Browse Month

October 2017

Halloween 2017

Vi kan godt lide Halloween, men vi har sjældent så meget tid til at forbedre os, for vi kommer næste altid direkte fra Danmark. Så i år var Jakob og David Frankenstein og skellet – ligesom sidste år. Men det var lige meget, for Basse var den sødeste lille ko, som fik al opmærksomheden!

Som altid i Notting Hill var udbyttet enormt. Så stort, at drengene selv til sidst mente vi godt kunne gå hjem, for nu kunne der ligesom ikke være mere i spandene.

Det er altid sjovt, og vi møder en masse vi kender, som også går efter de amerikanske familier i W11.

Velkommen hjem

Så er vi hjemme igen. Flyet var selvfølgelig forsinket, som det efterhånden er kutyme for os, men vi kom i loungen og vi havde en flot udsigt da vi lagde an til landing. Dejligt at være hjemme igen!

 

Gæster fra London

Vi har et stramt familieprogram i denne uge, men vi havde taget tid ud til at være sammen med nogle af vores engelske venner, som var i Danmark. Han har fået arbejde hos Maersk, og familien var med ovre i et par dage.

Vi tog den med i Tivoli, efterfulgt af god dansk middag i sommerhuset. Dagen efter til stranden, og så i Den Blå Planet, for det regnede.

Dejligt at være lidt turist i egen by. Det burde vi gøre mere.

Så er vi i Danmark

Eller. Signe og drengene er i Danmark, og Johan kommer fra Grækenland i morgen. Pølse faldt i søvn med det samme, med de andre puttede i sengen i sommerhuset.

Basses kasse

Hvem har brug for legetøj når man han en kasse og en iPad? 

Mock test

Ikke nok med at Jakob går i skole (og har gjort det siden han var 4, i øvrigt), men vi giver ham også ekstralektier. Og han har tutor to gange om ugen. Og han skal til optagelsesprøver på alle de skoler vi søger ind på. Men gudhjælpemig om han ikke også skal bruge hele sin lørdag på en “mock test”, hvor de lader som om de er til eksamen, så de kan vænne sig til det og få feedback på, hvor de er gode og hvor der skal arbejdes mere. 

Han er så sej, og vi har det så dårligt over at vi presser så meget på. Men det er sådan man gør herovre, og vi presser betydelig mindre end mange andre, og han siger han er OK med det.

Så når han er færdig skal vi ud og spise frokost på en megafin restaurant, som er hans yndlingsmad (Asian fusion) med alle hans venner, some også er til test, og som så kommer hjem til os til “well done party” bagefter.

Star of the Week – igen!

Vi er så stolte! David er blevet Star of the Week igen!! Og igen på grund af ting, der bare gør os så stolte. Stort tillykke til søde David, der gør sig så umage!

Vi elsker bordtennis

Og når vi får 100 kvm stue har vi lovet ungerne at de får et full-size bordtennisbord. Så må I allesammen komme til rundt-om-bordet-fest i Bulmer Mews! 

Så har vi ikke flere babyer

Basse er i dag startet på “pre-school” stuen i nursery, så nu har vi officielt ingen baby i huset længere.

Han elsker sin nursery, og vi synes de er gode, så vi er glade for at han kan blive der. Men vi er lidt urolige for at han skal starte i skole om to år, og stadig ikke taler! Men vi er på sagen med talepædagog og undersøgelser.

Og vi har to lange år endnu med lille Basse inden vi skal bekymre os om det. Han er bare så søøøød!