Julepynten er ved at komme op på Oxford Street. Det er en lille smule skræmmende. Ikke kun fordi der stadig er 17 grader i London, og det overhovedet ikke lugter af jul, men mindst ligeså meget fordi jul i hele tiden har været noget, der lå rigtig langt ude i fremtiden. Når vi havde boet i London i 7-en-halv måned. Når lille Jakob var 3 måneder. Ting, der bare ikke har været lige om hjørnet.

Men nu er det her. 58 dage til jul. Det er for vildt. Det er simpelthen for vildt. Tiden er bare fløjet afsted, og selvom vi virkelig har nydt det, har vi også lidt en "hvad skete der" oplevelse. Hvor var det lige det her år blev af?

En af de helt store tidsrøvere siden vi flyttede herover har været at kigge på biler. Til stor glæde for Johan og lidt mindre for Signe. Men det har været sjovt. Nu er det imidlertid et overstået kapitel, for vi har købt en Chelsea Tractor (det lidet flatterende kælenavn for store "posh" luksus 4×4 i London)! Bilparken er blevet forøget med en megafed 2003 Range Rover 4.4 V8 Vogue i grøn med sandfarvet læder. Den er, ned til mindste detalje præcis som vi gerne vil have den.

Drømmen om en Aston Martin er slet ikke slut, men det er jo bare ikke særlig spændende at have en sportsvogn om vinteren, når man skal køre hele vejen til Danmark, og da vi idag så, at man ikke kunne sætte en lift på bagsædet, fordi den har skålsæder bagi, stod det ligesom klart hvad vi skulle gøre.

Så nu står den på 4×4 i vinter. Ud over vores bankrådgiver og min mor – som sikkert sætter pris på at vi ikke har 420HK i en sportsvogn – er jeg ret overbevist om at lille Jakob sætter pris på valget. Ud over at der rent faktisk er plads til ham – mega meget plads til ham – betyder det også, at han ikke skal nøjes med at få pixibøger i julegave.

Så til foråret må vi se om ikke familien er bedre gearet til en sportsvogn. :-) Og hvor er så den nærmeste grusgrav?

Mette og Morten er kommet på besøg og det er bare hyggeligt. Skik følge eller land fly, og gæsterne fik fly nok med easyJet og Standsted, så vi har lavet agurkesandwich, muffins og the. Superhyggeligt.

Nu skal vi en tur ned på Portobello Road og kigge. Og så lige i Jakobs slagter og have noget til i aften.

Der er altså noget helt specielt ved at gå ud af døren om morgenen og stå midt i Notting Hill. Gå ned i Tuben sammen med alle de andre. Toget er der med det samme. Læse sin Metro, ligesom alle de andre – undtagen de heldige, der har kørt langt nok til at få en siddeplads. De løser soduko. 1, 2, 3 stop og vi er på Marble Arch. Op af rulletrapperne og ud på Oxford Street. En obligatorisk latte fra Starbucks fuldender illusionen om at man er ægte Londoner. Ned langs alle de fede butikker, der er ved at åbne. Dobbeltdækkerne tager lidt af udsigten men de hører jo i dén grad med. Til venstre ved Selfridges, forbi Food Court og dér ligger OMD.

Det er helt specielt.

Det er Halloween, så vi skal have Johans græskarsuppe med stegte kammuslinger. Mmm…

Vi har tre take away favoritter i Notting Hill. Det er trist, men den ene er McDonald’s. Det er ikke godt at have det lige om hjørnet. :-) Men den anden er en italiensk restaurant, der laver en killer bolognese. Det er godt Men bolognese til trods, prisen går alligevel til den lille med bilen. Vi ved ikke hvad den hedder, for det er ligemeget. Der holder nemlig en Fiat 500 i vinduet, så man går ikke fejl.

Det er en hel butik fyldt med snacks – pizzaslices, risottoboller, pastaretter, brød, kager og alt muligt andet. Det er vildt lækkert.

Han er stadig ikke på toppen, og der er tydeligvis stadig masser af snot i hans lille hovede, men han har det vist bedre idag. Han har vågnet en del gang i nat med godt med lyd på, når han ikke kan trække vejret gennem næsen, men det er nu nok ikke værre end de fleste andre nye forældre har det. Oh well.

Vi håber han bliver helt rask snart, så vi ikke skal aflyse Danmarksturen i næste uge. Men det ser fint ud.

Vi kommer hjem lidt forskudt, for Johan skal nok til Prag, men vi skulle være i Danmark alle tre fra torsdag til søndag.