Browse Month

December 2013

Vores kolde hus

Vi er rykket ud i vores sommerhus, som – så vidt vi ved – aldrig i sin 100-års historie har været hverken opvarmet eller beboet om vinteren. Og det kan vi så godt forstå!!

Kors, hvor er her koldt! Vi har brændeovnen i kælderen og to elradiatorer, og det gør nærmest ingen forskel. Selv med alt overtøj på kan Signe ikke få varmen. Drengene tager det mere roligt. Vi har buret os inde i tv-stuen hvor drengene spiller deres nye Lego Batman spil på Xboxen. Johan har hentet pizza. Vi prøver at se om vi kan sove her i nat.

Jakob går rundt og siger “Welcome to the Himalayas!” (fra Monsters inc. hvor de pludselig er i 5 meter dyb sne på toppen af bjergene)

Jul vel overstået

Sikke en dejlig jul. Mest fordi vi bare er mødt op og blevet serviceret. Først hos farmor og farfar. Så skøn juleaften hos mormor og morfar med masser af fætre og kusiner. Så juledag på Kørup Slot, hvor den smukkeste solnedgang blev afløst af den smukkeste tåge-udsigt over voldgraven.

Drengene er helt vilde med gavehøsten, men det skulle de også gerne være. Forældrene det samme. Det har bare været en dejlig jul! Vi føler os så heldige at vi kan være sammen med vores søde familier om dejlig mad og lidt for meget at drikke. Julen er skøn.

Nu glæder vi os til at komme ud i vores lille hus i morgen. Det er nok vildt koldt, men vi må jo bare prøve at få det varmet op. Drengene kan nok holde varmen ved at spille deres nye Lego-spil på Xboxen. Forældrene må knokle med de praktiske gøremål indtil de små elradiatorer får temperaturen op.

Fættertur i teateret

Vi er vel ankommet til Danmark og traditionerne holdes. Vi er i Bellevue Teateret med fætter Emil og se Folk og Røvere i Kardemommeby. Farmor har arrangeret og det er en rigtig god tradition.

Sejlturen til Danmark gik glat. Stort set ingen bølger på trods af at det vist blæste ret meget. Lidt underligt, men meget dejligt.

Nu er julen i fuld gang!

Så er det altså jul

Nu! Nu er det jul! Bilen er pakket, næsen er vendt mod Harwich og julemusikken er sat på. Nu er det jul!

Vi har god tid, men Signe er nervøs fordi vi prøver en ny vej til færgen. Johan har lige et conference call om en time, men ellers er der bare julefred forude.

Vi ses om lidt!

Jakobs Chistmas Show

Så blev det Jakobs tur til at lave Christmas show på Fox. Denne gang stod vi klar en halv time før, så vi kunne få bedre pladser, men køen var allerede halvvejs nede i skolegården. Men vi fik gode pladser ude i siden, så der kommer lidt bedre video og billeder fra denne dag end dagen før, som mest bare viser iPads holdt op i luften. Grrr!

Jakob var Mo Christmas – Julemandens søn – og han var supernuttet med røde bukser og seler. Han sagde sine replikker perfekt og skrålede med på alle sangene. Igen undrer vi os over at vi ikke har hørt mere til dem derhjemme.

Når man kommer sig over de andre egoforældre (for vi er jo absolut ikke ego!) er der altså ikke noget der kan få en i julestemning som et juleshow med 80 1. og 2. klasser. Nu har vi 12 Days Of Christmas på hjerne. Forhåbentlig holder det helt til jul!

David er en stjerne

Vi var til Davids klasses juleshow i dag. Onkel Jakob var med. Det var så fint. David var en stjerne – i bogstavelig forstand! Hans rolle var en af stjernerne over Betlehem og han var så nuttet!

Han skrålede med på alle sangene og kunne alle dansetrinene, så det er lidt underligt vi ikke har set mere til det derhjemme. Da han øvede sig til nursery juleshow hørte vi Rudolph The Red Nosed Raindeer i ugevis!

Det er også sjovt at se hvordan forældre bliver egocentriske monstre, når der skal tages billeder af poderne. Folk har simpelthen – for at sige det på godt dansk – hovedet oppe i røven når de rejser sig op på forreste og filmer med et iPad!! Det er så vildt.

Men nede fra de bagerste rækker var vi rigtig stolte af vores lille stjerne.

Far er in charge

Det er lidt naivt at tro at man bestemmer noget som helst med to taske drenge i huset, men faren har altså stafetten i denne weekend mens Signe er i Danmark til Faster Grethes 80-års fødselsdag.

Så der var is efter skole. Så i Winter Wonderland (et gigantisk tivoli i Hyde Park). Vafler til snack. McDonald’s til aftensmad. Lego Super Heroes på Xboxen. I seng SENT i mors og fars seng. Kinderæg og muffins til morgenmad. Fodbold i parken. Legepladsen. Og så nok hjem til mere Xbox.

Jeg håber ikke Signe læser det her.

Vi skal være gudforældre

Mette og Morten har spurgt om vi vil være gudmor og gudfar (kan man sige gudforældre?) for Rosa og Oscar. Vi er mega stolte! Det vil vi naturligvis gerne. Johan er allerede meget stolt gudfar til Clotilde, så det hele passer godt sammen.

Og vi crasher jo alligevel alle Familien Møllers familiekomsammener, så de kan ligeså godt overgive sig.

Men vi er ret stolte over at de vil have os mere formelt en del af familien.

Drengenes skole er England bedste skole, fandeme!

Vi var allerede rigtig glade for drengenes skole, men det her giver den lige et par (eller 100) stjerner mere.

I de officielle rapporter, som kun bliver lavet sporadisk, var Fox tilsyneladende en af de bedste 5 folkeskoler (altså gratis skoler – de private er stadig i en anden verden) i landet. Nu har de netop lavet tests på ungerne, og Fox kom ud med den bedste score i hele England. Ret vildt!

Primary school league tables 2013 Books and bees at England’s top primary

Ved at være på plads

Der er ikke så langt som der har været med huset nu. Det virker som om Bob The Buildersne er gået lidt i stå med de sidste småting, men de sidste ting er ikke kritiske. Vi kan nu bo ordentligt i huset.

Så ordentligt, at der faktisk ikke har været de store problemer i at have familien Morten og Mette på besøg. Det har været helt afslappende og dejligt.

Signe nyder at dikke tvillingerne!

Der mangler stadig nogle ting, der gør at vi ikke har kunne pakke helt ud endnu. Og den sidste udpakning kommer nok også til at tage sin tid, for vi har i virkeligheden ikke plads til alt det vi pakker ud. Og vi er heller ikke sikre på, hvad vi skal beholde og hvordan det skal stå.

Drengene ville for eksempel gerne have at projektoren blev sluttet til, men det betyder at vi skal sætte forstærker og højttalere op. Og det betyder at vi skal sætte nogle borde eller reoler op. Og det betyder at vi så næsten har låst os på hvordan stuen skal se ud.

Det er ikke nemt. Men godt man har et sæt tvillinger man kan dikke!