Vi har ikke gjort nok for at lære drengene at svømme. De har været i pool på ferier 3 gange, og efter sådan en uge har de faktisk været ret gode, men er aldrig kommet over stregen, og de har glemt det hurtigt igen.

Så tidligere i år fik vi dem endelig meldt til svømning i London. Det er hver søndag kl. 13, og selvom det kun er en halv time, så fungerer det rigtig godt. De har en rigtig god lærer.

De er stadig ikke helt sikre uden hjælpemidler, men i går spurgte læreren pludselig om de ikke ville springe ud fra skamlen, som er 1 meter over vandet i den dybe ende, og det var de helt klar på.

Det er forældrene rimelig mega stolte over, for ingen af dem ville gøre det!

I dag var det Jakobs vigtigste eksamen. Det var “Banding Test” til Holland Park School, som er den supergode “State School”, som ligger i nærheden af os. I har hørt om den ofte på bloggen.

Først og fremmest: Det gik godt! Jakob var glad og syntes han havde gjort sit bedste. Det er alt hvad vil kan ønske os!

Men sikke et gedemarked! Det var klokken 8, så vi var tidligt oppe, men Jakob var klar. Han var velforberedt, udhvilet og lidt spændt. Johan og Jakob gik over til skolen i god tid (brændt barn skyr ilden?), men fik lidt af et chok, da køen allerede et kvarter før man skulle være der, gik hele vejen ned ad den lille gade skolen ligger på, og videre ned ad Campden Hill Road i hele skolens længde, og VIDERE ned ad den næste sidevej, hvor vi kom til at stå. Vi ved ikke helt hvor langt tilbage dem der kom efter os stod, men de må have stået et godt stykke ind i selve parken. Køen var nok en kilometer lang. Og der er en test mere i eftermiddag med lige så mange børn!!

Og det er især underligt, for man skal registrere sig til testen, og alle må vide, at det nok vigtigste kriterium for at komme ind er, hvor langt fra skolen man bor. Men hvis man ikke søger kommer man i hvert fald ikke ind.

Det var ikke en optagelsesprøve, som det er til privatskolerne. Denne test var for at se, hvilket “band” ungerne skal være på. Der er band A, B, C og D, hvor A er de dygtigste og D er de mest udfordrede. Efter testen i dag bliver de fordelt på bands, og dem i hvert band som bor tættest kommer ind. Vi bor ca. 0,33 miles fra skolen og i 2017 var “cut off” for Band A ca. 0,4 miles fra skolen:

Desværre har vi grund til at tro, at der er (mange) flere søskende på denne årgang, for vi havde præcis samme problem da Jakob ikke kom ind på Fox. Vi har haft gang i geometrien, og hvis kun 2/3 af pladserne fra sidste år er “åbne”, bliver “cut off” omkring 0,33 i stedet for 0,4 miles (I ved, pi og sådan) og det er lige præcis den afstand vi har til skolen. Så vi krydser fingre indtil d. 1. marts når vi får svar.

Men det er jo slet ikke sikkert han kommer på Band A. Man skal nok være ret god for at få en plads på Band A, men Band B vil også være i orden. Og der er “cut off” lidt længere væk, så det kan bizart nok være vi skal håbe på, at han ikke har kvalificeret sig til Band A. Man kommer nemlig ikke på Band B, hvis man bor for langt væk i Band A. Man kommer bare ikke ind.

Vi er bare meget, meget glade for at han syntes det gik godt. Nu skal han have pause fra det hele, og bestemme præcis hvad vi skal lave. Det første han bestemte var at tage bukserne af, få en cola og lægge sig under dynen på sofaen med sin iPad!

Jakob skulle til sin nummer 2 rigtige eksamen i dag. Det var en banding test på Fulham Boys School. Det er en State School (folkeskole), som ligger et godt stykke væk, og vi er ikke helt solgt på den. Men vi skulle skrive 4 skoler på, og vi kan ikke regne med at vi har store chancer på privatskolerne.

Så Johan og Jakob skulle til Fulham. Checkede toget og så, at der var lidt uregelmæssigheder, så de røg på bussen. Også selvom vi vidste, at der var vejarbejde lige inden skolen, men så kunne vi bare gå det sidste stykke.

Problemet var bare, at bussen ikke havde nogen stop på hele “omvejen”, og at “omvejen” gik via Cromwell Road, som I kender som den store vej til Heathrow, og den største indfaldsvej til London. Ikke der, man har lyst til at være på en fredag morgen. Så far og søn, som skulle skynde sig til eksamen, blev fanget i trafik midt på Cromwell Road. I 10 minutter. Da bussen endelig kom videre var der ingen stop, så pludselig havde vi mistet 15 minutter og var 20 minutter væk fra skolen.

Fuld fart på, selvom det nu var for sent, med Google Maps som guide til skolen. Ankom liiige for sent, men det gjorde ikke så meget, for der var bare et skilt på lågen, der sagde at man skulle gå et helt andet sted hen. Google Maps sagde til højre, men det var en lukket vej. Til venstre? Lukket vej. Tilbage, og hele vejen rundt om. Det tog os 10 minutter mere at finde det, og så var kamelen i dén grad gået.

