Browse Month

September 2006

Caro, Emil og Rasmus på besøg

Den ene afløser den anden, så da Jakob tog hjem her til eftermiddag ankom fætteren og hans forældre.

Rasmus skal på kursus i næste uge så de benyttede lejligheden til at komme forbi Notting Hill. Og Caro laver frikadeller til os. Verdensklasse!

Registrering og pas

Så er ham den lille blevet registreret og har fået et pas – et dansk pas. Han er slet ikke engelsk, har vi fundet ud af, men det gør bare det hele meget lettere. Det var selvfølgelig helt vildt bureaukratisk, men det var faktisk værre på den danske ambassade end på det engelske registreringskontor. Men det gik helt fint.

Jakob er på besøg, og har lavet mad til os. Nu er han ude og købe ind igen, så han kan trylle noget lækker aftensmad frem! :-)

Og så skal vi ud og kigge på biler!

Jakob på besøg

Onkel Jakob er kommet for at møde den nyeste i slægten, og det er bare rigtig hyggeligt.

Han har lavet dejlig mad og vi sidder alle 4 og hygger os over maden. Ham den lille får selvfølgelig masser af opmærksomhed, men han opfører sig altså stadig eksemplarisk. Han er muligvis verdens sødeste barn. :-)

En fredelig krudtugle

Der er ret meget gang i ham den lille, men på den fede måde! Han sover ret meget om natten, og når han vil have mad giver han lige et lille øf, og ligger ellers bare og kigger sig omkring.

Han græder næsten ikke, men han har sådan set heller ikke problemer med at fortælle os hvad han gerne vil, så vi håber han fortsætter med at være så eksemplarisk! :-)

Det ved vi godt at han jo nok ikke gør, men vi håber i hvert fald at den første tids fredelighed er et tegn på at han ikke bliver umulig. Vi krydser fingre og nyder, at verdens mest nuttede baby er helt vildt sød ved os!

Opdaterer ikke bloggen nok

Vi får ros for vores blog, men skældud for ikke at opdatere den nok. Det kan vi jo ikke have, for vi vil jo gerne have at I alle sammen følger med, så vi ikke føler os så langt væk.

Ham den lille har det godt og er stadig fredelig og helt vildt nuttet! Faktisk den mest nuttede baby i hele verden!! Moren vil selvfølgelig gerne have at han bare sov hele natten, men vi må nok indrømme at vi indtil videre er sluppet billigt.

En af mine engelske kollegaer sagde i dag, da jeg måtte fortælle at han stadig ikke har fået et navn: "That’s just typically you Nordics and your hippie culture!" Så nu er det nok. Nu skal han have det navn! Og det bliver jo nok det han selv hele tiden har sagt – selv inden han blev født.. Watch This Space!

Johan på arbejde igen

Så har hverdagen meldt sig igen, og Johan er tilbage på pinden. Det har været en blød start i sammenligning med det pres der lå, før ham den lille blev født (vænner stadig af med "Neubert"), så det er ok. Men det er tankevækkende, hvor meget man kan savne ham den lille allerede. Men alt er vel relativt. Han er 11 dage i dag, og hvis jeg skulle være væk fra Signe i 10% af den tid jeg har kendt hende, skulle jeg være væk fra hende i omkring 10 måneder. Så ville jeg nok også savne hende ret meget!
 
Og i aften skal vi have talt med ham om, hvad han hedder. Vi har en ret lille shortliste, så nu må han altså finde ud af det. Vi tror egentlig godt han ved det, men bare ikke fortæller os det, fordi han vil trække tiden.

Hvad hedder han?

Han har ikke fortalt os hvad han hedder endnu. Vi har en anelse, men vi er altså ikke sikre.

Men han skal have sit navn, så han kan få et pas til når vi skal til Danmark, så nu kan vi ikke rigtig vente længere. Derfor: Hvis du har en anelse om, hvad han hedder, har du chancen for at blande dig nu – om lidt er det for sent. :-)

Skriv en kommentar, hvis du vil med i betragtningerne.

Indian summer og billeder

Det er indian summer i Notting Hill, så vi går en dejlig aftentur alle fire. Vi har været i Marks & Spensers Simply Food og købe ind til en rigtig cool snack-middag.
 
Og så er der endelig kommet billeder af lille Baby Boserup (vi skal vænne os af med Neubert, og det er lidt svært). Tjek dem på www.boserup.info. Og der kommer snart en video mere.

Farmor på besøg

Farmor er kommet på besøg i London. Superhyggeligt! Der er hentet latte og brownies fra Starbucks. :-)

Hun bliver kun til i morgen, så vi skal bare slappe af med Neubert i aften.

Lige nu viser vi vores tilbuds-rov fra Gap frem. Børnetøj er bare for nuttet!

Alt vel i Neubert-land

Det går godt i Bulmer Mews. Neubert har det så godt, at jordemoderen siger at han ikke behøver at kommer mere. Han var meget tilfreds med Neubert. Han vejede ham, så det er officielt at han tager på. 300 gram på en uge. Og han fortalte, at børn normalt taber sig den første uge, så Neubert har faktisk allerede indhentet at han ikke var så stor ved fødselen. Den lille ædedolk.

Barsel er ved at være slut for Johan, der skal tilbage på arbejde mandag. Men inden da kommer farmor og det bliver hyggeligt.

Nu skal vi bare snart have fundet ud af, hvad han hedder, så han kan få et pas!!