Browse Month

February 2013

Er det her fedeste sted i verden?

Det er fint nok med teknologien og Yelp! og Tripadvisor, der kan lede os sikkert til de bedste steder i de byer vi besøger. Men et godt gammeldags råd er altså ubetaleligt. Vi havde fået to tips, uafhængigt af hinanden (det ene fra vores dørmand på hotellet i Seattle) om at tage til Mendocino på kysten i Nordcalifornien. Og da det ligger på den gamle Highway 1, var det næsten en no-brainer. Men vi vidste ikke hvad vi skulle forvente, for Tripadvisor var relativt sparsom i sin beskrivelse.

Men det vi er kommet frem til er simpelthen intet mindre en vaskeægte hidden gem! Det er en lille by, hvor alting er holdt i gammel stil, men kvaliteten er absolut i top. Alle huse, butikker restauranter ligner noget, der blev bygget i 1930’erne, og er ypperligt vedligeholdt siden. Folk er supersøde. Vi har fået den bedste is vi nogensinde har fået (ja, virkelig!). Vi har været i det absolut fedeste supermarked nogensinde (tag Wholefoods, hiv kvaliteten endnu et skridt op og put endnu mere “farmer’s market” ind i det, og placer det i en lille lokal butik med supersøde mennesker). Vi bor på det hyggeligste bed-and-breakfast. Mor og far drikker lokale øl og lokal pinot noir.

Det er et sandt lille paradis, og i morgen bliver det sommervejr. Vi overvejer bare at blive her en ekstra dag. Vi har masser af buffertid, så det er ikke noget problem. Men det kan være det går ud over tiden i Napa Valley, så vi skal lige prioritere. Men vi har svært ved at forestille os, hvad der skulle være bedre end det her…


View Larger Map

Old Highway 1

Vi har jo mere eller mindre kørt af Highway 101 siden vi forlod Seattle for godt en uge siden, og det har været helt kanon. Vi kunne have taget Interstate 5 hele vejen på mindre end den halve tid, men det er lige præcis det det ikke går ud på.

Da vi kørte fra Oregon til Californien skiftede 101 dog karakter, og blev en egentlig highway, hvor man må køre hele 65 MPH og der er noget, de sikkert vil kalde en midterrabat. Men så ryger hyggen også lidt. Heldigvis kunne vi køre ned på den gamle Highway 1 efter Avenue of the Giants, og det er meget mere roadtrip-agitigt. Desværre måtte vi stoppe et par gange for at undgå køresyge, for den gamle Highway 1 kører gennem bjerge og dale, over floder og gennem skove, og der er flere sving end vi overhovedet kunne tælle til. Men præmien er at komme op gennem Redwoodskoven i bjergene og ned til vandet på den anden side, med de dramatiske klippekyster. Det finder man ikke andre steder i verden.

Og det her er altså bestemt ikke det smukkeste stykke vi har kørt på denne tur. Det er bare den første vi har metodisk fotograferet, så I kan være med…

Tag med på vores tur:
httpvh://youtu.be/uNIEzpFFqzE


View Larger Map

De dér træer

Der er en hel turistindustri bygget op om de dér træer herovre. Og vi er faldet pladask for det. Så selvfølgelig skulle vi køre gennem træet…


View Larger Map

Diners of America

Vi er ret overraskede over madkvaliteten herovre. Vi har en køletaske med i bilen så vi kan lave morgenmad og picnic når vi ikke behøver at spise ude. Men når vi går ind et sted, bliver vi næsten hver gang overraskede over kvaliteten af maden. Det er rigtig godt. Især på diners og rigtige burgersteder.

Men vi bruger selvfølgelig også Yelp! lige så meget vi kan, så vi ved med det samme hvad der er godt og skidt i ethvert område vi kommer til. Technologi er fantastisk.

Her er vi på en ekstremt autentisk diner i Garberville – midt i en lille amerikansk by, der ser ud fuldstændig som de gør i filmene.


