Så julen er ikke helt blevet som vi havde forventet eller håbet, men der er rigtig mange mennesker, der går sig umage for at vi skal få en god jul alligevel! Det er faktisk ret rørende.

Det startede med juletræet og de søde mennesker med den åbne bil. Og det var en god start, men det sluttede så absolut ikke dér.

Vi tog ud forbi morfar og byttede julegaver. Det skete naturligvis med sprit og rigtig god afstand. Det var dejligt at se ham, men jo altså ikke helt sådan vi havde tænkt os at ønske god jul.

Så et vigtigt smut forbi Sorgenfri Kirkegård for at se til Mormors grav. Den er fin med julegran, og Signe satte en lille lampe for at få julestemningen helt i top. Vigtig tradition at komme derud for alle.

Så ringede Onkel Jakob og spurgte, om vi egentlig havde risalamande til juleaften. Og det var faktisk det hele vi ikke rigtig følte vi havde styr på. Det viser sig at hans svigerinde er rigtig god til at lave alt for meget risalamande, og havde spurgt om vi måske kunne bruge noget.

Så mega sødt af dem. Og vi takkede naturligvis ja, og slog et smut forbi Holte på vejen hjem.

Hvad vi dog ikke havde regnet med var, at det for det første var 2 kilo risalamande (gad vide hvor meget Charlotte havde lavet!?) men vigtigere var, at hun havde pakket et kæmpe fad småkage, kirsebærsauce, en hel mandel til mandelgaveleg, og gudhjælpemig om der ikke også var en mandelgave!! Simpelthen så vildt sødt. Vi kvitterede med en flaske engelske bobler men var lidt lamslåede over den utrolige gæstfrihed.

Videre forbi Nicky og Alice, hvor en tredjedel af juleholdet skulle holde juleaften, nu hvor vi ikke kunne være sammen på Kørup. Men traditioner er traditioner, så mændene skulle naturligvis have den traditionelle vinbog. Thor elskede Harrod’s Christmas Pudding sidste år, så sådan en måtte han jo også have. Og en flaske engelske bobler.

Videre ud til Kratvænget, hvor Faster Caro havde stået i køkkenet hele dagen og lavet julemad. Men da vi jo ikke kunne komme var der ca. dobbelt så meget som der skulle være. Så igen med sprit og behørig afstand udenfor, fik vi hentet halvdelen af julemiddagen, som vi kunne lave færdig derhjemme.

Dejligt at se farmor og farfar og Faster Caro, men også lidt trist, når vi nu hellere ville være sammen med dem end at se dem på afstand på forpladsen foran huset. Men bedre end ingenting!

Og en hel kasse engelske bobler til Kratvænget. Vi håber der er lidt tilbage når vi kan komme ud og fejre lidt bagjul d. 27.

Tilbage til Vedbæk kastede Signe sig over forberedelsen af den indhentede julemad mens Johan panikkede over de sidste gaver, der var glemt. Men alt gik sådan set fint nok, med en god mængde uundgåelig julepanik, så alt var sådan set ret juleagtigt.

Træet hentet og pyntet. Maden hentet og næsten klar. Risalamande doneret. Julegaver hentet og bragt. Så ville vi havde været klar til at fejre jul med familien, så det måtte vi jo finde en måde at gøre på.

Og i 2020 kunne det vist ikke være anderledes end at det måtte foregå på video. Og selvom vi alle sammen vist har brug for en lille video-pause, var det dejligt først at se Onkel Morten og gudbørnene hos deres farmor, før vi tunede ind med hele familien, der ellers skulle have været samlet i Kørup.

Vi havde Farmor, Farfar og Faster Caro på Kratvænget. Chris og Annie i Skagen. Og Nicky, Alice, Thor og Kisse med alle børnene i Søllerød. Det fungerede perfekt – altså så perfekt som video med let forsinkelse og modlys kan gøre. Men alle jokes til side var det altså et dejligt alternativ til slet ikke at ses.

På vej hjem fra Coronatest i Hillerød Lillejuleaften gik det op for os, at vi skulle rykke, hvis vi skulle have et ordentligt juletræ. I England køber de træer tidligt i december (ligesom vi normalt gør sammen med morfar), men heldigvis er det jo ikke unormalt først at hente sit træ lige inden juleaften i Danmark, så vi var glade for at der var flere steder at vælge imellem.

