Browse Month

December 2015

Danmark

Vi nyder at være i Danmark. Vi nyder vores lille hus. Vi nyder at holde lidt fri.

Vi har købt de sidste julegaver og ser nu julekalender inden vi skal spille mere bordfodbold.

David’s show

Inden vi susede til Danmark var vi til Davids juleshow på skolen. Det var en moderne udgave af Askepot, og det var ret sjovt. David spillede en lille mus, og sagde sine lines perfekt og højt og tydeligt. Vi prøver at få lavet lidt video som vi kan lægge op.

Jakob havde julekoncert i sidste uge, men Johan var der ikke til at tage billede og video, så det må I spørge Jakob til når I ser ham.

Det gode barn

Bobbes første ord er ”tak”. Det skal nok blive OK det her.

Star Wars

Vi har talt om den nye Star Wars film i (mindst) et år hjemme hos os, og i går var der endelig premiere. Så Johan tog tidligt fri og mødte drengene i Westfield klokken 16 til eftermiddagspremieren kl. 16.15.

Den var så god, så god! Faren havde frygtet at den ville skuffe men drengene var aldrig i tvivl.

Slik og popcorn blev til aftensmaden, for der var så meget at tale om efter filmen at der slet ikke var tid til at spise.

Første klip

Onkel Mette begyndte at skælde ud over at hendes gudbørn havde for langt hår på billederne, så vi måtte hellere få gjort noget ved det. Så Signe bookede alle tre drenge til en klipning. Mathias’ første. Han klarede det så fint!

Så mangler vi bare moren og faren, men når man har tre børn er der langt ned til sidst i rækken, hvor vi er…

Pub-weekend og Sankta Lucia

Vi går aldrig på pub, men i denne weekend har vi været hele to gange. Og det har været rigtig hyggeligt.

Johan landede fra New York kl. 9.30 lørdag morgen og nåede lige hjem kl. 10.30 (ny rekord: 62 minutter fra landing til hjem) inden hele familien gik til fodbold i parken. Der mødes vi altid med Pernille og Thomas, som bor lige rundt om hjørnet fra os. Og vi havde aftalt at gå ud og spise frokost bagefter. Valget faldt på en af de ældste pubber i London: Windsor Castle (Signe troede vi skulle til Windsor) og det var rigtig fint.

Søndag var der Sankta Lucia i Den Danske Kirke, og det er tradition at vi tager med Maëlas familie på pub og så til gudstjeneste i Den Danske Kirke. Maëla går i Davids klasse og trods navnet er hun halvt dansk. Hendes forældre er rigtig søde, så det er bare dødhyggeligt. Og så er det dejligt at være på pub.

Jakob var meget fascineret af luciaoptoget og David var vild med salmerne.

De bedste drenge

Efter en drengeweekend uden mor og Mathias, hvor de store drenge har været til fodbold, spillet Xbox, været til Winter Fair på skolen, til Winter Wonderland i Hyde Park, spist carbonara, McDonald’s til morgenmad og masser af slik, spørger Jakob, da de skal læse søndag aften: ”Far, kan du måske skære et æble eller sådan noget, så vi også får lidt sundt i denne weekend?”

Så ved man at man gør noget rigtigt.

Så er katten ude

Signe havde ikke været ude af døren i fem minutter før der stod McDonald’s morgenmad på bordet og der blev spillet Halo på Xbox’en. Det skal nok blive en god drengeweekend.

Vi kan godt lide iPads

Da Signe kom ud af badet i morges var der skøn fred og ro blandt alle drengene. Vi behøver ikke en barnepige. Vi har iPads.