Sidste stop på Jyllandstour 2020 var Givskud Zoo, som vi havde glædet os meget til.

I kan se alle billederne fra Tirpitz, Blåvandshuk og Givskud her.

Vi skulle sove inde i selve safariparken, så det var en to-dags-ting. Vores plan var at komme tidligt, så vi kunne få så meget ud af begge dage som muligt. Men succesen i Blåvandshuk gjorde, at vi kom lidt senere end forventet, men det gjorde ikke så meget.

Og vi lagde stort ud med elefanter, løver, bøfler og vilde heste, hvor vi kunne komme tættere på, end billederne ser ud til.

En fed zoologisk have, kombineret med både at køre og gå rundt. Ret godt lavet.

Men en af hovedattraktionerne var dinosaurparken, som Basse havde glædet sig ret meget til. Og vi må sige at den faktisk var virkelig imponerende godt lavet. Basse havde fået sin egen telefon, og han tog billeder af hver eneste dinosaur.

Der var nogle seriøst store og imponerende nogen. Det var altså ret godt lavet!

Fossiludgravning, istidsudstilling og stenaldersmykke-lavning. Der var virkelig meget at se og lave, og selvom trætheden var begyndt at melde sig var alle glade.

Men vi skulle jo sove i parken om aftenen, så vi skulle køre over til den anden del af parken for at blive indlogeret i vores lejr, så endnu en mulighed for at komme tæt på dyrene.

Flotte giraffer og zebraer helt tæt på, men dog ikke så tæt som strudsene!

Men vi kom gennem strudsene og fandt vores lejr midt i parken. Naturligvis ligesom det begyndte at regne!

Men det tog vi med ro. Det hele var en oplevelse, og teltene var store og fine (og tætte), men rigtige senge, som kunne blive til et fort!

Signe og drengene spiste under halvtaget på parkens afrikanske restaurant mens Johan klarede en global pitch fra bilen (vi håber ikke de hørte næsehornene).

Og der var et lille halvtag på teltet, hvor moren og faren kunne sidde og få et ret velfortjent glas vino.

Men ved 23-tiden holdt regnen op, og drengene blev gennet ud af teltet for at lave snobrød og popkorn på bålet. Det var sjovt.

Forbløffende god nattesøvn, og næste morgen kunne vi se næsehornene fra hullerne i hegnet på bagsiden af vores lejr. Og der var smores og blåbagte fladbrød til morgenmad! Det var sjovt, men vi er jo ret vilde med “glamping”, så det regnede vi også med. Vi skal afsted igen, men sammen med nogen af jer!

Endnu en dag rundt i parken og se de sidste dyr, og de sjove en ekstra gang, og efter frokost og en tur på den store legeplads midt på eftermiddagen var alle vist helt klar på at vende snuden hjem mod Vedbæk!

Det var simpelthen sådan en skøn Jyllands-ferie. Vi oplevede så meget, så så mange dejlige mennesker, og endte med at få en endnu bedre sommerferie, end hvis vi ikke havde været låst af corona. Bilferie er altså dejligt. Især når man er heldig at have en ret fantastisk bil at køre i.

Vi fortsætter fortællingerne fra sommerferien, som efterhånden virker meget fjern.

Alle billeder fra denne del af turen her.

Efter et par dejlige dage i Nørtang med morfar, Benedicte og Anders og kusinerne kørte vi sydpå, langs Vestkysten til en del af Danmark, hvor vi tror vi egentlig aldrig har været før. Både Signe og Johan har været ved Vestkysten som børn, men ikke omkring Blåvandshuk.

Turen derned gav endelig langt om længe faren en mulighed for at teste den nye Range Rover i rigtig offroad terræn. Vi var en god tur på stranden, men det er ikke så særligt, for det klarer en Mondeo jo. Men vi kørte også genne Oksbøl øvelsesterræn, hvor soldaterne tester kampvognenes offroad-evner, og det var lige noget for en ægte Land Rover.