Signe havde set, at der var et fæld-selv sted i den anden ende af Vedbæk, og vi kom lige forbi på vejen hjem, så dér kørte vi op. Superhyggeligt lille landsted, med en lille juletræ-plantage i baghaven (bag-parken?). Og vi fandt et virkelig fint træ nærmest med det samme.

Hyggeligt at handle lokalt, når man nu bor lidt på landet. Især når det er fra søde mennesker.

Men vi havde glemt, at vi ikke havde en Range Rover med denne gang. Vi har en super fin Jaguar elbil, som faktisk er rimelig stor, men med fem mand og bagagerummet fyldt med julegaver, var vi lidt for optimistiske i forhold til, lige at snige et træ ind også.

Og så ser de altså meget mindre ud når de sådan står alene på en mark.

Men her stødte vi på den ægte juleånd. En familie, som også lige havde købt træ, havde været så forudseende at tage den åbne bil, så træet kunne stikke ud. De så vores udfordring, og sagde “Det kører vi da bare hjem til jer!”

Det viste sig hurtigt, at de rent faktisk bor på en sidevej til Strandvejen 3 veje længere oppe, og i øvrigt kender vores nabo.

Så deres træ blev flyttet lidt, og vores blev bugseret ned i bilen ved siden af. Og afsted kørte de. Levering i haven 5 minutter senere.

Simpelthen så sødt af dem. Ægte juleånd – lige når man har allermest brug for det.

Træet kom indenfor, og størrelsen passede perfekt. Op til loftet, men ikke for bredt, så hele familien stadig kan komme forbi i vores lille stue.

Mathias satte stjernen på i London, så David mente, at det var hans tur i Danmark. Jakob hjalp til, som han havde hjulpet Basse i London, og det var et af de dér fantastiske familie juleøjeblikke – ind i mellem Minecraft og slåskamp.

Der blev pyntet træ med julemusik og det hele, og juleånden landede så eftertrykkeligt i det lille sommerhus i Vedbæk.

Vi troede jo vi var kommet sikkert til Danmark, men det hele begyndte at gå galt i går morges, da vi fik et brev fra skolen om at David havde været i kontakt med en lærer d. 17., der nu har testet postiv. Så allerede dér hang julen pludselig i en tynd tråd.

Men vi tog op og fik ham testet. Altså efter Signe havde brugt 2 timer på telefonen med søde menensker fra Coronasporing og Region Hovedstaden, der forgæves havde forsøgt at oprette os i systemet. Drengene har nemlig ikke danske personnumre, og det forvirrer systemet, for de er jo danske statsborgere. Det hjælper heller ikke at vores personnumre er blevet fjernet fra “databasen” (whatever that is) men i princippet stadig eksisterer.

Men vi tog til Hillerød testcenter, hvor man bare IKKE skal komme, hvis man ikke har tid. Men man kan ikke booket tid, hvis man ikke har et personnummer. Så vi tog derop, og de søde mennesker var meget forstående og hjælpsomme og det hele gik helt fint.

David var bare ikke helt tilfreds, men han gjorde det, og han var sej.

Så vi vidste allerede dér, at det ikke ville blive jul som vi havde forestillet os. Men den sidste del af julestemningen røg ud af vinduet da Coronasporing ringede og fortalte os, at vi havde alle sammen på flyet fra London har været i nærkontakt med en, der nu er testet positiv.

Bum.

Så julen er aflyst. Eller i hvert fald temmelig anderledes end den allerede anderledes jul vi skulle holde i år.

Vi gik fra at skulle holde stor-jul på slottet med hele Johans familie. Men da det blev sat i bero blev planerne lagt om til en lille jul med farmor og farfar og Faster Caro på Kratvænget, og det havde vi også glædet os til. Men nu er det desværre også røget ud af vinduet, og vi skal isolere os indtil d. 27., så julen må vente til da.

Så Lillejuleaftensplanerne blev lagt om til endnu en tur til Hillerød Testcenter.

Faren var den der klarede det dårligst, men de store drenge var seje. Ingen problemer. Basse var tilgengæld ikke så vild med idéen, så vi endte med at måtte springe ham over.

Men vi skal derop igen om to dage, og vi holder os isoleret indtil vi har svaret fra anden test, så Basse må desværre samle sig selv op, for han skal have testen hvis han skal se morfar, farmor og farfar.