View Larger Map

Legeplads i Redwoodskoven

Vi er kørt gennem enorme træer i to dage nu, og det er stadig imponerende. I nat har vi boet på Anenue of the Giants, som er en “scenic highway” parallelt med 101, hvor træerne er særligt høje. Vi fandt nogle hytter, hvor der også var en legeplads – noget drengene havde spurgt efter i ret mange dage efterhånden. Så det var svært at dele opmærksomheden mellem legepladsen og de søde katte.

Nu kører vi det sidste stykke gennem skoven og kommer så ud til kysten igen. Dér tager vi den gamle Highway 1 ned til Mendocino, som skulle være rigtig smuk og hyggelig. Det bliver 15-17 grader, så vi skal ned til stranden.


View Larger Map

Farvel til Oregon

Så er vi kørt ind i Californien og har sagt endeligt farvel til Oregon. Oregon er muligvis det smukkeste sted vi nogensinde har set. Really! Totalt overset og bare helt vildt fantastisk. Men Californien er lang og vi skal nå til San Francisco om nogle dage, så vi bliver nødt til at komme der ud af.

Kyststrækningen i Californien er stadig smuk, men den kan altså ikke måle sig med Oregon. Men Redwoodtræerne kan, og de er stadig megastore. Det har i det hele taget været en dag i træernes tegn, men mere om det senere.

Nu er vi på Surfside Burger Shack i Eureka inden vi skal ned til vores cabin på Avenue of the Giants – hjemstedet for de allerstørste Redwoods.


View Larger Map

Frokost under Redwood-træerne

Vi kører gennem Jebediah Smith Redwoods State Park og er stoppet for at spise frokost under verdens højeste træer. Vi er gået ind i skoven og har fundet et rigtig hyggeligt sted.

Det var her de optog scenerne fra The Forest Moon of Endor i Star Wars VI: Return of the Jedi, så vi har været ude og lede efter Ewoks. Vi fandt ikke nogen så vi tror de gemmer sig.


View Larger Map

Muligvis turens højdepunkt

Vi tilbragte natten i oppe i et træ, og det var helt fantastisk. Drengene havde en fest og forældrene fik hygget på terrassen med en flaske vino. Vi har sovet som sten her ude i skovens dybe stille ro.

Det er en slags bed-and-breakfast, så vi fik morgenmad nede hos dem, der bor her. Det var en fantastisk morgenmad med alt hvad hjertet begærer – selv spiselige blomster.

Det her kunne muligvis godt være turens foreløbige højdepunkt. I hvert fald sammen med turen på stranden i går, som der snart kommer en post omkring.

httpvh://youtu.be/tqY2cBnWBbU


View Larger Map

Et rigtigt treehouse

En af de ting vi har aftalt med drengene hjemmefra er, at vi skal bo i et Treehouse i Redwood-skoven. Det har vi glædet os til! Så vi er kørt lidt ind i landet fra kysten til Cave Junction, hvor vi har fundet vores lille hus oppe i træerne. Drengene er helt vilde. Her er superdejligt. Og turen herop var fuldstændig fantastisk smuk. Gennem bjerge og dale, floder og skove. Kæmpetræer og små usle byer. Fuldstændig som at være med i en film.

Vores Treehouse er virkelig fint. Hems og lille toilet, og en balkon med udsigt over markerne med bjergene i baggrunden. Helt fantastisk.


View Larger Map

Frokost på stranden

Vi er på vej ned af det sidste stykke Oregonkyst inden vi kører ind i Redwoodskovene og bor i et treehouse. Her er så sindssygt flot at det er umuligt at beskrive – og tage billeder af. Vi suger det hele til os.

Vi har fundet et super frokoststed ved vandet med klipperne i baggrunden. Vi havde udset os et lille træbord i græsset på toppen af en bakke, men ungerne ville hellere sidde i læ i den lidt mere etablerede del. Også hyggeligt.


View Larger Map