Browse Month

April 2021

Familieweekend

Vi lever lidt for weekenderne i øjeblikket. Hverdagene æder hinanden, men med lidt mere åbning, og forår i luften, er weekenderne blevet betydelig sjovere.

For mor, far og Mathias, i hvert fald, for lørdag var Jakob i skole til ekstra eksamensundervining, og David var til sport. Så det var hun de tre af os, der lørdag formiddag kunne nyde, at Portobello Road Market er kommet tilbage. Det er sådan en essentiel del af Notting Hill, og det er bare så hyggeligt.

Tilbage i Bulmer Mews blev eftermiddagen brug af de voksne i solen på terrassen med et glas Nyetimber – naturligvis – mens de store drenge endelig havde lov til bare at spille computer.

Lørdag aften stod på super-sushi fra vores lokale, som faktisk er startet og ejet af en dansker, og movienight i hjemmebiografen.

Søndag var vejret stadig med os, og det var heldigt, for Mathias havde sin første cricket træning i Holland Park. Han syntes det var sjovt, men et års restriktioner betyder, at han hellere bare vil være derhjemme med computer og iPad indenfor rækkevidde. Det skal vi lige have hevet ud af ham – og os andre, for at være helt ærlige – igen!

Og naturligvis en tur i det udendørs fitness center i parken. En gammel familiefavorit.

Forår i London

Temperaturen er stadig ikke helt i top, men solen skinner og der er forår i luften. Så Johan tog fri fredag og vi gik på The Ivy Brasserie og spiste frokost i solen.

Og foråret i Notting Hill er noget helt særligt, for alle blomstertræerne springer ud og det er bare helt fantastisk. Vi tror vi bliver nødt til at blive boende her.

Vi holder os i haverne

Vi er jo så småt åbnet op herovre, men vi må stadig kun mødes udenfor, og det prøver vi at holde os til. Det er bare dejligt og vigtigt, at vi kan mødes med nogen nu, for der er fødselsdage, der skal fejres.

I denne weekend var det først Williams fødselsdag fredag og derefter Alexanders fødselsdag lørdag. Vejret var dejligt så det var simpelthen en fantastisk fødselsdagsweekend.

Og alle drengene var vilde med Alex’s paintball party!

Out of Lockdown!

Så tog vi endelig et skridt mere ud af lockdown. I dag åbnede de “ikke essential” butikker, og restauranter for udeservering. Og det skulle vi naturligvis benytte os af, så vi fejrede med frokost og en tur på den gode legeplads. Mathias har ferie i en uge mere, mens de store drenge er tilbage i skole. Johan tog en ekstra dag.

En rigtig dejlig London-påske

Vi tager jo normalt til Danmark i påsken, og det har vi været kede af at vi ikke kunne i år. Men der er jo ikke noget der er normalt i øjeblikket, så der går nok også. Især når vi så giver den fuld gas på påske i London.

Påskelørdag morgen besluttede Signe sig for, at man da sagtens kan lave en lækker påske-lunch, selvom man ikke har prøvet det før, eller købt ind på forhånd. Så hun røg på indkøb og kom hjem med alt, hvad man skulle bruge til den vildeste påskemiddag. Næsten ligeså perfekt som den sødeste lille Easter Bunny.

Vi startede med en 80’er klasikker: Rejecocktailbruchettaer.

Og det langtidsbagte lam havde fået næsten fem timer i ovnen, og var simpelthen så lækkert. De helt rigtige kartofler til og ægte “gravy”. Så bliver det ikke meget mere påske-lunch end det.

Vi havde egentlig ikke andre planer, men pludselig ringede Maiken og Søren og spurgte, om vi ikke ville komme til dansk påskefrokost hos dem påskesøndag. De ville lige høre inden de gik turen fra Holland Park ind til Scandinavian Kitchen butikken i Marylebone. Men det var der jo overhovedet ingen tøven over, så de gik på jagt efter danske frokostretter i London.

Og apropos jagt så måtte vi jo benytte os af, at vi fik adgang til deres kæmpehave, så vi plyndrede den lokale Sainsbury’s for store påskeæg til alle 7(!) børn. Det tog Delivery-manden to ture at komme med dem alle sammen.

Og det var heldigvis sommer i London, så vi kunne nyde gin-og-tonic-terrassen i solen.

Mens den sødeste Easter Bunny lagde påskeæg i haven til Easter Egg Hunt.

Og til selve frokosten have Scndinavian Kitchen og Maikens køkken altså leveret. Der var alt, hvad der skulle være til en dansk påskefrokost!

Det er simpelthen fantastisk, at vi har “selvopfundet” dansk familie i London, når vi nu ikke kan være sammen med vores “rigtige” familie i Danmark i øjeblikket. Det er vi helt vildt taknemmelige for.

Terrassedrinks på skolen

Nykkie, som er mor til Matthew, som David gik i klasse med på Fox, passer taghaven på Fox, så hun har nøgle. Og siden i mandags er det nu tilladt at mødes 6 personer eller to husholdninger, så længe det er udenfor.

Så Nykkie havde inviteret os og Neds forældre til drinks i taghaven i anledning af det dejlige vejr. Og det var bare dejligt! Udover at det føltes lidt som sommer, så føltes det også lidt som om vi nu endelig faktisk er på vej mod normalen. Og så var det egentlig også meget rart at være uden børn for første gang i jeg ved ikke hvor længe. Et år?