Så 2020 havde lige lidt mere i baghånden til os på falderebet. Det kunne man jo nok have forventet. Som Johans dad-joke kollega sagde i dag: I can’t wait for twenty-twenty-fun to arrive…

Vi har holdt vejret, for juleferien har hængt i en tynd tråd. Halvdelen af både Holland Park School og Fox Primary har været hjemsendt på grund af Corona. Men vores drenge har gået fri. Hvis en klassekammerat eller en lærer havde testet positiv havde vi skulle isolere og havde ikke kunne tage til Danmark. Eller de kunne ændre reglerne, så vi pludselig ikke kunne rejse, for London blev skubbet op i højeste kategori – Tier 3 – så det så lidt presset ud.

Men vi kom gennem til lørdag, hvor vi skulle flyve uden udfordringer, så vi fik pakket os sammen og tog afsted. Alt gik glat. Turen til Heathrow gik glat og der var ikke særlig mange i lufthavnen.

Men mens vi sad i lufthavnen fik vi at vide, at Boris Johnson ville holde pressekonference om nye tiltag.

Den startede først da vi sad på flyet og var klar til at lette, men vi fik lige med, at London bliver hævet til en ny Tier, og at “all travel in and out of tier 4 will be banned from tomorrow!”

Så noget tyder på at vi måske har været på det sidste fly fra London til Danmark på denne side af jul.

Men vi kom afsted, og flyveturen gik helt uden problemer! Vi fløj med vores ven Kristian, som også skulle hjem til jul, og det var hyggeligt!

Og i modsætning til sidst vi var i Vedbæk (det var i FEBRUAR!!) fik vi rent faktisk vores baggage denne gang. Det er jo dejligt. Også selvom den kom aller sidst. Men vi fik den.

Og så over og blive testet i lufthavnens testcenter, som var ret professionelt, selvom der var et hav af mennesker.

Og så til Vedbæk. Og hvor er der dejligt at været her. Vi har hørt at “a change is better than a rest”, og vi er helt enige! Og vores dejlige, lille hus i Vedbæk er den perfekte change.

Vi plejer at tage i Den Danske Kirke og se Lucia, men det var der heller ikke mulighed for i år. Vi kommer også mest for gløgg og æbleskiver bagefter.

Vi plejer at gøre det med en familie fra Fox, der er halvt dansk, halvt fransk. Maëla gik i Davids klasse og går nu også på Holland Park.

Men i stedet lavede Bjørn (faren) fået bestil æbleskivepander hjem fra Danmark, og gløggen kunne vi få i IKEA, så vi endte med at få stablet en helt fin julesammenkomst sammen. Det eneste problem var at holde gløggen varm.

De har adgang til en privat have, så vi kunne holde det hele udenfor, hvor man må mødes max. 6 personer. Vi glemte at tælle Mathias og Lena.

vi havde også en gabg adgang til en gave, men vi brugte den ikke rigtig. Ret underligt, for det er altså en af de hyggelige ting ved London.

Vi håber jo så inderligt at vi kan komme til Danmark og holde jul, på trods af restriktioner i begge ender. Og vi er nu så tæt på, at vi tør håbe.

Vi har haft livrem og seler på, så vi har både booket fly og færge (over-night til Holland), men efter at vores fly er blevet flyttet et par gange ser det nu ud til at det holder, så vi har aflyst færgen og bestilt bil til lufthavnen på lørdag kl. 13.20. Så håber vi ikke det bliver et mareridt at skulle gennem lufthavn og flyvetur.

Julestemningen er her stadig, men har haft det lidt svært på grund af eksamener og for meget arbejde. Og usikkerheden, om der overhovedet bliver jul, har ikke ligefrem hjulpet. Men nu hjælper det på det. Det gør vores pæne juletræ og ungernes gingerbread huse også.

Men julestemning og også stress med panik-gaveindkøb og indpakning i lange baner. Især gaver til Johans management team trak tænder ud. Men det faldt på plads i sidste ende.

Men nu vil vi altså gerne snart have juleferie. Vi er SÅ klar, og det er lige før det ikke rigtig gør noget, at vi ikke kan se nogen når vi kommer til Danmark, for vi trænger allesammen bare til at slappe helt af!

På trods af corona har vi haft lidt meget at se til, med eksamener, lektier og arbejde, så det tog lidt tid at finde tid til at pynte juletræet. Hver aften har vi sagt, at nu var det nu, men drengene er sammen med deres venner på en anden måde nu, og alting skal rettes ind efter, hvornår de andre er online, så det kan være lidt svært at planlægge.

