Browse Month

December 2017

Game night

Jakob spurgte om vi ikke skulle spille Monopoly, og det skulle vi da!

Jul på slottet

Selvom der var juleaften i Vedbæk for første gang, holder vi traditionerne og 1. juledag var på slottet i Kørup. Superhyggeligt som altid. Ungerne har en fest med hinanden, og de voksne nyder at de har plads til at rende rundt, mens der bliver drukket en lille smule julesnaps og portvin.

Julemanden kom forbi, og de små var helt forstenede.

Dejlige, dejlige juletraditioner, og vi kunne ikke ønske os mere julede omgivelser.

Sikke en dejlig juleaften

Vi er blevet rigtig voksne. Vi holdt nemlig juleaften for første gang nogensinde.

Men vi snød en hel del, for morfar var egentlig stadig vært, og stod for al maden, Benedicte stod for risalamande, Vibeke for julegodter, Kristian for glögg og de sidste for mandelgaver. Vi skulle bare sørge for at der var laskesnitter og champagne, og for julevinen.

Så træet blev pyntet, bordet dækket, de sidste gaver pakket ind, og vi havde en virkelig hyggelig aften. Lækker mad og relativt stille og roligt, i betragtning af at der var 7 glade børn i huset. Men der var pænt mange gaver! En skøn aften.

Glædelig jul, alle sammen!

Der blev hentet juletræ

Vi fandt ud af, at de solgte juletræer lige nede ved havnen på Hotel Marina, så faren hentede trækvognen mens Jakob inspicerede træerne. Det var nemlig hans tur til at vælge, fordi han ikke fik dit yndlingstræ i London for nogle uger siden.

Han valgte helt rigtigt, og der er noget helt særligt over en tur hjem med en vogn fuld af søde unger og juletræer.

Vi justerer traditionerne, men holder fast i alt det vigtige. Det er så dejligt.

Vi har pisset flyguderne af

Vi er ikke helt sikre på, hvornår det var vi pissede flyguderne af, men der vist ingen tvivl om at det er sket. Vi kan ikke huske hvornår vi sidst har taget er fly uden det var forsinket!

Men det gør ikke noget, for vi er kommet i BA’s fine Forst Class Lounge, hvor Jakob “føler sig som en prins”!

Og vi har juleferie!! Det har vi edermandme glædet os til! Vi ses meg t snart!

Sankta Lucia-traditionen

Maëla fra David’s klasse har en dansk far, Bjørn, og en fransk mor, Sandrine. Vi har set dem lidt, og de er mega søde. Vi har i de sidste par år haft en tradition, hvor vi tager sammen i den Danske Kirke til Skt. Lucia-gudstjenesten, hvor der også er glögg og æbleskiver. Og inden kirken går vi på den samme pub i Primrose og får rigtig Sunday Lunch.

Det er et lille stykke dansk i London, og traditioner er hvad det handler om her til jul.

Vi kom faktisk hjem

Vi fik aldrig fortalt, at vi faktisk kom hjem fra Danmark på trods af sne og aflysninger. Det blev dog halvandet døgn senere end forventet, så det gav Signe og drengene en dejlig hyggedag i sommerhuset. Det trængte vi lidt til.

Johan fik et fly til New York mandag morgen og gik kun glip af to møder, så det kunne have været værre.

Rasmus og Maja og børnene kom på julebesøg torsdag, og det er bare hyggeligt. Der bliver set julekalender med hele familien i sofaen.

Det lader til at det er Johan der tiltrækker sneen, for lige nu er han forsinket hjem fra New York pga. sne. Men mon ikke hele familien når at blive samlet i London lørdag inden Rasmus og Maja vender næsen hjem igen?

Stadig ikke i London

Det ser ud til at det første fly som BA tør regne med kan komme ind i Heathrow er i morgen kl. 07. Altså tirsdag morgen. Johan har på vej til New York, men det betyder at Signe og drengene får en hel dag mere i Danmark. Normalt rigtig dejligt, men ikke når man ikke har planlagt det, og har to drenge, der ikke skal misse skolen.

Det hjælper så heller ikke at alle BA’s systemer er overbelastet, så det er umuligt at komme i kontakt med dem, eller bare acceptere det nye fly. Men Signe bliver ved med at prøve. Vi krydser fingrer og er glade for at vi ikke slukkede varmen i sommerhuset!

Sne i London

Vi var i Danmark for at fejre Mettes fødselsdag. Og så brugte vi lejligheden til også at fejre Alberte og gå i teatret med farmor og farfar. En virkelig dejlig weekend med både fest og ballade, familiesjov og hygge.

Johan skulle til New York, så han tog i lufthavnen før resten af familien. Desværre var det begyndt at sne lidt i London, og så snart der bare kommer lidt rimfrost eller slud, så går det hele i stå. Så hans fly blev aflyst.

Signe og drengene kom så, og Johan havde også plads på det fly, for det var den oprindelige plan. Men lang historie kort: efter at have ventet i 6 timer, hvor de blev ved med at udsætte flyet, var vi endelig klar til at boarde, for flyet var kommet ind fra London. Men lige som vi var kommet gennem boarding fik de besked om, at nu var Heathrow lukket, så de kunne ikke flyve ud.

Drengene var meget trætte og ville på hotel, men vi kunne ikke finde noget. Så vi tog toget hjem til Vedbæk igen. Johan har et fly i morgen tidlig til New York. Sig e og drengene må prøve at få booket sig om til et andet fly når telefonerne åbner. Drengene får i hvert fald en fridag. Jakob var småsløj, så det passer ikke super godt.

Davids hoved er helt fint!

Der er mange af jer, der har spurgt til resultatet af Davids MRI scan, og vi er glade for at kunne sige, at han nu er den eneste i familien, der er papir på at hans æg bare er helt i orden! Det er jo så “bare” migræne, og det er slemt nok, men kunne være så meget værre.