Browse Month

April 2012

Regn

Det har regnet i 2 uger og bliver ved en uge mere. Vi er trætte af det…

Edit: If you can’t beat them, join them! Vi gik ud i regnen!

httpvh://youtu.be/tAca6_FA6VU

Så er vi i gang med arkitekter

Signe havde inviteret en arkitekt ind her til morgen for at diskutere mulighederne i huset. Det gik rigtig godt og det lader til at alle de ting vi gerne vil (fjerne væggen mellem stue og køkken, udvide terrassen, bygge ud på loftet og lave “utility room” i garagen) er forholdsvis ligetil. Der skal søges nogle tilladelser og der skal selvfølgelig lægges endeløse planer – og det hele kommer til at koste en formue – men det er rart at vide at der ikke er noget specifikt der allerede nu står i vejen for at vi kan få det som vi vil have det.

Så blev det Lafs tur

David var lidt sløj i går aftes, men ikke noget særligt. Hæs og lidt snottet – som sådan nogen nu er. Men kl 22 vågnede han pludselig op og kunne ikke trække vejret!! Det var rimelig ubehageligt!

Han kastede lidt op men kunne stadig ikke rigtig få vejret ordentligt, så vi ringede til vagtlægen. Desværre sparkede det Signes sygepleje-gen i gang, så hun var fuldstændig afrettet og rolig i telefonen, hvilket betød at lægen i den anden ende bare sagde at vi skulle give ham noget Panodil og lægge ham til at sove.

Det viste sig heldigvis at være et godt råd, for han trak vejret meget bedre da han sov. Og her til morgen var han rimelig frisk igen – frisk nok til at tage i cooking class.

Det ramte så igen her til eftermiddag, hvor han er blevet noget slatten så i morgen står nok på lidt mere afslapning.

Men vi skal have ham checket. Vi bliver nødt til at finde en specialist der kan fortælle hvad der skete, for det er lidt for skræmmende til at vi har lyst til at prøve igen.

Efterår?!?

Det var vinter. Men så blev det sommer. Så blev det forår. Men nu er det sgu blevet efterår! Det har regnet i en uge, og det er koldt og ækelt. Det minder faktisk umiskendeligt om Danmark i april!!

Og det ser ikke ud til at det bliver bedre, så vi har sat planer om Paris og Legoland på hold indtil videre.

I stedet har vi haft en hyggelig morgen med at aflevere børn og forælderne er nu ude og spise morgenmad på den franske café. Regnen høvler ned udenfor så vi bliver nok hængende lidt…

Star Wars er bare det eneste der dur

Jakob har fået David med på Star Wars bølgen, så Star Wars er bare det eneste der forgår i begge børns hoveder i øjeblikket.

Så selvfølgelig skulle der købes Star Wars da vi var i Westfield for at købe fødselsdagsgave til Alexander. Egentlig troede vi de skulle have Star Wars LEGO, men da de så at man kunne få rigtige figurer var planen klar. Jakob skulle have en Clone Trooper, David skulle have en Battle Droid. Far fik Yoda og mor fik R2-D2. Faren var helt rørt over at lege med de samme figurer som han havde for 30 år siden!

Og som om det ikke var nok stod der gudhjælpemig en Stormtrooper uden for legetøjsbutikken! Jakob var pludselig ikke så modig længere, men gik dog med til både at få taget billeder og give en high-give!

Jakob er syg

Jakob vågnede pludselig op midt i nat og havde det dårligt. Han sad lidt god mor og fik lidt vand, men der gik kun et øjeblik før det kom op igen. Ikke lige det et Grumfeldyr har lyst til kl 04 om natten. Og heller ikke forælderne, for den sag skyld. Sniffelaf sov bare videre.

Jakob faldt i søvn igen, men havde feber og var generelt sløj her til morgen, så den står på Dora The Explorer på sofaen i stedet for skole i dag.

Stor krise i Notting Hill

Vores Starbucks er lukket!! Først troede vi at de bare var ved at sætte den i stand, men nu har de pillet skiltet ned, så det ser ikke ud til at der er nogen vej tilbage!

Vi ville flytte hvis det ikke lige var fordi der er en stor ombygning i gang der hvor der lå en WHSmith før. Vi er ret sikre på at det bliver til en Starbucks. Hvis vi har ret, kan vi blive boende. Og hvis vi har ret får vi en 5 gange større Starbucks endnu tættere på hvor vi bor!

Vi holder vejret indtil det er bekræftet.

Vi kommer os over weekenden

Det er hård kost at have både onkel Jakob og Daniel på besøg. Signe gik tidligt i seng fredag, men der røg alligevel 7 flasker vin og en lille kasse øl. Det må vi bare konstatere at vi er blevet for gamle til, så da alle var sendt hjem lørdag gik familien tidligt i seng.

Restitueringen fortsatte hos svenskerne til en skøn grillet søndagskylling.

En rask beslutning

Daniel er til møder i London i morgen, så han kommer forbi og bliver til lørdag. Superhyggeligt! Da han ringede for at sige at han var på vej, fik vi pludselig indskydelsen at Onkel Jakob jo også kunne komme, så vi allesammen kunne se hinanden.

Så sagt som gjort. Onkel Jakob var frisk, men der var ikke rigtig nogle gode bonusbilletter i morgen, så valget faldt på afgangen kl. 18 i dag. Det var 1 time og 45 minutter efter beslutningen var taget og billetten booket. Jakob er nu på vej i lufthavnen!

Det bliver kanon at se dem begge to i London!!