Men denne weekend står på julehygge og juletræspyntning. Så vi skurede op for Michael Bublé fredag aften og fik pyntet vores fine lille træ.

Selvom drengene siger at de hellere vil spille Minecraft viste det sig jo at være ret hyggeligt, og en tradition de egentlig gerne vil holde ret meget fast i.

Især for Mathias’ skyld, og han var ret opsat på at han skulle sætte stjernen på. Og selvfølgelig skal han det. Han ville gerne have en “step ladder”, men den er vist forsvundet i forbindelse med at håndværkerne har ryddet deres (og nogle af vores) ting. Så storebror måtte være kreativ.

Så mega hyggeligt, og alt hvad jul handler om. Vi elsker det. Vi savnede morfar, og vi glæder os til at tage de gamle traditioner op igen til næste år, men det var ikke helt skidt at have familie-jule-hygge i London.

Og træet med pynt of lys og det hele står fint i vores dejlige, store julestue.

Der er mange ting der kommer til at ændre sig, når UK forlader EU ved årsskiftet. Hvis man ikke er britisk statsborger skal man have lov til at blive – det de kalder “settled status”. Det er en formalitet, men som alt – alt – andet er det selvfølgelig ikke nemt.

Man skal bevise at man har været her i længere tid, og der er ikke noget der hedder folkeregister herovre, så man skal være kreativ for at vise, at man faktisk har været her.

Johan har betalt skat, så det er ret nemt. Børnene er hans børn, så det går også ret glat. Men Signe eksisterer ikke herovre, så det var ikke så nemt. Vi skulle tre runder af indsendelse af gamle bankpapirer og hospitalsindkaldelser før Signe nåede frem til at et brev fra skolen kunne gøre tricket.

Så i dag fik den sidste af os brevet om, at vi har lov til at blive efter nytår. Det er vi lidt lettede over.

Så er julen officielt startet i London! Vi er blevet lidt forsinket af, at morfar ikke kunne komme over og at landet har været lukket ned, og der kom også noget eksamenslæsning i vejen, men til sidst fik vi tid til at rigtig sparke julen i gang.

Udover portvin og chicken marsala med morfar, er den store juletradition at hente juletræet på Portobello Road, så det var dagens plan.

Det var mega hyggeligt at gå med hele familien på Portobello Road igen. Det var næsten som om det hele var lidt normalt i et øjeblik.

Juletræet blev valgt efter den sædvanlige elaborerede skønhedskonkurrence og et par skænderier mellem drengene (dog ikke om træet – det var de helt enige om). Det blev ikke så stort som vi havde tænkt, men det var det smukkeste af dem alle.

Jakob fik et lille et til kids loungen, som han har ønsket sig i flere år. Og moren fik en granplante til udenfor døren.

Faren fik lov til at slæbe det store af træerne hjem, men det er en del af traditionen. I år var han forberedt og havde et af de store drenges løbehjul med. Det fungerede perfekt.

Under normale omstændigheder – men dem er der ikke mange af i øjeblikket – ville vi have pyntet træet med det samme, men i stedet stod den på gløgg og gingerbread-hus-dekoration da vi kom hjem. Også bare mega hyggeligt!

Og så lidt mere eksamenslæsning til at lukke endnu en fantastisk weekend i London.

De store drenge har eksamener i de næste par uger. Jakobs kan vise sig at være ret vigtige, hvis de ikke kan have eksamener til foråret, for så tæller de her som afgangsprøver. Det skete for sidste årgang.

Men begge drenge knokler. Måske ikke helt så meget som forældrene gerne ville have, men de har siddet hele weekenden og læst op til eksamen. Og igår var der “intervention”, som normalt er lørdagsskole, men denne gang var online. Og så behøver man heldigvis ikke skoleuniformen.

Så når nu det er en lidt sur weekend er det bare endnu mere dejligt at farmor og moren har lavet julekalender til alle drengene. De bliver større, men julekalender er stadig et kæmpe hit!

Og Mathias venter hver morgen med at åbne sin Lego Star Wars kalender til Jakob kommer ned. Ret sødt.

Og moren sørger for ekstra adventsgaver til alle hver lørdag og søndag. Selv faren. ❤️