Men de tog det meget roligt, og sagde bare at Jakob skulle komme tilbage til test kl. 11.30. Fint nok. Jakob havde bestilt, at han gerne ville have kage på Paul’s efter eksamen, så vi byttede bare lidt rundt og tog tuben et stop til Earls Court og gik på Paul’s og spiste mega mange mini-berlinere. Vi mødte Oscar fra klassen efter han havde taget den test vi ikke nåede, og det var meget hyggeligt.

Forlod Paul’s i god tid og tog toget et stop tilbage. Ud over at det ikke var den rigtige linie! Det var District Line, men dem er der mange af, og de kører mange steder hen. Så et stop med den forkerte District Line kører til West Brompton, og ikke West Kensington, og når man kommer op på gaden ved West Brompton kan man se det ikke er rigtigt, og så sætter panikken ind.

Tilbage på stationen, men det ville tage for lang tid at tage tilbage og frem igen, så tilbage ud på vejen for at finde en taxa.

Og det var så her Jakob koldt spurgte sin far “How do you get to work in the morning?”. Fair nok.

Men vi nåede anden test fint, og Jakob siger det gik godt…

I morgen er den vigtigste af alle eksamenerne: Banding Test til Holland Park School! Vi tager hjemme fra i pænt god tid!!

Der var show på skolen i dag, og det var Davids klasse årgang, der opførte et stykke om deres tur til “the sea side”. Det var ret fint!

Vi var i Danmark i weekenden for at fejre Farmor og Farfars Guldbryllup. De har gået lidt frem og tilbage omkring, hvordan det skulle fejres. Og da de blev nødt til at flytte deres sædvanlige julearrangement, åbnede det ligesom op for noget lidt større. Det skulle stadig være hyggeligt, og det skulle være børnevenligt, så de endte med at holde en kæmpe brunch på Sølyst.

Det var den perfekte balance. Der var sjov og hygge til de små, og der være afslappet luksus til de ældre. Alle havde det fantastisk og det var bare den bedste dag!

Da Jakob og David hørte, at vi skulle spise brunch et sted hvor Dronningen kommer, var de ikke i tvivl om, hvad de skulle have på. Og det skulle Basse naturligvis også. Han var ikke til at drive ud af sin jakke og butterfly efter festen.

Johan havde conference calls i bilen på vej til lufthavnen og hele vejen gennem security. Sådan er det når man rejser en fredag eftermiddag. Men det er fint.

Guldbryllup i morgen og hjem igen søndag. Det er godt vi har vores dejlige hus så det er nemt at rejse til Danmark.

Men først: Wagamama!

Så fik vi lige den første forskrækkelse ved ombygningen. Eller, den anden, hvis man tæller tilbuddet fra builderen med!

Kender I det, når man slår to huse sammen, og builderen kommer ind og siger, at der er 15 cm. forskel på, hvor gulvet er på øverste etage i de to huse?

Heldigvis var det bare en forskel på, hvor de har lagt stålbjælkerne, så alt er OK. Men vi fik lige blodtrykket op.

Jakob havde et super fødselsdagsparty, men da det var en sleepover kunne han jo naturligvis ikke have piger med!

Men han var til Lilianas fødselsdag, som var en tur i Harry Potter Land med dem af hendes venner, der også er vilde med Harry Potter, og Jakob var en af dem.

Så Jakob spurgte om han kunne lave en biograftur for “Harry Potter gruppen”, så i dag var vi i biffen og se Paddington 2 med Liliana, Ian og Asia. David havde fået lov til at komme med. Faren styrede slagets gang.

Efter filmen er vi nu alle sammen på Wagamama sammen med moren og Basse – og Elsa-Marie, som er den sidste i Harry Potter gruppen, men som ikke kunne være med i biografen. Super hyggeligt med så super søde børn, der fortjener en pause fra at læse til eksamen.

Håndværkerne er kommet godt i gang med at rive Number 4 ned!

Det kan godt være vi bor midt i byen, men vores fantastiske parker giver os en helt anden fornemmelse. Især Holland Park er god til at give nogle rigtige naturoplevelser.

Fredag aften var helt klart en af dem. Signe havde booket “Night Safari”, så Johan og Jakob (David var til fødselsdag) greb lommelygterne og gik ud i skoven sammen med dem, der arbejder i det fantastiske “Ecology Center” i parken.

Bevæbnet med hjemmelavede lanterner og “bat-detectors” gik vi ned i den del af parken, der er reserveret til Ecology Center, som er et kæmpe område med rigtig skov.

Vi så ingen flagermus, men det var en fantastisk oplevelse at være ude i mørket i skoven. Vi hørte om, hvorfor påfuglene flyver op i træerne om natten, og om hvilke dyr der ellers pusler rundt.