Johan opdaterede børnesæderne (til de mindste man kan få) og hele familien tog Aston Martinen til Richmond i søndags. Alle tre drenge hvinede af fryd, og moren nød det faktisk også ret meget.

Har vi nævnt at vi lever som om vi er på ferie? :-)

Vi brugte søndagens 30-graders sommervarme i Richmond, som ligger lidt sydvest for Notting Hill. Det er stadig i London, men længere ude, og har derfor mere en “landsbyfornemmelse”. Der er superhyggeligt og superlækkert.

Vi mødte nogle søde børn og deres mor på færgen på vej til Danmark til jul. Vi har haft dem til brunch (inkl. faren) og nu var det vores tur til at besøge dem. Men ikke nok med det. Vi mødte nogle andre af deres danske venner da vi var i parken og endte med at grille hjemme hos dem.

Ungerne hyggede sig helt vildt. Forældrene også! Dem Håber vi virkelig vi kommer til at se meget mere til!

De går godt nok først i gang til oktober, men vi har sagt ja, – og lagt depositum – til at lave utility room i halvdelen af garagen, rive væggen ned mellem køkken og stue, udvide terrasse/dække den nederste terrasse over, flytte terrassedøren, flytte køkkenet, lave trægulv på alle etager og bygge en etage mere på huset.

Pyha!!

Det ultimative tegn på at man gør noget rigtigt er, når far, mor og børn sidder på vores lokale superitalienske restaurant med solen i hovedet, på en ganske almindelig fredag kl 12, og Signe siger “Vi lever som om vi er på ferie…”

Vi er så sindssygt heldige!!

Det er dejligt at være i Danmark, men vejret lader ligesom noget tilbage at ønske. Vi fiser rundt i mormor og morfars have alligevel, men hvor vi dog savner sommeren.

Men fluks som vi kom op til Hillerød til onkel Mortens 39-års fødselsdag kom solen frem, så nu hygger nyder vi – endelig langt om længe – solen i haven. Og glæder os til at næste uge bliver dejlig i London også.

Vi er i Danmark, for i dag bliver Store Fætter Peter konfirmeret. OG det er hans 15-års fødselsdag! I sandhed værd at rejse for. Og det er jo nemt at rejse når man har to englebørn, så der er absolut ingen undskyldninger for ikke at komme over til de vigtige begivenheder.

Vi bliver weekenden med så vi også lige kan fejre onkel Mortens fødselsdag.

Vi havde et par OK dage over weekenden (de var kun OK) men udover det har det seriøst regnet i 2 måneder nu, og det der ud til at det bare bliver ved…

Vi skal til Danmark i morgen, og når vi kommet hjem skal Johan rejse stort set hele tiden i 5 uger. Det betyder at vores længe planlagte kæreste get-away nok ikke bliver til noget. Det er simpelthen for svært at finde en passeløsning til drengene når vi er herovre.

Det er weekend, så det betyder jo børnefødselsdag. Denne gang for Andrea i Jakobs klasse, og David er også inviteret!

Det er fodboldparty i Holland Park så hele familien er glade, for vi elsker parken. Og efter alle forælderne fra Jakobs klasse var til cocktailparty hos Ellie’s forældre i fredags – hvor vi blev drukket totalt i hegnet af vodkadrinks forklædt som champagne – kender vi hinanden ret godt, så børnefødselsdagen er også superhyggeligt for forælderne. Selvom vi var lidt nervøse for at vi havde været pinlige.

Vejret er hæderligt og skyerne ligner noget fra et guldaldermaleri. Gudsketakoglov for at vi har en undskyldning for at tage i parken!

Johan lytter til en muskier, der hedder Bonnie “Prince” Billy. Noget Fætter Nicky har anbefalet. Han er fantastisk. Så for et stykke tid siden søgte Johan på billetter og faldt over BPB i London. Fluks blev de købt og glemt.

Så da der i starten af sidste uge kom en reminder om at der altså var købt billetter til den her koncert, viste det sig at han var sammen med et engelsk folk-band og at koncerten var i en kirke! Efter et par overvejelser blev vi enige om at det var en god lejlighed til at de trætte forældre kunne have en lille date night, så vi fik en babysitter og fes op til Islington hvor vi fandt en superhyggelig og checket restaurant, som kostede mindre end det halve af hvad sådan noget koster i Notting Hill. Dejligt at bare være voksne og alene ind i mellem.

Så over til koncerten i kirken. Det var fedt at være i kirkerummet, og Bonnie “Prince” Billy sang fantastisk! Det var bare ærgerligt at en engelske folk-band var seriøst ringe og at lyden fra små højtalere ikke gjorde det bedre. Og så måtte man ikke have øl i kirken, så baren var ved siden af. Der hyggede vi os også, så det gjorde ikke så meget.