Signe syntes overhovedet ikke det var sjovt at følge kampvognsspor gennem mudder og vand, og gennem skoven og over engen, men Johan var i himlen. Ungerne på bagsædet syntes det var kanon, men selv de blev lidt stille et par gange.

Det ser ikke ud af noget på billederne, og det var da også lige før offroad-limosinen var for komfortabel til at det føltes vildt nok. Men det var sjovt.

Men hovedattraktionen for denne del af turen var Tirpitz museet, som vi har fået anbefalet af mange. Og det skuffede ikke! Både voksne og børn var helt fascinerede. Absolut et sted der er køreturen værd – også hvis man ikke vil offroad.

Fantastisk audio-tour om selve bunkeren, men udstillingerne om Anden Verdenskrig og om historien på Vestkysten var så meget bedre end vi havde troet – igen for både voksne og børn.

Museets arkitektur og området i det hele taget er værd at bruge bruge lidt tid på. Men vi skulle videre.

Vi skulle nemlig videre til noget af et wildcard. Vi havde booket Tirpitz og Givskud Zoo flere uger i forvejen, i forventning om, at hele Danmark skulle holde staycation i år, men da vi ikke helt vidste hvor mange dage vi skulle være i Nørtang, var der kommet en ekstra dag ind mellem de to.

Og netop på grund af corona-rejseforbud var alle hoteller optaget, så vi skulle være kreative. Og det var vi. Vi bookede en hytte i Blåvandshuk Sportspark. Det var med køjesenge og uden toilet, men vi skulle jo kun sove der en nat, så det var bare sjovt. Men det viste sig at være meget, meget mere sjovt end vi havde regnet med!

Hytten var en tønde, og det var rigtig fint. Og vi skulle jo bare have en overnatning, så det overleverede allerede på forventningerne.

Vi havde læst, at der var en pool, men at den ville lukke næsten som vi ankom. Så vi skyndte os alt hvad vi kunne, og det var først da vi ankom, at det gik op for os 1) at det var et kæmpe badeland, og 2) at dem, der bor i tønderne, har eksklusiv adgang hele morgenen og hele aftenen! Tror I lige drengene havde en fest?

Selv moren var med i, for der var et skønt boblebad.

Vi havde det hele stort set for os selv hele aftenen, og det var helt så sjovt! Men så opdagede vi hvorfor stedet hedder “Sportspark”, for ovre på den anden side lå tre store stortshaller, med alt hvad hjertet beægrer – blandt andet et semi-professionelt trampolin-land!

Og så kunne vi ovenikøbet sidde udenfor og spise aftensmad. Faren kørte ind til Varde (“ind til Varde” siger noget om hvor langt ude på landet man er) og købte McDonald’s.

Vandland, trampoliner og lidt basketball igen næste morgen inden vi måtte videre for at nå næste programpunkt. Men det er helt klart en slags miniferie vi gerne tager en anden gang!

Første rigtige feriestop var hos Maja og Rasmus i Kolding. Det er blevet fast tradition og noget vi alle sammen glæder os helt vildt til.

De var i Annie og Chris’ skønne sommerhus på stranden i Grønninghoved og Rasmus lavede langtidsbagt lam til hele banden.

Koldinghus slot er jo nærmest i familien, så dagsaktiviteten skulle jo naturligvis være udstillingen dér.

Fantastisk udstilling med genskabt tøj fra den fulde danske kongerække. Selv ungerne var fascinerede.

Der var kreativ stue, hvor børnene kunne lave sværd og kroner – helt i kongetemaet.

Og ingen tur til Kolding uden is fra Lillis! Endnu bedre end sidste år! Ja, vi er lidt forudindtaget, men det er altså virkelig den bedste is vi nogensinde har fået.

