Danmark er dejlig! Og man skulle tro vi havde fået forlystelsesparker nok efter Disneyland, men vi har alle fem glædet os til at skulle i Tivoli med store fætter Emil i dag.

Vejret levede ikke lige frem op til vejrudsigten, men det blev dramatisk bedre så snart vi nåede Tivoli, og vi havde en skøn eftermiddag og aften. Middagen var naturligvis på Grøften. Nogle ting skal man ikke prøve at lave om.

Der er så meget vi gerne vil nå mens vi er i Danmark, og vi har bare ikke nok tid. Det er godt vi kommer tilbage om en måned og bliver i 8 uger!

På den ene side virker det som om vi har været afsted i en evighed, for vi har oplevet sindssygt meget. Men på den anden side er det svært at forstå at vi har været på ferie i 10 dage allerede. Det har vi ikke været siden vi var på vores store roadtrip.

De havde lovet regn i Paris i flere dage, men det var ikke blevet til mere end et par småbyger, når vi i øvrigt med militær præcision var indenfor til stunt show, wild west show eller frokost. Men endelig kom regnen, så vi sov længe og tog det helt stille og roligt i morges. David og far sov i næsten 12 timer!

Men vi blev lige nødt til at trodse regnen inden vi skulle videre, så vi gik op på bjerget og fandt den café, hvor vi havde set nogen få en fantastisk omelet dagen før. Drengene kunne ikke helt finde ud af, om skulle have omelet, croissanter eller crepes til brunch, så de fik omelet, croissanter og crepes til brunch.

Vores lille Montmartre-besøg endte med at have et kunst-tema, for efter galleribesøget i går måtte vi kigge på al den sjove street art de har på vej ned igen.

Uber til lufthavnen, hvor David spurgte hvorfor væggen var lavet af ost… Det er jo Frankrig, men alligevel.

I flyveren blev der læst. Vi er noget bagud, for bøgerne har haft svært ved at vinde opmærksomhed over alle oplevelserne i den sidste uge. Men de elsker begge to at læse, så det var der ikke noget brok over.

Vi landede i Kastrup til mere sommer end vi har haft på de første tre dele af turen. Den sædvanlige lejebil stod klar i lufthavnen, og vi kom hurtigt hjem til vores dejlige lille hus, hvor der ikke har trængt mere til at få slået græs siden vi købte det.

Der var mange muligheder til aftensmad, men familien var enige om, at efter så mange dage med restauranter og slam var tiden inde til dejlige rugbrødsmadder – til udsigten over vores tilgroede have. Hvor er her bare helt fantastisk dejligt!

Vi troede vi var færdige med bjergbestigningen, men turen er nået til Montmartre, som har stigninger der – efter at have travet i mere end en uge – minder om det vi havde i Skotland. Men hvor er her bare dejligt.

Vi havde en helt stille morgen i lejligheden. Vi trænger til ikke at skulle haste ud til noget som helst. Da vi ligesom ikke kunne trække den længere gik vi op på bjerget til den uber-parisiske plads ved siden af Sacre Coeur, hvor vi fandt en dejlig café med de bedste croissanter og den bedste kaffe vi har fået i lang tid.

Turistdelen bestod i en god tur rundt på Montmartre, og en tur på et kunstgalleri som Jakob fandt. Og naturligvis rundt om kirken, der muligvis er den smukkeste vi kender. Men vi var flade, så vi fremskyndte frokosten, som var dagens hovedperson, og hele grunden til at vi bor netop her: Sidst vi var i Paris var vi også forbi Montmartre, og vi fandt en listig lille restaurant, hvor vi kunne sidde ude, og få en af de der bøffer som man kun kan få i Paris. Jakob åd en hel bøf, og tjeneren var ved at falde bagover. Så vi måtte naturligvis tilbage.

Chancen for at sådan en skuffer fælt er naturligvis stor, men ikke denne gang. Restauranten var så hyggelig som vi huskede. Bøffen var nærmest endnu bedre. Og i det hele taget hyggede vi os meget. 4 gange pave de boeuf som stort set blev spist. “Rare, please!” sagde Jakob, og i Frankrig mener de det, så vi fik rigtig dejligt røde bøffer.

Der trængtes til noget down-time med iPads, og da lejligheden er det første sted med god internet vi har været på hele turen, gik vi tilbage dertil.

Et hurtigt kig på det gode internet viste, at en af de bedste restauranter i nærheden var en lille bitte italiensk restaurant LIGE over på den anden side af gaden, så den valgte nærmest sig selv til aftensmad. Og godt valg, for da vi skulle hjem havde himlen åbnet sig så det var noget af en velsignelse kun at skulle krydse gaden.

