Browse Month

May 2022

Vi gør klar til Danmark

Vi er på forårsferie i Danmark og har i den første weekend været til 13-års fødselsdag hos kusine Olivia, nonfirmation hos Karl-Frederik og 18-års fødselsdag hos fætter Emil. Det var simpelthen bare den bedste weekend!

Vi er lidt trætte her mandag, men ikke mere end at vi her til morgen var på besøg på David og Mathias’ nye skole, Maglegårdsskolen. Og det er sjældent vi har oplevet en skole med så god stemning. Fuldstændig vildt søde lærer og børn, og et fantastisk setup for tosprogede børn, der enten starter på en specialskole eller får dedikeret og tilrettet støtte på skolen. Den offentlige sektor kan altså noget i Danmark. Vi er i hvert fald helt overvældet.

David kunne slet ikke forstå, at børnene bare kunne løbe over og spille fodbold hos HIK i frikvartererne. Vi tror det er lige hvad vores børn har brug for, efter at have været på Holland Park School.

Men der skal arbejdes hårdt med det danske. David tog en test og hun sagde at der skulle lægges nogle kræfter i det for ham, så vi fik en stak bøger med hjem og så må vi komme i gang.

Mathias har jo lidt sprogvanskeligheder, så han starter på ViTo – videnscenter for tosprogede – på Bakkegårdsskolen det første halve år, så han får al den hjælp han skal bruge, og en nemmere start. Så det er godt de er et år foran fra det engelske system.

I morgen skal vi på besøg hos Bernadotteskolen, så vi også kan få Jakob helt på plads.

Vi glæder os. Vi tror det bliver rigtig godt. Også hårdt, for de skal lære dansk fra stort set nul, men vi håber det går. Det kan være vi må tage dem ud af skolen i London lidt tidligere, så de kan fokusere på at lære dansk. Men mon ikke de er meget godt tilfredse med det?

Familiebesøg fra Danmark

Vi har jo stort set ikke half nogen på besøg under corona, så det har været dejligt, at der har været lidt tilrejsende i starten af året. Men der var to traditioner, som vi har savnet, og det var Kristian, Vibeke, Lærke og Daniel, som normalt kommer i foråret, og morfar, som normalt kommer hele tiden.

Så vi tog lige to Dyekjær-weekender i London i træk, og det var så hyggeligt!

Kristian og Vibeke havde flyttet flybilletter helt siden vi talte om at holde Jakobs konfirmation i 2020, så nu var det tid til at de skulle bruges.

Der er ting, som bare skal gøres, som f.eks. at gå i Holland Park og på Portobello Road.

Og så er der ting som falder meget naturligt, når solen skinner i London – blandt andet at få drinks på terrassen i Bulmer Mews.

Og vi elsker at have huset fuldt af familie. Især når det er spisetid, og vi har sådan en rigtig, italiensk-style storfamilie middag.

Og kun en lille uge efter kom morfar endelig til London. Det har vi altså savnet. Vi plejer jo at hente juletræ med morfar hvert år i december, men det har der ikke været noget af de sidste par år.

Så vi har savnet morfars Chicken Marsala, som det er blevet tradition at han laver til os. Men så er det jo godt, at han også kan lave den om foråret! Inklusive den traditionelle jagt rundt i Notting Hill efter Marsala. Denne gang fandt de det allerede i tredje butik.

David var glad for at der kom endnu en fodboldinteresseret til Bulmer Mews, og da Tottenham skulle spille, måtte faren på jagt efter det rigtige streaming abonnement for at kunne se den kamp. Det lykkedes, og det var jo superhyggeligt!

Vi ved jo godt at fodbold skal ses på pub i London, men jeg tror både store og små egentlig er enige om, at det er sjovere først at se fodbold derhjemme, og så gå på pub bagefter og få den traditionelle pint.

Vores område er jo ret leveringsdygtig i hyggelige pubs, men når vejret er godt er det svært at få plads udenfor.

Og selvom det hele ikke gik op i druk, så ville det være synd ikke at tage det sidste billede med fra vores lokale vinbar, hvor morfar kastede sig ud i en flaske orange naturvin. Det var ret sjovt. Og megahyggeligt. Og dejligt at sidde der midt i Notting Hill og få det hele med.

Det var så dejligt at se morfar og Familien Ølstykke i London. Så er det næsten som om det hele er normalt igen!