David, Jakob og Mathias er vilde med Sara og Jacob. Og det er vist gengældt. Der blev i hvertfald mega hygget med at lave TikTok-videoer, svømning i Lillebælt og stå på stand Up paddle boards.

Og den dejligste familiemiddag med Annie, Uncle Crisp, Maja, Rasmus og alle børnene.

Med overflod af trøfler.

Første stop på ferien var hos vores familiefrisør. Stærkt tiltrængt efter næsten 4 måneder uden at blive klippet.

Vi har for længst accepteret at vi ikke kommer ud at rejse denne sommer. Måske kan vi få et par dage på Mallorca med vores svenske venner, men sådan som corona-situationen ser ud lige nu er der ikke meget chance for det

Så vi besluttede os for at i år ville den stå på ferie i Jylland. Idéen var at opdatere bloggen løbende, men det er ikke blevet til så meget, så nu kommer der en serie af posts over de næste par dage med alle vores stop rundt om i det danske sommerland.

Vi har jo ikke Aston Martin’en med til Danmark i år, så vi havde besluttet os for at få Mini’en gravet frem.

Den har været i opbevaring i vist nok 8 år, men værkstedet sagde at den startede med det samme, og efter den var blevet transporteret ned til Rødovre og havde fået løsnet bremser og kobling, og sådan sat lidt i stand, blev den faktisk synet uden anmærkninger.

Vi nåede kun til Skagen på beretningerne fra vores Jyllandstur 2020. Johan blev overmandet af arbejde og vi lavede så mange andre dejlige ting i sommerferien, at vi simpelthen ikke nåede at tale om det. Men da det her jo også er en dagbog for os, som vi fra tid til anden kigger i, må vi hellere se at komme up to date. 

Vi ramte alle Jyllandstraditionerne i år, så efter en skøn uge i Skagen kørte vi ned til Søndervig til familien Dyekjærs sommerhus Nørtang. Det er jo ingen sag når man har et fantastisk luksuskøretøj. 

Drengene har fået et rigtig godt forhold til Skagen, men det har været vigtigt for os at de også har et tilhørsforhold til Nørtang. Og det er lykkedes.
Det er et lillebitte hus, så der er ikke plads til os alle sammen, så fordelingen de sidste par år har været at de store børn camperer i lysthuset i Nørtang, og mor og far tager Basse med ned på den lokale kro og sover. Det fungerer rigtig fint!

I år var en variation på temaet, hvor David havde sleepover med Olivia i huset, sammen med Alberte, og Jakob sov alene i lysthuset. I hvert fald den ene nat. Mor og far og Basse var på vores sædvanlige værelse på vores sædvanlige kro. Det fungerer helt fint. 

Vi ankom lige i tide til drinks i solen efterfulgt af en fantastisk solnedgang, som kun Vestkysten kan præstere. Og udsigten fra højen bag Nørtang er svær at slå. Også selvom den danske sommer ikke svinger sig over 14 grader.

Dagen efter var morens fødselsdag, og den er vi vant til at holde i Søndervig. Men i år prøvede vi en ny variant, hvor resten af familien kom ned på kroen til morgenmad, og det var virkelig hyggeligt! Så kom vi også “lidt ud”, selvom vi jo egentlig helst bare vil være sammen med familien.

Men det var en festlig og hyggelig morgenmad, med fødselsdagssang og gaver. Signe blev nok gladest for sin eierschalensollbruchstellenverursacher, og det er i hvert fald den gave, der er blevet talt mest om i år.

Med morgenmaden vel overstået kørte vi til Henne Strand, og selvom det stadig var lidt koldt, var det sjovt for både børn og voksne. Der er mere at se end man skulle tro. Og surferstranden har den helt rigtige vibe.

Lagkage tilbage i sommerhuset. Og det vigtigste er naturligvis at moren ikke selv havde lavet dem! Men Benedicte og pigerne havde trådt til, og Signe kunne koncentrere sig om at blive fejret.