På restauranten blev vi budt velkommen af en meget flink mand, som også gav os vores bord (et af seks borde i den ekstremt lille restaurant). Det var også ham der tog i mod vores bestilling, og det var ham der gik ud i det åbne køkken og lavede maden. Han var stolt og glad over at servere den bedste pasta vi har fået i meget lang tid. Lige hvad vi trængte til.

I morgen er det sidste dag i Paris, og så vender vi næsen mod Vedbæk. Det gælder vi os også til. Vi kan ikke klare mere bjergvandring nu, men hold op hvor er her bare dejligt i Montmartre…

(Klik på billedet af Jakob der rutsjer ned af trappen.)

“Stil jer lige op her. Jeg skal lige tage et billede!” Signe og drengene er lidt ved at få spat af, at faren hele tiden skal tage billeder. “Ja, for vi har brug for et billede mere at Torneroseslottet.” siger Signe. Men det er hyggeligt at have senere.

Vi startede dagen stille og roligt med dejlig morgenmad og ingen jag. Så da vi kom ud i parken var der lidt mindre hektisk selvom der jo er flere mennesker om lørdagen. Og vi er ved at have fået nok af mennesker. Og Disney. Men vi tog et par Mathias-venlige rides til at starte med, og så fandt vi faktisk et hjørne af “Studios” parken, som vi ikke havde været i. Vi prøvede et par gode rides, og så det videste bil-stunt-show. Og det var lige mens det regnede, og vi sad under tag, så det kunne næsten ikke være bedre.

Det var også sjove film-props, som blandt andet en stor vindmaskine som kunne blæser kasketter af drengene – til udelt begejstring. Kvaliteten i Disneyland er helt vild. Det er imponerende! Og så fandt vi et animation studio, hvor vi kunne lave vores egen tegnefilm. Det var ret sjovt.

Men hen mod aften følte vi ikke vil have brug for mere Disney og flere begejstrede familier, og da vil jo have checket ud fra vores fantastiske hotel, vi tog aftensmaden på Rainforest Café i det, der hedder Disney Village, som ligger mellem parkerne og har andre bands end bare Disney. Det var ret fint, men sindssygt dyrt for hvad det var. Men vi er på ferie.

Så sprang vi i en taxa mod Paris og sad fast i trafikken på Le Perferique, som man jo gør, hvis man prøver at køre bil i Paris. Vi kom lidt for sent til vores AirBnB, men den søde dame ventede på os i den (meget) lille, men meget fine lejlighed vi har lånt. Den ligger i et baghus i den skønneste gade på Montmartre.

Vi var mega møre, men kvarteret så simpelthen så hyggeligt ud at vi lige måtte ud og kigge, så vi gik en lille aftentur. Nøj, hvor er her skønt. Et stenkast fra Sacre Coeur, midt mellem alle caféerne og de søde butikker. Det skulle blive regn i morgen, men vi bliver nødt til at se noget af kvarteret. Vi har også en date med en bøf på Jakobs yndlingsrestaurant oppe på bjerget.

Men mest har vi efterhånden lyst til bare at sidde med iPad’en og hvile fusserne. Det har været en hård og tætpakket uge, men hold nu fast hvor har vi haft det skønt. Og vi er kun halvvejs gennem ferien!

Disney, Disney, Disney. Vi synger alle sammen It's a Small World After All og har taget 5 kg. på, og vi hygger os!

Vi havde Magic Hour her til morgen, men det var næsten mere kaotisk end senere på dagen, for de konkurrence-mindede forældre skulle sørge for at deres unger får noget ud af det. Men den vigtigste grund til at være tidligt ude var, at vi skulle få plads på jedi-training holdet. Det var hovedeventen i dag. Og heldigvis lykkedes det! Både Jakob og David fik plads om eftermiddagen, så vi kunne gå i den anden park med ro i sjælen.

Heldigvis kan Jakob og David godt lide de ikke-så-vilde rides, så Mathias kan være med på de fleste. Det er lidt sjovere end at skulle dele os op hele tiden.

Og da tiden kom til jedi-training var drengene klar. Bobbe sad på første række og klappede ivrigt af sine brødre, der modigt fightede Darth Vader tilbage hvor han kom fra. Jakob mener snart han går fra at være jedi knight til at være jedi master.

