Johan fabler jo så meget om sin 4-hjulstrækker, at det ville være både underligt og dumt ikke at afprøve den, når vi nu er omringet af sand og vand. Og det har da også været planen hele ugen, men uden rigtig at blive til mere end en tur omkring Grenen, hvor vi måtte konstatere, at man tilsyneladende ikke længere må køre i privatbil derud. Nedtur.
Men nu, hvor det i dén grad lakker mod enden af dette års Skagensudflugt, skulle det være! Så næbbet blev vendt mod Kandestederne, som ligger ca. 15 km. syd for Gl. Skagen, hvor man også må køre på stranden. Planen var, at køre lidt på stranden og se hvor det ville bringe os hen, men da stranden ved Kandestederne ligger på samme side som Gl. Skagen, hvor vi bor i disse dage, er det ikke svært at blive lokket af den geografiske mulighed for at køre hele vejen af stranden.
Så med 10 måneder gammelt Dumfeldyr og en mere end ualmindelig urolig Signe i bilen kørte vi derudaf. Først i selskab med et par andre biler, som langsomt faldt fra. Så i selskab med en anden firhjulstrækker, og da den vendte om, kun i selskab med to sæt hjulspor i sandet, som viste at det i hvert fald ikke var umuligt at køre der, hvis man bare har det rette udstyr. Og da der var to sæt, var vi fortrøstningsfulde selvom de tydeligvis havde grove trerrændæk på, mens vi stod på det der nok må betegnes som dækkenes udgave af dansesko.
Begejstringen hos Johan var på højde med bekymringen hos Signe da det viste sig, at de to sæt terrændæk i virkeligheden var den samme bil, der havde vendt om halvvejs mod Skagen, hvor højvande, det dybe, løse sand, kampestenene, rullestenene, klitter og sandfygning var blevet for meget for dem. Foran os lå den uberørte strand. Folk, der kan lide at stå off-piste ski ved præcis hvordan det føles.
Range Roveren var tilsyneladende helt ubevidst om, at passagererne sad som i en stille dagligstue, da den pløjede sig gennem sandet og vandet som var den en krydsning mellem en traktor og en kampvogn. Men det virkede som om selv bilen sank en klump da vi nåede det sagnomspundne hus, der er ved at falde i vandet. At huset er ved at falde i vandet kunne vi nu se ved selvsyn ikke er en overdrivelse, men det betød, at vi skulle udenom hus, frit fundament og stengærde, der er sat op som bølgebryder. Efter at have kigget lidt på hinanden lagde vi an, og så snart vandet trak sig tilbage efter en større bølge fik den gas og familien røg ud i vandet og rundt om huset inden den næste bølge kunne nå at oversvømme taget.
Det sidste stykke frem til Gl. Skagen var mere befærdet end det første, men forundringen hos turgængerne var større, for de kunne simpelthen ikke forstå, hvor den bil kom fra. Da vi nåede Solnedgangspladsen, som var ankomstpunktet i Gl. Skagen, stoppede de fleste af badegæsterne deres aktiviteter og bare gloede på den kæmpebil, der tilsyneladende kom ud af ingenting hen ad stranden, op over klitterne, hen over fortorvet og ned på parkeringspladsen. Vel ankommet åndede passagererne temmelig lettet op og bilen blev sænket til almindelig vejhøjde, taget ud af lavgear og differentialet låst op. Og så fortsatte den komfortable tur ad vejen ned til sommerhuset.
Verdensklasse!!!
PS. Billederne er fra det ikke-dramatiske stykke af turen, for vi var en lille smule for optaget af at bringe familien sikkert i havn til at tage billeder på det strenge stykke. Og i øvrigt kunne vi ikke stoppe, for så ville vi med sikkerhed have sunket i.