Browse Month

March 2012

Signe og drengene i Danmark

Signe er taget på påskeferie med drengene i Danmark. Jakob har fri fra skole i to uger og Johan er i sidste fase af en kæmpestor pitch, så det kunne ikke passe bedre! Både drenge og bedsteforældre er helt vilde!

Bedste is

Nu er det jo sommer herovre så selvfølgelig skal vi have is! Og det forholder sig jo så heldigt at vi har verdens bedste issted lige rundt om hjørnet.

Husk os lige på det når I kommer og besøger os – så giver vi en superis!

Udstillet

Vi er åbenbart ikke de eneste der synes at vores søn er for nuttet. Vi ved godt at hans lærere også synes det, for Signe blev nærmest overfaldet forleden hvor den ene lærer ikke ville holde op med at fortælle om hvor dejlig de synes Jakob er.

Men resten af skolen er enig. Signe sad og kiggede på deres website da der pludselig kom et kæmpe billede af Jakob op på hele skærmen. Og som om det ikke var nok faldt Signe over det samme billede – kæmpestort på væggen i skolens reception. Forældrene er meget stolte over deres nuttede Grumfeldyr.

Endnu en lørdag i London

Onkel Jakob var sur over at han ikke var i London til 20 grader og tur gennem parken, så han bad os sende billeder så han kunne føle det lidt som om han var med. Vi elsker vores lørdage i parken. Især når det er 20 grader og de starter på Zizzi til hyggelig familiefrokost og ender hjemme i sofaen med LEGO Star Wars.

Lørdag i London

You are invited to
view an album. This album has 74 files.

 

David går i music class

Jakob har jo musik i skolen, men David virker faktisk mest interesseret i musik, så Signe har prøvet at finde noget til ham. Resultatet er music class hver fredag – enten med Alexander i Barnes eller den nede i Lifecenter.

Ind til videre er er han totalt flydende på trianglen! :-)

David er stadig blefri

Vores store dreng har været i nursery uden ble hele ugen uden et eneste uheld. De siger at han selv går på toilettet og de er meget imponerede. Han er jo også 3, så det er på tide, men forældrene er stadig meget stolte!

Og det er David i hvert fald også!

Mors dag

I dag er det mors dag i England. Drengene i familien har fejret moren med to gaver: Jakob lavede en supersød tegning og David smed bleen! Han har slet ikke haft ble på i dag, og har været rigtig god til at sige til. De obligatoriske uheld er uundgåelige, men han klarer det godt.

Derudover har vi bare ultrahygget hjemme hele dagen. Vi har spillet brætspil, læst bøger og spillet Lego Star Wars. Og aftensmaden var fra McDonald’s. Så er alle glade.

Jakob lukkede dagen med at afkræve et svar på, hvornår det er hans dag, når det nu er mors dag i dag. Han bed ikke på at det var hans fødselsdag, for sådan en har vi andre jo også. Vi kom dog ind til benet og fik afsløret hvad det var der trak: Han vil bestemme hvad vi skal have at spise. Spaghetti carbonara. Det bliver nok snart Jakobs dag.

Rejseri

Johan har faktisk ikke rejst så meget som normalt på det sidste. Det har han så opvejet ved at arbejde 24/7. Men det er trods alt bedre.

Men pludselig i dag blev der inden for to timer planlagt møde i Paris i morgen og New York i overmorgen, så det var afsted her til aften. Heldigvis blev der så lidt fleksibilitet til at hente begge drenge tidligt og have lidt far-hygge. Hvilket så kun gjorde David mere tosset da han fandt ud af at far skulle afsted, men det gik alligevel.

Og turen til Paris er altså nem med toget. Det bliver bekræftet når man står der hjemme og tænker at man egentlig skal tisse, men så vælger at vente til man er på hotellet i Paris. :-) Til gengæld er det noget af en omvej at tage over New York for at komme fra Paris til London, men man kan ikke spilde tiden når man har under 24 timer i hvert land.

Kø til legepladsen

Det er forår så der er laaang kø til legepladsen i parken. Vi stiller os i kø, og Jakob sukker: “Hva, skal vi så ikke lige ha’ en is, eller hvad?”

Og selvfølgelig skal vi da lige det. Det er fantastisk. For varmt til at have overtøj på. Forår!! Aaaaaaaaahh!!