Dagens anden hovedevent var Buffalo Bill's Wild West dinner show, og det var crazy! Man kommer ind i et westernunivers, med Disneyfigurerne og bare gang i den. Så bliver man placeret i en kæmpe arena, hvor man spiser mens der tonser cowboys, indianere, heste og vilde bøfler rundt. Alle tre drenge syntes det var det fedeste.

Der var lige tid til et par timer i parken efter showet, og det var klar den bedste tid, for det har tyndet gevaldigt ud i folk efter aftensmaden. Hyggeligt at se solen gå ned bag Torneroseslottet.

På tredjedagen er det lidt mere tydeligt at der er en del rides der er lukket, for vi prøver de samme ting igen. Men det vidste vi, og drengene er ligeglade. Det er bare skønt at have så meget familietid.

Vi fyrer den af i Disneyland. Det er megahyggeligt.

Vi var blevet advaret om, at maden ville være dårlig, og det har vi også selv oplevet i Californien. Men de må have oppet sig gevaldigt – eller i hvert fald have lavet et "premium" produkt ovenpå al slammet – for man kan virkelig god mad, hvis man vil betale for det!!

Uden at vide det har vi åbenbart købt halvpension, og da det er på det fine hotel, virker det også til de fine steder i parken, så vi spiste frokost på en caribisk ø med fisk, krabber og hummer, og aftensmaden var den overdådige buffet på hotellets fine restaurant. Det er så dejligt at vores drenge sætter pris på det.

Aftenrestauranten havde Disneyfigurerne rendende rundt, så drengene fik billeder med dem allesammen mens mor og far blev overfaldet af et jordegern, der tog selfies.

Vi føler allerede vi har været her i 100 år, men på den gode måde. I morgen har vi en hel dag, hvor det vigtigste er at komme ud til vores "magic hours" mellem 8 og 10, hvor kun gæster på Disneyhotellerne har adgang. Men vi er edermandme flade, så nu må vi se om det bliver til noget.

Vi hygger os og har det dejligt!

Fra asken til ilden. Kontrasten kunne ikke være meget større.

Vi tilbragte natten i Glasgow, men fik ikke set byen. Der var slukket for energien, og det er vi glade for nu, for vi er taget fra den ene ekstrem til den anden, og er endt i Disneyland Paris!

Drengene elskede virkelig at være på hiking i Skotland, men de har glædet sig meget til vi skulle herned. Vi var i Disneyland Californien på vores store roadtrip, men ingen af os har været i Disneyland Paris før.

Vi vidste godt at mange forlystelser ville være forårslukket til istandsættelse, og det er OK, for så er her nok ikke så mange mennesker. Og her er altså så fint. The happiest place on Earth, siger de. Her er ret happy. Og så har vi booket det bedste hotel, og det ligger inde i parken. Og det er ret dejligt.

Stadig længe køer, men det hører med. Vi kom kl. 16 så vi havde hvad der føltes som en hel dag i dag. Vi kaldte det en rekognosceringsdag, og i morgen har vi styr på det hele. Vi har tre hele dage her, så vi har tid nok.

David forelskede sig i en Lotso-bamse, der dufter af jordbær, så den måtte han have. Og kasketter. Og popcorn. Disneyland!!

Vi var en smule for trætte efter gårsdagens bjergbestigning, men vi havde slet ikke fået nok af det skotske højland endnu. Der var dog bred enighed om, at dagens strabadser ikke skulle være helt ligeså store som i går, så vi startede med at udforske området lige omkring vores hus.

Det er jo vildt nok at man har et bjerg lige uden for vinduet, men vi havde også både får og Anguskvæg i forhaven! Eller som Jakob sagde: Det er da ikke en rigtig ko. Det er et emne andet mooh-creature! Så det ved de på resten af turen.

Men udover bjerge og mooh-creatures havde vi også den fineste lille glen (flod) lige udenfor, som også skulle udforskes.

Og ikke en dage uden et slot. I dag et, der ikke var faldet sammen endnu. Det kræver jo desværre lidt vedligeholdelse, så det var desværre under renovering (det er sgu svært at planlægge når man ikke har internetforbindelse), men vi fik en smuk tur på jordene med endnu en vild udsigt over søen.

Det var en enkelt skotsk ting vi ikke havde krydset af på listen endnu, og det var laksen! Så vi fandt en seafood restaurant, hvor drengene gik amok. Jakob ville gerne have den store seafood platter med tre slags laks, rejer, krabbe og østers.

Signe: Jeg synes du er så sej fordi du spiste østers, Jakob!
Jakob: Hvorfor det??
Sej knægt!

