Browse Month

January 2020

Vi er så tæt på nu!

Vores ombygning har været næsten færdig i lang tid nu. Men næsten færdig er ikke færdigt. Og det er vi trætte af. Men nu er vi endnu mere næsten færdige, for vi har afsluttet det sidste rigtige konstruktionsarbejde – hegnet på terrassen.

Først og fremmest betyder det at vi ikke længere deler spisestue med håndværkerne på byggepladsen bag os, og selvom de har været meget søde så tror jeg ikke vi kommer til at savne dem. 

Men vi synes også det er blevet rigtig pænt, og det bliver endnu pænere når der kommer planter og lys op ad det i næste uge.

Sekundært betyder det at vi kan blive færdige med de sidste ting, som f.eks. at få hængt billeder op, købt sofaer, gardiner, smarthome-lys osv. Signe har bestilt billedeophængning (så det bliver lige!) og den ene af de to sofaer er på vej, så færdig-færdig er indenfor rækkevidde!! ?

Bowling & Burgers

Som altid i familien Boserup var det fødselsdag i en hel uge, og efter han havde haft tre venner til movie-night-sleepover lørdag (hvor vi havde forældrene til drinks ovenpå) var kulminationen at David havde 14 venner til bowling og burgere i Westfield søndag. 

Vi var en lille smule bekymrede for at skulle vælte rundt med 15 raske drenge, men det gik utrolig godt. 

De var vilde med bowlingen, og det hjalp at der var en parkour-legelplads lige udenfor bowlingen så de kunne brænde colaerne af inden de skulle ned på Five Guys og have brugere. 

Det var en fantastisk fødselsdagsuge! 

Davids dejlige fødselsdag

David havde sådan en dejlig fødselsdag. Dejlige hilsener, fødselsdagsvideoer, flere gaver om eftermiddagen, fødselsdagssang, livretten laksecarbonara og naturligvis morens fantastiske lagkage. 

Han virkede helt lykkelig over det hele!

I dag er det Davids fødselsdag!

Så blev det endelig Davids fødselsdag. Det har han ventet længe på, og selvom han blev fejret i Danmark, er den rigtige dag naturligvis noget særligt.

Moren havde knoklet med at gøre det hyggeligt og sætte der hele op aftenen før, og det var super. Pølse blev simpelthen så glad. Helt fra da han blev vækket til han blev fulgt i skole.

Gaverne var kæmpe hits, men Apple Airpods mere end noget andet. Men hvor er det dejligt at have en sød dreng, der bliver ovenud lykkelig for hjemmesko og et tæppe til værelset. De nye fodboldstøvler er allerede i brug i skolen.

I aften har han bestilt morens fantastiske laksecarbonara og selvfølgelig Signes klassiske lagkage. Det glæder vi os til.

Billeder fra morgenen her. 

Tak for denne gang

Så er vi på vej tilbage til London efter en fantastisk dejlig juleferie i Danmark. Det føles som om vi har være væk i 100 år, og det er jo et godt tegn.

Vi talte lige ugerne, og vi har været i Danmark i 12 uger i 2019 plus de løse weekender her og der. Det er måske lidt meget, men det er jo dejligt at se jer alle sammen, så vi prøver at holde kadencen oppe i 2020. Vi kommer nok allerede tilbage om godt en måned så vi er godt fra start.

Godt nytår!!

Vi har den dejligste nytårstradition med de dejligste mennesker (nogle af dem læser det her, så det bliver jeg jo nødt til at skrive). I år var det Mads og Heidi, der var værter så vi slap nemt med bare at skulle have vin og slik med.

Det var en helt utrolig hyggelig aften, hvor også børnene havde en fest. Maden var outstanding, vinen fantastisk og selskabet endnu bedre. Daniel og Karoline havde gravet jordskokkerne til suppen op samme morgen. Mads havde sous vide’d de vildeste bøffer hele dagen inden Leonora gav dem en tur på grillen. Og de to hjemmelavede islagkager var til at dø over.

Dagen efter var unægtelig lidt hård for alle, for vi bliver jo ikke yngre.