Engang i marts var vi blevet så trætte af, at det jo faktisk ikke havde været sommer i 18 måneder, at vi bookede en tur til Kanarieøerne for at få lidt sol. Det var også for at fejre, at Jakob var færdig med sin SATS eksamen, og derfor er gennem alt det hårde arbejde inden secondary school.

Vi fortalte farmor og farfar at vi havde booket en tur, og at det da kunne være hyggeligt, hvis de havde lyst til at komme med. 25 minutter senere havde farfar booket.

Vi kunne ikke vide at det endelig langt om længe ville blive sommer i Europa, men det gør ikke så meget, for poolferien var kort, så vi også kunne nå 3 gode dage i Vedbæk, hvor vi skal fejre både kusine Olivia og fætter Emil. Og nok også en tur på stranden.

Men det var det hele værd at tage til Gran Canaria, for vi havde fundet et fantastisk luksushotel, med 7 pools og alt hvad hjertet kunne begære. Drengene havde en fest, og d t var så dejligt at være sammen med farmor og farfar. Jakob syntes han fik en god præmie for hans strabadser, og vigtigst af alt fik moren en pause fra opvartning af børn og ombygning af huse.

Vi skulle naturligvis fejre det royale bryllup, så vi aftalte at holde en “joint dinner” med naboen og to sæt fælles venner. Vi skulle grille på deres terrasse (for sådan en har vi ikke) mens børnene var i vores hus, og Signe lavede forret. Rigitg hyggeligt, og der blev pyntet fint op i anledning af Meghan.

Og skik følge eller land fly, så der var naturligvis også Pims, gin og tonic og dejlige engelske bobler. Og det gik helt galt.

Signe måtte af sted til hospitalet med Mathias inden det overhovedet gik i gang. Værten gik i seng to timer før gæsterne gik, og stod først op kl 14.30 dagen efter. Mats faldt i gårdhaven og brækkede foden tre steder. Johan fik galopperende madforgiftning dagen efter og var ved at dø.

Begivenhedsrig aften.

Vi havde en lidt ubehagelig oplevelse i sidste weekend. Vi holdt middag sammen med naboerne (mere om det senere), og Mark har for mange år siden haft noget, der kunne minde om et epilepsianfald, så han har nogle forebyggende piller mod det.

Desværre er vores lille Basse lidt nysgerrig, så han gik ovenpå og rosende lidt i deres ting indtil han fandt pillerne. Han havde poppet dem ud af pakken, men Mark vidste ikke hvor mange der var, så vi vidste ikke om han havde spist nogen. Der var utrolig lille sandsynlighed for det, for vi taler om et barn, der kommer og spørger om han må spise et stykke slik han har fundet.

Men better safe than sorry, så Signe ringede til lægen som sagde han skulle på skadestuen. Så Signe forlod sin egen middag og tog Basse på skadestuen, hvor de så brugte hele aftenen.

Lang historie kort: Han havde ikke spist nogen af pillerne, men de skulle undersøgelser, EKG og blodprøver igennem for at være sikre, og stadig observeres efter det mens Signe ventede på resultaterne. Og de kom først hjem efter midnat og Basse sov.

Basse gjorde det bare så godt, selvom han var lidt betuttet over EKG’en, og blodprøverne gjorde rigtig nas.

Jakob har jo været pænt meget ondt i gennem i forhold til skole, så det er jo kun rimeligt at dette term slutter med en hel uges eksamener. De er jo blevet 11 år!!

Denne gang var SATS, som er Standard Attainment Tests, og bliver brugt til at måle både elever og skolen. Alle folkeskoler i landet laver den, og det er en ret stor ting herovre. Og fordi skolerne også bliver målt på det er der pænt meget pres på fra lærerne. Så meget, at de flest børn er ret stressede – inklusive Jakob, desværre.

Men han klarede sig godt igennem ugen, og det var den sidste omgang i meget lang tid. Vi tror faktisk vi skal helt frem til næste år før der kommer eksamener igen.

Vi kender ikke resultatet, men det lyder som om han gjorde det rigtig godt. Det forventede vi jo også, men det er jo en del af det pres vi egentlig helst vil undgå, så vi prøver at lade være med at gøre et for stort nummer ud af det. Men vi er hemmeligt pænt stolte over vores store, dygtige, mega flittige dreng.

Det går fremad i Bulmer Mews. Vi er nok stadig lidt bagud, men Signe knokler virkelig for at følge med. Der er store beslutninger der skal træffes, og masser små detaljer, som gør de store beslutninger virkelig svære.

Men mange ting er på plads. Rumfordelingen og layoutet er nu helt færdigt, og det føles mega godt. De nye vinduer – efter de måtte lave halvdelen af dem om – ser rigtig gode ud. El og lys er næsten færdigt. Der er lagt gulvvarme overalt.

Man kan virkelig nu få en fornemmelse af, hvordan det bliver. Og det bliver mega godt!

Mors Dag er engang i marts i England, så det har vi overstået for længst. Men derfor kan vi jo godt fejre verdens aller bedste mor, når I nu gør det i Danmark i dag.

Det gør vi ved at lade de store drenge spille Fornite derhjemme mens Basse sover i klapvognen, så moren kan få et glas rosé i solen på vores lokale pub.

Smørrebrød. Hotdogs. Tuborg. Faxe Kondi. Kanelstang. Bøger på dansk. Hindbærsnitter. Hygge. Og dansk sommervejr.

Sommerbazar i Den Danske Kirke.

Jakob er blevet meget interesseret i madlavning. Han er begyndt at se Gordon Ramsay på YouTube, og har fået en kogebog.

Så da vores nye havemøbler blev leveret besluttede han at han og Agnes (hans klassekammerat, som bor lige overfor) skulle lave mad og spise middag udenfor. Det er da hyggeligt!

Så kom sommeren til London (igen). Vi håber så inderligt at det bliver sådan her i et par måneder, for hvor vi dog bare nyder det helt vildt.

Johan landede fra Mumbai lørdag morgen, og vi gik nærmest direkte i parken til fodbold og tennis i strålende solskin. David spiller med en masse af sine venner, så det var nærliggende at gå ud og spise frokost med Oscar og Montys forældre bagefter. Men frokost med dem betyder at glassene bliver tømt, så efter et par flasker på pubbens terrasse måtte vi hjem i deres have til rosé. Heldigvis skulle de ud om aftenen, men da vi kom hjem havde vi fået inviteret os selv til grill hos genboen. De har godt nok ingen grill, men deres nabo var ikke hjemme, og hegnet er lavt, så… Ungerne så film hos os mens de voksne nød sommer på terrassen.

Søndag morgen var lidt hård, men vi var stålsat på at få noget ud af dagen og tog toget til Hampstead Heath, hvor vi ikke har været før. Der var bare dejligt, og den mest fantastiske udsigt over byen. Hjemturen gik via Shepherd’s Bush, så det passede lige med at vi kunne spise den frokost på Wagamamas terrasse ved Westfield. Vi skulle alligevel lige købe en kogebog til Jakob. Og det var så varmt at det var rart at komme lidt indenfor.

Og mandag var så helligdag – eller “bank holiday”, som de kalder det, og vejret var endnu bedre, så vi måtte overgive os til en picnic i Holland Park, som er og bliver vores favoritpark.

Hvis resten af sommeren bliver sådan her så bliver det bare fantastisk.