Og i hvert fald ingen dag uden en rigtig hiking-tur, så vi fandt en lille rute på den anden side af søen, så vi også fik set den. Det var noget lettere end bjerget, selvom der endte med at være rigelig stigning på. Men Mathias elskede at han kunne være lidt med.

Nu har vi forladt højlandet og er taget ind til Glasgow. Det var egentlig meningen at vi skulle ud og se byen, men vi valgte at prioritere mere tid i højlandet og så orker vi det heller ikke, for at være helt ærlig. Drengene trængte til noget internet, og alle mand trængte til et bad, så vi blev i den lejlighed vi har lejet i Glasgow.

Crazy hiking day!

Vi tog det stille her til morgen, og kom nok først ud af røret kl. 10.

Vi havde retning mod et bjerg, som Johan havde læst man kunne bestige med børn. Men først skulle vi se et slot. Og vi fandt et slot, som var blevet forladt for 70 år siden. Det var en ruin totalt opslugt af tornede planter. Totalt Torneroseslot! Og fordi jordene må have været gået over til kreditorer, var det hele udstykket, så slottet nærmest lå midt i et villakvarter. Meget surrealistisk.

Men det var slet ikke hovedeventen på dagen. Vi skulle som sagt bestige et bjerg, men havde fundet en børnevenlig rute. Det skulle tage en lille times tid at komme til toppen, og kun være hårdt på det sidste stykke. Men desværre var den rute lukket da vi kom frem. Heldigvis var der en alternativ rute små 5 km. længere nede af bjerget. Og hvorfor vi tænkte at vi kunne gå den er en gåde!

Ud over at være 5 km. længere, var hele det første stykke gennem mose og våd skov – men stadig med god stigning, for vi skulle ligesom op på et 550 meter højt bjerg. Det var mega hårdt!

Men mere for Signe end for os drengene, for Signe havde Mathias på ryggen hele vejen op. Og hele vejen ned! (Hun var bekymret for Johans skrøbelige helbred og tænkte hun hellere måtte klare det selv) MEGA seje Signe.

Men det var sgu hårdt. Men drengene hyggede sig vildt, og klarede det uden et kvæk. Det var simpelthen så hyggeligt, selvom 4-en-halv times hike op ad et bjerg og ned igen er for meget for både store og små.

Men nu kan vi sige, at vi har besteget et bjerg. For det har vi i dén grad! Voksne mænd vendte om halvvejs, men vores drenge (og Signe med Bobbe på ryggen) fortsatte til toppen til den mest fantastiske udsigt vi har set i vores liv!

Vi troede vi skulle på et hike, som nok skulle være lidt hårdt, men vi endte med at bestige et rigtigt bjerg sammen med rigtige bjergbestigere. Gennem mose og op gennem vandfald. Det var en af de oplevelser vi vil huske for evigt.

Vi har sovet som sten. Der er en verden til forskel på larmen i Notting Hill og stilheden i det skotske højland. Så vi startede sent med brunch, og kastede os så ud i naturen.

Første stop var den lille landsby ved søen, Luss, hvor drengene kunne lege på stranden og vi så den gamle kirke med 500 år gamle gravsten i kirkegården. Vi overvejede en sejltur, men kunne ikke rigtig stole på vejret.

Og da regnbygen kom sprang vi ind i bilen og tog The scenic route langs Loch Lomond nordpå. Vi kom hele vejen rundt og krydsede tilbage over et bjerg. Vi fandt en bakke fyldt med får, der var perler til et hike for de store drenge mens Mathias fik en lur i bilen. Det var først da vi kom tilbage i bilen, og kørte resten af vejen ud mod søen at det pludselig gik op for os, at vi havde kørt lidt tilfældigt rundt i bjergene, og uden at vide det var endt med at hike ca. 300 meter fra vores hus! Vi var kommet ind af bagvejen, uden at vide det. Men det siger lidt om, at vi bor et perfekt sted, når vi vælger at stoppe netop der.

Videre op langs søen igen til en rigtig pub-lunch (fish and chips, naturligvis) og videre op til et fantastisk hiking-område med vandfald og vilde floder. Bobbe slog sig løs. Han var vild med at være ude i naturen! Ikke meget bybarn over ham. Eller over de to andre, for den sags skyld. De elsker det.

Vi sluttede af med et lille hike ved den flotteste udsigt over søen.

Eller det vil sige, vi sluttede af med ikke at kunne låse os ind i huset igen, så vi måtte kravle ind af et vindue. Forhåbentlig kan vi få fat i ejeren i morgen, men det er lidt svært uden telefon.