Browse Month

December 2009

Så blev det jul

Vi har haft vores tvivl om vi nogensinde ville nå hertil, men nu er vi her. Juleaften hos mormor og morfar. Maden er ved at blive sat på bordet, og det ser bare fantastisk ud. Ungerne har sovet og er klar til det hele.

Det er fantastisk så tålmodig Jakob er. Til alle jer der ikke har børn: Kan I huske juleaften da I var børn? Det hele kommer tilbage når man selv får børn, og får lov til at se deres ægte jule-glæde og forventning. Det er som Jul 2.0. Det er fantastisk!!

Færgehygge

Selvom færgen er lidt spartansk, og det har gynget godt i nat, er det bare hyggeligt at have familehygge over morgenmaden. Vi lander i Esbjerg om et par timer, og hvis sne og trafik vil, er vi i København omkring kl 17.

Store pakkedag

Det er bare skønt at have en Range Rover når man har en stor familie, der skal til Danmark i tre uger. Sidste år fløj vi, og det betød kraftige restriktioner på overflødig baggage. I år er der andre boller på suppen. Men som det jo er med den slags bliver bilen til et alligatorbur (en alligator vokser efter sigende til størrelsen på sit bur) og vi kommer til at sidde klemt bare for at kunne slæbe alle mulige ting med, som vi aldrig får brugt.

Men det er jul. Vi har ferie. Vi har en stor bil. Vi skal sejle med færgen så vi skal kun køre 2 x 3 timer. Der er meget lidt at bekymre sig om i forhold til baggage!

EDIT: Vi HAVDE for meget med. Vi kunne faktisk næsten ikke have det hele på hjemturen. Det er utroligt.

Årets højdepunkt

Signe har planlagt i dagevis. Johan har sagt at han desværre ikke kunne komme til Holland. Jakob har sunget engelske julesange i ugevis. I dag var årets højdepunkt: Juleafslutning i Jakobs nursery.

Johan kom hjem fra arbejde i rigtig god tid. David var pakket og klar. Vi var på plads i nursery’ets sal et kvarter før showet gik i gang. Som rigtige stjerner fik ungerne nykker inden showet, så det hele var lidt forsinket, men hvor var det værd at vente på. Også selvom de fleste børn var lidt star-struck af alle forældrene, der sad og kiggede forventningsfuldt. Men det var et skønt show.

Jakob var vist overbevist om at han var centrum, og at alle de andre bare var der for hans skyld. Ret sødt.

For folk der ikke har børn er dette bare endnu en ting på en lang liste, som man ikke kan forklare hvorfor er fuldstændig fantastisk. Men prøv at forestille jer at skulle på første date med en man er fuldstændig og aldeles forgabt i. Det er den fornemmelse man har, når man pludselig er inviteret til noget af sin 3-årige. Det er jo ellers altid os der har ham med rundt. Det var fantastisk.

Vi håber snart vi kan lægge noget video op.

DSC_0041

Julefest i Little Sweden

Anna og Stefan holdt julefest i går og det var mega hyggeligt. Jakob hyggede sig helt vildt med sine bedste venner, og det blev spist chokolade, hoppet i sengen og set fyrværkeri. I det hele taget en rigtig, rigtig dejlig aften. Det er bare synd at Snif er lidt for lille til at kravle rundt på gulvet når der er så mange mennesker. Men han hyggede sig fantastisk alligevel.

Jakob og faren skulle til fodbold for sidste gang i år inden festen, så Jakob nåede ikke at skifte tøj. Heldigt at hans Kiddikicks tøj er til at holde ud. Han er allerede signet op til næste sæson også, og både faren og Grumfeldyret glæder sig meget.

Og nu vi taler om at glæde sig: Nøj, hvor vi bare glæder os til jul! Johan er på vej til New York efter lige akkurat 36 timer hjemme. Det er uholdbart. Men forhåbentlig får vi 3 rigtig dejlige ugers ferie henover jul og nytår.

Det 3. hjul

Johan er jo afsted igen, men derfor er det jo vintersøndag-op-til-jul alligevel, så Signe måtte være 3. (eller mere præcist, Signe, Jakob og Snif var 5., 6. og 7. hjul) sammen med Christina og Mario i Winter Wonderland.

Needless to say, ungerne elskede det. Det gjorde Mario vist også!

WinterWonderland2

 

WinterWonderland1

Johan allerede afsted igen

Johan er på farten igen. Det her rejseri er bare for meget for os alle sammen!

Denne gang er det først et smut til Danmark her til aften. Så videre til Warszawa i morgen tidlig. Derfra til Paris mandag aften. Videre til Moskva onsdag morgen og tilbage til London fredag.

En ordentlig rundtur og næsten en hel uge. Det holder ikke. Heldigvis er det snart jul, og vi kommer til Danmark i hele tre uger. Det kan godt være vi lige tager et forældresmut til New York, men ellers skal vi bare slappe af og nyde at være sammen alle sammen.

Der er rigtig blevet leget og hygget i de sidste par dage. I går startede som sagt med besøg hos julemanden og endte med at købe juletræ på Portobello Road. Aftensmad på McDonald’s (til glæde for alle) og slut med tegnefilm i mor og fars seng. Det bliver ikke nemt at være væk fra hinanden til på fredag, men efter sådan en dejlig dag er det nok en lille bitte smule lettere.

Møde julemanden

Signes ekstremt organiserede tyske veninde Christina havde arrangeret at ungerne skulle møde Santa i dag. Der var bestilt tid og det hele, så vi skulle bare dukke op. Og jeg siger vi, fordi hele familien var med. Johan trodsede travlheden og tog senere på arbejde så han kunne være med hos Santa.

Det var rigtig hyggeligt. Jakob sprang op til ham og var helt klar på at der skulle råbes CHEEEEESE når der skulle tages billede. Et billede, som vi har fået både til opslagstavlen og på maven af en bamse. Det gik til et godt formål, så vi syntes vi skulle købe lidt forskelligt.

Max skulle overtales til at tale med Santa, og selvom det måske ikke er et dårligt tegn, at en 3-årig ikke bare springer op på skødet af en fremmed mand, er vi alligevel bare så glade for at Jakob er så åben og frisk på at prøve nye ting.

Snif sov.

Så er julen på vej

“Moar, ham dér julemanden, han kommer med gaver…”
Jakob, 1. december 2009