En aftentur, for dem, der enten var interesseret i Pokemon eller i WW2 bunkere i sådan en grad at de ville trodse en let aftenregn, og så var det tid til aftensmad med den dejligste fiskeret – helt i Vestkystens ånd!

Så var det vist også tid til at ungerne fik lov til bare at sidde i sofaen med deres telefoner.

Vejret kunne have været bedre, men der var sol de fleste af dagene, og vi var jo mest kommet for at se farmor og farfar, og Emil og faster Caro. Og det var dejligt at se dem alle sammen igen. Det har været en lang lockdown.

Traditioner er vigtige, og især traditionen om at tage til Skagen hver sommer. Johan har gjort det i 35 år, Signe i godt 20 og drengene hele deres liv. Så det var også lidt hovedbegivenheden på Jyllandsturen 2020.

Og vi havde rigeligt med planer. Maden var i centrum, så der var skagensrejer, hummerhaler og krabbeklør da vi ankom. Det var et kæmpe hit, som altid.

Og selvom maden er ret central i Skagen så er der altså andre ting der er mindst lige så vigtige. Især Farm Fun, som vi har været på i nok 10 år nu, og stadig er et kæmpe hit.

Ruths Hotel er også en tradition, selvom vi syntes terrassen var for kold i år, men så er det godt at David kunne flexe sine chess club skills overfor Store Fætter Emil mens vi ventede på bordet.

Og fisk hver eneste dag. Stranden. Morgenmad på terrassen. Drinks på Sømærket og hos Lindeløv. Solnedgange. Masser af is.

Og seje drenge, der skulle i vandet efter solen var gået ned!

I flere år har vi glemt at tage til Råbjerg Mile, men da vi for anden gang kørte forgæves til Dino minigolf, hvor alle de andre turister også havde valgt at tage hen, foreslog farmor at vi kørte til Milen.

Super idé, og selvom alle dem, der ikke var til Dinogolf var på Milen, var der jo noget bedre plads og det var kanon. Vi fik slæbt farmor med hele vejen ud til sandet. Og det hjalp på parkeringsmulighederne at vi kørte i farfars gamle Land Rover.

Det var virkelig dejligt at føle sig så langt fra London og lockdown som man nok kan være – sammen med familie, og uden skole og arbejde hængende over hovedet.

Vi nyder at være i Danmark, og har allerede oplevet en masse, på trods af at Jakob har haft en hel uges skole og Johan stadig arbejder fuld tid. Mere om det kommer.

Men vi går og venter på at skulle til Kolding og Skagen, så her til aften susede vi ud til lufthavnen og fik en coronatest, så vi kan være nogenlunde sikre på ikke at give noget videre til farmor og farfar i nære uge.

David var svært tilfreds med at aldersgrænsen var 12 år så han ikke behøvede at få vatpinden ned i halsen.

Så er vi landet i Vedbæk og det er dejligt. Græsset trænger til at blive slået, og vi skal lige forhandle med ederkopperne om at det nu er vores hus igen. Men her er så dejligt.

Turen gik smertefrit. Den nye bil er som skabt til den tyske Autobahn. Og færgen var en event i sig selv. De havde ikke deres gode buffet, men vi fik frokost, kigget på vandet, og – vigtigst – shoppet store bøtter slik. Ungerne var lykkelige.

Første punkt på dagsordenen i Vedbæk var is fra Social Foodies og en tur på stranden. Det var som at være i en anden verden efter næsten 4 måneder indelukket i London.

Vi har en uges arbejde, hvor det er business as usual for Johan og Jakob, og hvor Signe nok skal prøve at få lidt styr på huset, men så holder vi ferie. Johans ferie bliver lidt her-og-der, men det er vi vant til.

Det er dejilgt at være i Vedbæk igen. Vi har ikke “ikke været her” i så lang tid siden vi købte huset i starten af 2013.