selv valgt det, og det tog sin tid for os at vænne os til det. Men der er ingen tvivl om at det er det han hedder. Han skulle selvfølgelig også gerne vide det selv.

Q: Hvorfor kaldte I ham “New Guy”?
A: Æh, fordi han var “the New Guy”

Q: Er I ikke trætte af at have gæster?
A: Nej, vi er ikke spor trætte af det, så kom bare og besøg os!

Q: Skal vi købe noget med over til jer?
A: Ja tak. Pommes frites-sauce fra McDonald’s, saltbomber, labre larver, pinocchio kugler, Läkeroler, grønne, flødefarvede eller orange Gajoler, Vi Forældre, Eurowoman, Costume – og hvis vi virkelig strammer den: En leverpostej! : )

Q: Hvorfor kalder I Jakob for Dumfeldyret?
A: Fordi han fra starten lå og sagde grumfel-lyde. Så blev han til Grumfeldyret. Når man bakker snavendt på Grumfeldyr bliver til det dumfelgryr, men det giver jo ingen mening, så naturligvis blev det til Dumfeldyret. Selvklart. Han lystrer også “Lillesen”.

Q: Hvad er der sket med Knart (katten)?
A: Knarf var blevet gammel og syg, og havde meget svært ved at passe på sig selv, så da vi var hjemme i påsken tog Signe ham til dyrelægen, som mente det var bedst for ham at vi sluttede her. Det var lidt hårdt, men alle der har set ham for nylig er enige dispositionen. Han havde det ikke godt.

Q: Tager I færgen når I kører til Danmark?
A: Ja, for det er klart bedst med ham den lille, og tager faktisk ikke længere tid, da man jo har sovet når man kommer frem. Turen er ikke spændende, men det er ok.

Q: Hvorfor kører I til Danmark?
A: Så vi havde bilen, fleksibiliteten på turen og kunne have gaver og alt vores gylle med både frem og tilbage.

Q: Har I købt en bil?
A: Ja, det har vi faktisk. Vi har købt den fedeste Range Rover Vogue – en “Chelsea Tractor”, som de kalder dem herovre.

Q: Har I fundet på et navn til ham den lille?
A: Ja, han hedder Jakob.

Q: Hvorfor kaldte I ham Neubert?
A: Det ved vi egentlig ikke. Vi kalder ham også Rumfeldyret, og det giver jo heller ingen mening! :-)

Q: Hvilke andre navne overvejede I?
A: Det var egentlig ikke så meget hvad vi overvejede som hvad han selv lissom sagde til os. Eller noget andet hippie-gylle…

Q: Har han fået Signes mellemnavn?
A: Ja, han hedder Jakob Dyekjær Boserup

Q: Har Signe født?
A: Ja, d. 14. september 2006 fødte Signe en velskabt lille dreng.

Q: Hvordan gik fødslen?
A: Fint nok indtil slutningen, hvor der kom komplikationer, og lægerne tog ham akut. Men alle har det godt nu.

Q: Er det virkelig rigtigt, at Jakob er verdens mest nuttede baby.
A: Jeps. Det er der ingen tvivl om, selvom han har fået konkurrence af lillebror!

Q: Har I fundet noget at bo i?
A: Ja! Vi har fået et lille rækkehus, i en såkaldt Mews, i Notting Hill. Det er rimelig stort og har alt hvad vi gerne vil have. Det ligger i Notting Hill, hvor vi rigtig gerne vil bo, men i den klart mest trafikerede og snavsede del, men det er kompromiset. Vi er jo i London!

Q: Hvad laver Johan?
A: Den korte version er, at han laver det samme som han lavede i Danmark og Norden – bare for hele verden nu. Den lidt mere beskrivende version er, at han har ansvaret for OMDs Globale medieindkøb, så de dels fremstår som et stærkere netværk, dels er rustet til en ny markedssituation. Den noget længere og mere detaljerede version kan fås ved henvendelse! :-)

Q: Havde I overvejet et privathospital til fødslerne?
A: Ja, men for det første er der ingen grund til at betale for noget, som vi kan få gratis, og for det andet har privathospitalerne ikke læger, så hvis der går noget galt med mor eller barn er vi på den. Og Signe har blodtype resus positiv, så barnet skal undersøges så snart det er født. Og da fødslen var lidt kompliceret, er vi RIGTIG glade for at vi valgte et almindeligt hospital.

Q: Hvad er en Mews?
A: I gamle dage havde alle de store bygninger stalde bag ved. Små brostensbelagte gader, hvor staldene kunne ligge i fred, blev kaldt Mews’es. Nu er de allesammen blevet bygget om til boliger, men hyggen er der stadig. Bulmer Mews, hvor vi skal bo, er en anlagt mews, og har nok aldrig været stalde, men det er stadig meget hyggeligt. Billede fra Bulmer Mews.

Q: Hvorfor vil I gerne bo i Notting Hill?
A: Primært på grund af filmen :-) men også lidt fordi vi på den ene side gerne vil bo tæt på centrum, hvor der er noget liv, og på den anden side gerne vil bo i et hyggeligt kvarter. Det opfylder Notting Hill, og vi flytter jo til London – det vil vi gerne mærke. Og så har vi prioriteret at bo tæt på Underground’ens Central Line, så det ikke tager Johan 100 år at komme hjem fra arbejde.

Q: Er det ikke dyrt?
A: Jo, det er helt sindssygt dyrt!!

Q: Hvad skal Signe lave?
A: Signe skal i første omgang bare være på barsel, ligesom hun ville være i Danmark. Når der så er gået et års tid med det må vi se, hvad hun har lyst til.

Q: Får I bolig stillet til rådighed af OMD?
A: Nej, vi har valgt selv at sørge for det. Det er meget lettere og mere fleksibelt, hvis vi vil flytte.

Q: Skal I have noget at bo i i Danmark?
A: Ja, vi har købt en andelslejlighed, som vi fremlejer, for på den måde har vi noget at komme hjem til. Det bliver nemlig hurtigt både dyrt og besværligt, hvis vi bare har den til rådighed. Bl.a. skal vi betale dansk arbejdsmarkedsbidrag, hvis vi beholder en bolig i Danmark.

Q: Hvor længe skal I være væk?
A: Det ved vi ikke endnu. I første omgang er Johan udstationeret i to år, men mentalt har vi sådan set ingen bagkant. En tidshorisont på tre år i alt lyder på nuværende tidspunkt meget rimelig, men det vil tiden vise.

Q: Hvad gør I med alle bilerne?
A: Jeepen blev solgt. Vi beholder Mini’en, men den skal opmagasineres i Danmark. Forløbigt står den hos Johans forældre. Boblen står uden plader på i et parkeringshus på Østerbro. Spændende, hvor længe den kan blive ved med det. Ingolf har vi foræret til Jakob mod at vi kan bruge den når vi er hjemme uden bil.

Q: Hvorfor kører de i den forkerte side af vejen?
A: Mange mener at det er et levn fra riddertiden, hvor man havde sit sværd i højre side, og dermed lettere kunne forsvare sig mod angreb, hvis man passerede hinanden venstre om.